Senior advokat til Legal i Realkredit Danmark
Danske Bank
Er du advokat med solid erfaring fra advokatkontor eller den finansielle sektor, og har du en særlig interesse for corporate governance? Så er du måske den, vi søger til en nyoprettet stilling i Legal-funktionen i Realkredit Danmark.
Realkredit Danmark er en del af Danske Bank Koncernen som et 100% ejet datterselskab til Danske Bank A/S og er Danmarks andenstørste udbyder af realkreditfinansiering. Realkredit Danmark spiller en betydelig rolle i koncernens Forward ’28 Strategy på ejendomsfinansierings- og sustainability-området.
En bred vifte af ansvarsområder
Som advokat i Realkredit Danmark vil dine opgaver spænde vidt og vil først og fremmest omfatte:
- Corporate Governance: Du vil få ansvar for at håndtere en bred vifte af opgaver relateret til ledelsen og styringen af Realkredit Danmark, herunder løbende rådgivning til ledelsen om corporate governance regulering, vedligeholdelse af corporate governance dokumentation, værktøjer og processer, forberedelse af bestyrelsesmøder og revisionsudvalgsmøder, referatskrivning, vedligeholdelse af børsprospekt, overholdelse af løbende forpligtelser overfor Nasdaq, m.m.
- Myndighedsinteraktion: I tæt samarbejde med ansvarlige for myndighedsinteraktioner vil du blive involveret i dialoger og samarbejde med særligt Finanstilsynet.
Videre vil du få mulighed for at folde dine ansvarsområder ud indenfor juridisk rådgivning til forretningen,f.eks. i forbindelse med indgåelse af tredjepartskontrakter, herunder partnerskabsaftaler, samt låneaftaler med store erhvervskunder.
Din profil
- Uddannet advokat med erfaring indenfor den finansielle regulering for bank- og realkreditinstitutter.
- Stor interesse for corporate governance-området og erfaring med at opbygge og drive solide og effektive processer herfor.
- Solide kompetencer inden for stakeholder management.
- Gode evner til at tale i øjenhøjde med alle kollegaer på alle niveauer i organisationen.
- Forretningsmæssig forståelse og fokus.
Vi tilbyder
- Et spændende job i Realkredit Danmark med masser af muligheder for juridisk sparring med kollegaer i både Realkredit Danmarks Legal-funktion og Legal-funktioner i andre dele af Danske Bank Koncernen.
- Mulighed for faglig og personlig udvikling i en organisation, hvor høj faglighed og kvalitet er i højsædet.
Legal-funktionen i Realkredit Danmark indgår i en funktion med reference direkte til direktionen og med et bredt ansvar indenfor risikostyring.
Er du interesseret, så send os din ansøgning og CV senest [indsæt ansøgningsfrist]. Vi ser frem til at høre fra dig!
Spørgsmål: Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Head of Business Risk & Governance, Helle Meineche, på tlf. + 45 2155 8742.
Placering
Copenhagen K, Denmark
Arbejdsadresser
Bernstorffsgade 40 1577 København V
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: