Få opslag som dette inden alle andre

Nikotinstoprådgiver med sundhedsfaglig baggrund søges til nyoprettet stilling i Horsens Kommune

Horsens Kommune



Nikotinstoprådgiver med sundhedsfaglig baggrund søges til nyoprettet stilling i Horsens Kommune

Er du enten ergoterapeut, fysioterapeut, SOSU-assistent, klinisk diætist, professionsbachelor med toning sundhedsfremme og forebyggelse eller sygeplejerske? Og har du solid erfaring med nikotinstop og tobaksforebyggelse? Så har vi en nyoprettet og spændende stilling, som måske kan være interessant for dig.

Om stillingen
Vores afdeling er i gang med en nytænkningsproces af de eksisterende forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens nationale kvalitetsstandarder. Vi har derfor brug for en ny og dygtig kollega, der kan hjælpe os i denne proces.

Stillingen er en tidsbegrænset stilling på minimum 30 timer ugentligt med mulighed for fuld tid og med ansættelse den 1. december 2024 eller snarest derefter. Stillingen er forankret i afdelingen ”Vital Ceres – Godt Liv med Kronisk Sygdom”.

Du bliver tilknyttet vores nikotinstop team, men du skal være forberedt på også at få opgaver i flere af de øvrige teams i afdelingen. Det er derfor nødvendigt, at du er uddannet nikotinstoprådgiver og det vil være en fordel, hvis du har en bred erfaring med at arbejde med udsatte borgere med kronisk sydom eller med at arbejde med forebyggelse.

Din ansættelse vil blive som selvtilrettelæggende medarbejder og din arbejdstid vil fortrinsvis ligge i dagtimerne på hverdage. Det vil sige, at du selv skal tilrettelægge din arbejdstid i forhold til de opgaver, du skal varetage og i samarbejde med dine kollegaer i de teams, som du bliver en del af.

Dine opgaver vil bl.a. være

  • Afvikling af nikotinstopforløb for udsatte borgere med stor forskellighed og multisygdom
  • Afklarende samtaler med borgerne på individ niveau
  • Dokumentation af indsatser
  • Beskrivelser af fagligt indhold
  • Planlægning og udvikling af indsatser
  • Udarbejdelse af undervisningsmateriale
  • Opgaver i andre teams afhængigt af behovet og dine faglige kompetencer

Vi tilbyder dig

  • Et arbejde med stor kontaktflade til borgerne, hvor du får mulighed for at arbejde tæt sammen med borgerne med udgangspunkt i deres mål, ønsker og drømme
  • At du bliver en del af en engageret afdeling, hvor du har gode muligheder for sparring og udvikling
  • En stilling hvor du arbejder tæt sammen med dine kollegaer om opgaverne
  • Et job med stor selvstændighed og indflydelse i forhold til dine arbejdsopgaver, og hvor du er selvtilrettelæggende i forhold til din arbejdstid

Vi forventer, at du

  • Er uddannet enten ergoterapeut, fysioterapeut, SOSU-assistent, klinisk diætist, professionsbachelor med toning sundhedsfremme og forebyggelse eller sygeplejerske
  • Er uddannet nikotinstoprådgiver
  • Har erfaring med at arbejde med forebyggelse og med borgere med kronisk sygdom
  • Motiveres af at arbejde tæt sammen med udsatte borgere med stor forskellighed og multisygdom
  • Brænder for at arbejde ud fra en sundhedspædagogisk og rehabiliterende tilgang
  • Har en høj arbejdsmoral og stor ansvarlighed for vores fælles opgaveløsning
  • Er omstillingsparat og fleksibel i forhold til dine arbejdsopgaver
  • Har et positivt sind, masser af humor og vil bidrage til et stærkt arbejdsfællesskab

Vigtigt

  • Ansøgningsfrist 15. november 2024
  • Vedhæft CV og fuldt eksamensbevis for relevante uddannelser til din ansøgning
  • Oplys dit autorisationsnummer i dit CV
  • Samtaler afholdes mandag den 25. november om eftermiddagen

Vi opfordrer dig til at henvende dig til daglig leder Mikael Elsborg, tlf.nr. 2371 1950, hvis du ønsker nærmere oplysninger om stillingen og gerne vil vide mere om os.

Vi forventer at indhente referencer på dig i forbindelse med ansættelsesprocessen.

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.

Om afdelingen og vores tilgang
Vital Ceres - ”Godt Liv med Kronisk Sygdom” er én af fem afdelinger i funktionsområdet Træning og Rehabilitering i Horsens Kommune.
Vi har til huse i det tidligere Ceres Bryggeri midt i Horsens og er 18 kollegaer med en bred vifte af fagligheder som diætister, social- og sundhedsassistent, sygeplejersker, fysioterapeuter, bachelor i ernæring og sundhed, psykolog og administrativ medarbejder.
I afdelingen varetager vi genoptrænings- og rehabiliteringsforløb for borgere med type-2-diabetes, prædiabetes, hjertekarsygdomme, KOL, kræft og kommunens tilbud til borgere, der ønsker nikotinstop.
Vi arbejder sammen med borgerne ud fra en rehabiliterende og sundhedspædagogiske tilgang med afsæt i det positive og brede sundhedsbegreb og det dobbelte KRAM.
Vi stræber efter at være en afdeling med høj borgertilfredshed, store faglige ambitioner, psykologisk tryghed og stærke arbejdsfællesskaber, der udvikler sig i takt med borgernes ønsker og behov.

Horsens Kommune
Chr M Østergaards Vej 4
8700 Horsens
Horsens.dk

Afdeling:
Vital Ceres - Godt liv med kronisk sygdom

Arbejdssted:
Godt liv med kronisk sygdom
Horsens Kommune

Kontaktperson:
Daglig leder Mikael Elsborg

Telefon:
2371 1950

Ansøgningsfrist:
15. november 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Horsens Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Horsens Kommune

Rådhustorvet 4, 8700 Horsens

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2667141//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.