Få opslag som dette inden alle andre

Tølløse Skole og SFO søger pædagog til vores kontaktklasser

Holbæk Kommune



Kort og godt om skole og SFO
Tølløse Skole er en tosporet folkeskole fra 0.-9. klasse. Der er ca. 520 elever og ca. 75 voksne. Udover almensporet har vi en kontaktklasserække for børn inden for ADHD og autismespekteret.

Vi søger en pædagog til vores kontaktklasser. Du får også timer i SFO’en. Det vigtigste er dit børnesyn, der er ressourcefokuseret, anerkendende, inkluderende, og at du er god til fællesskaber for både børn, unge og voksne.

Stillingen er på 37 timer om ugen.

Fleksibilitet og teamsamarbejde
Din arbejdsdag vil primært ligge i tidsrummet 8.00-16.00. Du skal sammen med dit team være med til at planlægge, hvor det giver mest mening, du er. I nogle perioder kan der være brug for ekstra voksne i skoletiden, mens det på andre tidspunkter kan være, at SFO’en har nogle særlige aktiviteter eller behov. Det aftaler vi på tilbagevendende koordinerende møder.

Udover timerne i skole og SFO er der tid til teammøder, supervision, kompetenceudvikling og egen forberedelse.

Du er forpligtet – og det giver frihed
Hos os kommer du til at arbejde med fokus på tryghed, dannelse og mod til at gå på opdagelse i børnenes univers. Vores fundament er fællesskaber, og du skal derfor have lyst til at indgå i forpligtende fællesskaber og faglige netværk med alle omkring opgaven. Og hvad betyder det så?
Det betyder, at vores hverdag først og fremmest handler om, at børnene skal være glade, og at vi skaber de bedste rammer for dette ved at give fællesskaberne de bedste betingelser, på såvel almen som kontaktklasser.

Når skoledagen er omme
– lige nu kl. 13.30 - er det tid til SFO. Her skal du også bruge din faglighed til at skabe deltagelsesmuligheder kan du med din faglighed igangsætte aktiviteter ud fra børnenes leg og interesser. Det kan også være, at du selv har en hobby eller interesse, som du kan sætte i spil med børnene. Udearealerne er heldigvis eminente til dette med b.la mooncarbane, svævebane, sandkasser, klatrevæg, klatrestativ, bålhus, stor kunststofbane, lidt skov og masser af plads. Indendørs er heller ikke værst med gode værksteder, hal, gymnastiksal, café, medierum, teaterkælder og plads til nye idéer!

Vi søger dig, der

  • Er tryg i din pædagogiske og faglige praksis.
  • Har viden om, hvordan børns læring og udvikling støttes bedst.
  • Kan og vil følge det hele barn – både i skole og i SFO.
  • Kan samarbejde med forældre om barnet i midten. Det er faktisk en virkelig vigtig kompetence.

Det får du hos os

  • Et tæt teamsamarbejde med mulighed for faglig sparring med kollegaer og ledelse.
  • Et åbent og respektfuldt miljø, præget af engagement og udvikling.
  • Elever, der stiller krav til alle sider af din person.
  • Mulighed for at være medskabende i en stærk fælles ”VI” – kultur.
  • Ansvar for eget skema i samarbejde med dine øvrige kollegaer.

Yderligere information
Har du spørgsmål, så kontakt os gerne. Vi holder dog ferie i uge 42.

Pædagogisk leder for K-klasserne,
Rasmus Nederskov
tlf: 7236 1907
mail: [email protected]

Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst. Bemærk, at der inden ansættelse i Holbæk Kommune indhentes børneattest.

Ansøgningsfrist: søndag den 27. oktober 2024.

Vi afholder samtaler tirsdag den 29. oktober 2024 fra kl. 15.30.

Vi mangler dig fra 1. november, men er det lidt for kort frist, så fra 1. december.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.

Afdeling: LAER-Tølløse Skole

Ansøgningsfrist: 27 October 2024

Placering: Sportsvej, 3, 4340, Tølløse, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Holbæk Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 27.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Holbæk Kommune

Kanalstræde 2, 4300 Holbæk

I Holbæk Kommune arbejder vi med mange forskellige opgaver lige fra læring på vores folkeskoler, erhvervs- og turismeudvikling, uddannelsesvejledning, kulturudvikling til et aktivt ældreliv og strategier for vækst og bæredygtighed. Med omkring 5.000 medarbejdere er vi den største arbejdsplads i Holbæk Kommune. Vi er en arbejdsplads, hvor nytænkning og effektivitet bliver værdsat. Her har du mulighed for at præge og skabe resultater for og med borgere og virksomheder i kommunen.

Arbejdspladsen har lige nu 4 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 2 færdiguddannede samt 1 studerende og praktikanter.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2667151//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.