Få opslag som dette inden alle andre

Medicoteknisk rådgiver/Fysiker indenfor billeddiagnostik (vikariat)

Region Midtjylland



Afdelingen Indkøb & Medicoteknik i Region Midtjylland søger en kollega primært til varetagelse af fysikeropgaver og tekniske rådgivningsopgaver indenfor området billeddiagnostik.
Som medicoteknisk rådgiver bliver du en del af en regional fællesfunktion og i særdeleshed en del af et billeddiagnostisk team, hvor 16 engagerede kolleger med fysiker-, ingeniør- eller teknikerbaggrund står klar til at tage imod dig. Teamet varetager en bred variation af rådgivningsopgaver indenfor indkøb, udredning samt implementering og står ligeledes for den daglige drift og kvalitetssikring af billeddiagnostisk udstyr på alle hospitaler i Region Midtjylland. Du vil både skulle varetage regionale og mere lokale opgaver.

Overordnede arbejdsområder
Du kommer til at medvirke til, at opgaver i henhold til gældende lovgivning på røntgenområdet udføres og implementeres, herunder:

  • Dialog og samarbejde med Sundhedsstyrelsen omkring godkendelser og tilsyn
  • Udarbejdelse af sikkerheds- og risikovurderinger i samarbejde med hospitalsafdelinger
  • Udførsel, tjek og opfølgning på kvalitetskontroller samt udvikling af måleteknikker af eksisterende og nyt apparatur
  • Optimerings- og udviklingsopgaver bl.a. omkring dosis, billedkvalitet og dataanalyse i samarbejde med klinikken og kolleger i Indkøb & Medicoteknik
  • Rådgivning og undervisning omkring brug af apparatur og strålebeskyttelse
  • Dosisberegninger

Derudover kommer du til at bidrage med opgaveløsning og deltage i projekter omkring eksisterende og nyt apparatur, herunder

  • Deltagelse i udbud og indkøb
  • Installation og implementering
  • Rekvirering af service og opfølgning herpå

Kvalifikationer
Det er et krav, at du har følgende faglige kvalifikationer:

  • En teknisk eller teoretisk kandidatuddannelse som fx cand.scient., cand.scient.med. eller en civilingeniøruddannelse. Det er en fordel, hvis du har en baggrund som fysiker.
  • Erfaring med eller interesse for at komme til at arbejde med billeddiagnostik.
  • Gode IT-kundskaber hvad angår hardware såvel som software – og gerne indenfor værktøjer til billeddiagnostik.

Vi lægger stor vægt på, at du har relevant erfaring fra lignende opgaver, og vi ser gerne, at du enten er hospitalsfysiker eller på anden måde har en baggrund i relation til faget.

I forhold til personlige kvalifikationer lægger vi stor vægt på, at du er udadvendt, nysgerrig og serviceminded, samt at du har sans for at arbejde struktureret. Du skal kunne have flere opgaver eller projekter i gang og samtidig bevare overblikket.

Udover samarbejdet med dine nærmeste kolleger skal du også have lyst til at arbejde sammen med leverandører og det kliniske personale på hospitalerne samt have flair for at begå dig og kommunikere i de forskellige kulturer, som repræsenteres.

Vi tilbyder
Vi tilbyder en alsidig stilling med mange samarbejdsflader både eksternt på Region Midtjyllands hospitaler og internt i Indkøb & Medicoteknik. Du vil have dine egne arbejdsområder men vil også indgå i et team af kolleger, som supplerer hinanden med overlappende opgaver.

Du vil få rig mulighed for at blive udfordret og udvikle dig både fagligt og personligt i et spændende og uformelt medicoteknisk miljø, hvor der er vægt på humor, trivsel og en åben omgangstome blandt engagerede kolleger.

Du får en grundig oplæring gennem kolleger og evt. kursusaktivitet.

Fleksibilitet vægtes højt på vores arbejdsplads, hvorfor der er en flekstidsordning, som gør det lettere at få arbejde og fritid til at hænge sammen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Hovedtjenestestedet er Indkøb & Medicoteknik, Olof Palmes Allé 15, 8200 Aarhus N.

Stillingen er et 1-årigt vikariat på 37 timer om ugen med flekstidsordning.

Det er et krav, at du har kørekort til bil.

Ansættelsen sker med reference til områdeleder Stine Groth-Pedersen.

Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende regler om Ny Løn.

Det tilstræbes, at ansættelsen finder sted snarest muligt eller pr. 1. januar 2025.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til områdeleder Stine Groth-Pedersen på telefon 2485 1721 eller via mail [email protected].

Første samtalerunde afholdes fredag den 15. november 2024. En eventuel anden samtalerunde afholdes tirsdag den 19. november 2024.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er mandag den 4. november 2024.
Ansøgninger modtages kun via vores elektroniske rekrutteringssystem.

Vælg det anførte link for at søge stillingen.

Bliv en del af en spændende afdeling
Indkøb & Medicoteknik er en regionsdækkende enhed med ca. 185 ansatte, som har ansvaret for indkøb, logistik og medicoteknik i hele Region Midtjylland:

  • Vi står for alle regionens udbud, indkøbsaftaler og kontrakter,
  • Vi har ansvaret for varelogistikken, lige fra varen bestilles, til den leveres rette sted i regionen, hvilket også indebærer regionens fælleslager, der drives af en privat partner,
  • Vi anskaffer, drifter og vedligeholder det medicotekniske udstyr på regionens hospitaler og rådgiver hospitalerne på området.

Desuden arbejder vi for en bæredygtig udvikling af regionen. Vi indtænker regionens mål om mindre CO2-aftryk, mindre affald og mere genanvendelse i opgaveløsningen på alle vores ansvarsområder. Sammen med Center for Bæredygtige Hospitaler, der er en del af Indkøb & Medicoteknik, dækker vi næsten hele opgaven med Cirkulær Økonomi i Region Midtjylland.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde hos os på vores karriereside.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Indkøb & Medicoteknik

Ansøgningsfrist: 04 November 2024

Placering: Olof Palmes Allé, 15, 8200, Aarhus N

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 04.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2667238//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.