Få opslag som dette inden alle andre

Speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri eller voksenpsykiatri søges til ungdomspsykiatrisk ambulatorium

Region Midtjylland



Da to af vores erfarne speciallæger er blevet ledere andetsteds i organisationen, er der nu to ledige stillinger som afdelings- eller overlæge i Team 2 for ungdomspsykiatri. Stillingen er til dig, der har lyst til at indgå i det daglige udrednings- og behandlingsarbejde med de unge samt aktivt tage del i afsnittets løbende udvikling.
Stillingen er til besættelse 1/1-25 eller snarest derefter og kan søges, hvis du er speciallæge eller bliver færdig inden for det næste halve år.

Team 2 for ungdomspsykiatri (TUP2) er et alment ambulant afsnit for unge og en del af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)
Børne- og ungdomspsykiatrien er et hastigt voksende område med stort politisk fokus med stigende efterspørgsel på udredning og behandling. I BUA er den ambulante funktion for de ungdomspsykiatriske patienter delt i to afsnit, hvoraf TUP2 er den ene. Der er tæt samarbejde med det andet afsnit, TUP1. VI dækker tilsammen hele regionen på tre matrikler.

TUP2 har ca. 45 medarbejdere bestående af uddannelses- og speciallæger, psykologer og specialpsykologer, sygeplejersker og socialrådgivere. Afsnittet har medarbejdere på matrikler i Skejby og Viborg - langt størstedelen i Skejby, hvor der vil være fremmøde.

TUP2 varetager undersøgelse og behandling af unge mellem 14 og 18 (21) år med moderate til svære psykiatriske lidelser. Vi har højt specialiseret funktion for ADHD og bipolar lidelse og regions- og hovedfunktion for depressive og angstlidelser, autisme og personlighedsforstyrrelser. Der er oftest tale om unge med komplekse vanskeligheder og en høj grad af komorbiditet.

Der er tæt samarbejde mellem speciallægerne på tværs af TUP1 og TUP2. Den samlede speciallægegruppe på tværs er velfungerende og udnytter hinandens kompetencer og forskelligheder aktivt, bl.a. til hyppig sparring. Lægeopgaver i de to afsnit dækkes i vid udstrækning på tværs af TUP1 og TUP2, dog er der enkelte diagnosegrupper, der særskilt hører under hver enkelt TUP, for TUP2 bipolar lidelse og personlighedsforstyrrelse.

Som speciallæge i TUP2 vil du indgå bredt i både udrednings- og behandlingsforløb. Du vil komme til at varetage et afgrænset antal egne patientforløb, udredning, medicinsk og evt. terapeutisk behandling, og i flere forløb, der primært varetages af sygeplejersker og psykologer og hvor der er behov for speciallægekompetencer, fungere som "konsulent". Du vil også indgå i konferenceafholdelse af udrednings-, behandlings- og afklarende konferencer samt have vejledningsopgaver for yngre læger.

Som speciallæge vil du naturligt også være involveret i ambulatoriets faglige udvikling og organisering. Det forventes at speciallægen har opmærksomhed på, hvordan vi bedst muligt udnytter de tilgængelige ressourcer til gavn for den samlede patientgruppe. Opgaven med at prioritere ud fra tilgængelige ressourcer kan til tider være krævende, men der vil være tæt ledelsesmæssig opbakning, hvor det er nødvendigt.

Som overlæge vil du, ud over de generelle speciallægeopgaver som beskrevet ovenfor, komme til at varetage visse generelle ledelsesfunktioner i afsnittet efter aftale med afsnitsledelsen. Du har som overlæge medansvar for driften og udviklingen i afsnittet, samt til opgave at påtage dig et større ansvar for helheden, herunder for hensigtsmæssige patientforløb, undervisning og faglig udvikling.

Overlægen vil desuden indgå i opgaveløsningen i særligt komplicerede sager, klagehåndtering, håndtering af aktindsigt mm. efter aftale med afsnitsledelsen.

Har du ikke på forhånd erfaring med ledelsesopgaver, vil vi gerne i dialog med dig om hvordan du udvikler kompetencer inden for dette, evt. gennem deltagelse i relevante kurser.

Der vil ikke være personaleledelse i stillingen, og afsnittets speciallæger refererer til afsnitsledelsen, dvs. ledende overlæge og oversygeplejerske, både personalemæssigt og fagligt.

Som afdelingslæge vil der i denne stilling ud over de generelle speciallægeopgaver, som beskrevet ovenfor, for den rette kandidat være opgaver særligt knyttet til enten gruppen af patienter med personlighedsforstyrrelse eller bipolar lidelse.

For patientgruppen med personlighedsforstyrrelse vil der være udredningsopgaver, psykoedukation i gruppe samt varetagelse af 1-årige terapeutiske forløb (MBT). Derudover vil man få en central rolle i vores specialiserede behandlingstilbud til unge med svær personlighedsforstyrrelse og selvskade (KIP-Unge).

For patientgruppen af bipolare, vil der være tale om en tovholderfunktion for gruppen af bipolare patienter og en videreudvikling af behandlingstilbuddet, herunder både medicinsk og psykoedukativt.

Inde for begge områder vil man blive en del af et tværfagligt fællesskab med behandlere med godt kendskab til målgruppen, og der vil være gode muligheder for faglig opkvalificering, bl. a. kurser, fokuserede ophold og evt. terapeutisk uddannelse, inden for begge områder.

Vi kan tilbyde

  • En spændende og udfordrende stilling blandt dygtige kolleger
  • Grundig introduktion og oplæring
  • Et godt arbejdsmiljø i speciallægegruppen og i TUP generelt
  • Ugentlig faglig sparring for speciallæger og specialpsykologer for TUP1 og TUP2
  • Fagligt kompetente og engagerede medarbejdere
  • Mulighed for relevant efteruddannelse og evt. forskning.

Vi søger en speciallæge med

  • En stærk faglig profil og erfaring med eller interesse i den ungdomspsykiatriske patientgruppe
  • Lyst til arbejde for en høj faglighed og gode patientforløb
  • Evne til at arbejde selvstændigt, som samtidig søger sparring ved behov
  • Interesse i at indgå i et tæt samarbejde med afsnittets øvrige speciallæger og andre faggrupper
  • Interesse og nysgerrighed på faglig udvikling og organisationsforståelse
  • Godt overblik og evne til at prioritere

Se mere om stillingen i denne video, her.

Vagtarbejde på tværs af BUA:
Både over- og afdelingslæger i BUA indgår i bagvagtsfunktion i døgnvagter med tilkaldevagt uden for almindelig arbejdstid. Afdelingslæger har i.f.m. bagvagt fremmøde i dagtid i weekenden kl. 8-14. Vagthyppigheden er 1-2 vagter pr. måned.

Vagtarbejdet indebærer opkald fra forvagt og eksterne samarbejdspartnere og evt. tilkald i situationer med mange akutte opgaver eller vanskelige opgaver for forvagten. Varetagelse af bagvagten forudsætter, at du er fortrolig med akut medicinering samt tvangsbehandling under psykiatriloven. Som ny speciallæge kan der ved behov planlægges med en overlæge i bag-bagvagt det første halve år.

Vi vil opfordre dig til at søge flere informationer om stillingen ved at kontakte ledende overlæge Signe Ventzel 40138532, [email protected] oversygeplejerske eller Lars Thiele, 23997478, [email protected]

Ansøger bedes angive om der ansøges om afdelingslæge- eller overlægestillingen.

Ansøgningsfrist: Søndag den 3. november 2024
Ansættelsessamtaler: Fredag den 8. november 2024

Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til overenskomsten indgået mellem Danske Regioner i Danmark og Foreningen af Yngre læger/Foreningen af speciallæger. Ansættelse er betinget af tilfredsstillende autorisation.

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)

BUA er en afdeling under Psykiatrien i Region Midtjylland. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse samt voksne med spiseforstyrrelser. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.

BUA består af 8 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Gødstrup samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere.

Afdelingen modtog i 2023 5.032 eksterne henvisninger og havde kontakt med omkring 10.000 unikke cpr.nr. Afdelingen havde i 2023 et nettobudget på 324 mio. kr. og pr. 1/1-2024 501 årsværk fordelt på 553 medarbejdere.

I Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling vægter vi medarbejdernes sikkerhed højt. Alle medarbejdere kommer på kursus i deeskalering og forventes at kunne anvende deeskalerende metoder i påkrævede situationer. Afhængigt af ansættelsessted, skal alle medarbejdere herefter kunne varetage opgaven som alarmløber på et alarmhold.

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: BUA Klinik for Unge TUP 2 AUH

Ansøgningsfrist: 03 November 2024

Placering: Palle Juul-Jensens Boulevard, 175, 8200, Aarhus, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 03.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2667222//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.