Få opslag som dette inden alle andre

Miljøfaglig specialist til stilling som bæredygtighedskonsulent

Energinet



Har du erfaring med at arbejde med biodiversitet, natur og miljø i praksis, og kan du se dig selv arbejde med at udvikle og implementere løsninger, der fremmer biodiversitet og miljømæssig bæredygtighed i vores anlægsprojekter?

Så er stillingen som bæredygtighedskonsulent måske noget for dig!

Vi har betydelige planer og projekter, der skal igangsættes over de kommende år, for at understøtte mere vedvarende energi i det danske og europæiske elnet. En vigtig del af vores opgave er at sikre, at projekterne opføres og driftes mere bæredygtigt, og her får du en væsentlig rolle i arbejdet med at reducere den miljømæssige belastning fra og fremme biodiversitet i de mange projekter.

Du bliver en del af en organisation, hvor et arbejdsliv i balance står højt på dagsordenen. Du får derfor tilbudt udstyr til en god hjemmearbejdsplads for at kunne afveksle bedst muligt med at være på vores kontor i Ballerup eller Fredericia, og hjemme.

Velkommen til Kontrol og Bæredygtighed
På kontoret i Fredericia eller Ballerup bliver du del af afdelingen Kontrol og Bæredygtighed, som blandt andet sørger for udviklingen og implementeringen af den miljømæssige bæredygtighed i organisationen Eltransmission.

Afdelingen er nyetableret i starten af 2024 og består af 10 kollegaer, hvor du bliver del af bæredygtighedsteamet der med dig vil tælle fem medarbejdere. Bæredygtighedsteamet understøtter at bæredygtighedsaktiviteter bliver implementeret og operationaliseret på tværs af Eltransmission.

Du springer på i en fase, hvor vi stadig er ved at opbygge og udvikle vores opgavefokus og arbejdsgange, så du får rig mulighed for at være med til at påvirke rammerne, påvirke hele organisationen og være med til at implementere og fremme bæredygtighed.

Du bidrager til at minimere den miljømæssige belastning i energiforsyningens rygrad
Du vil blive koblet til et eller flere anlægsprojekter, hvor du vil agere som en vigtig supportfunktion med fokus på at, biodiversitet, natur og miljøaspekter integreres i projektets faser og arbejdsgange. Derudover vil du tage en aktiv del i at sikre, at vores entreprenører efterlever de krav, vi stiller.

Du vil få en aktiv rolle i at være med til at opbygge et fagmiljø, værktøjer, standarder, og generelt være vigtig i forhold til at sikre den fortsatte udvikling af miljømæssig bæredygtighed i Eltransmission.

Dine konkrete opgaver vil bl.a. dække over at:

  • Supportere anlægsprojekter og kollegaer i afdelingen med din faglige viden om biodiversitet, natur og miljø således denne kan blive inddraget i design-, udbud-, og anlægsfasen i projekterne
  • Bidrage til udvikling af processer og værktøjer for arbejdet med biodiversitet og miljømæssig bæredygtighed i projekterne
  • Drive indsatser der sikrer at beslutninger er data- og videns baserede
  • Bistå vores koncern med rapportering i henhold til CSRD i forhold til bl.a. biodiversitet

Profil med miljøfaglig uddannelse og en løsningsorienteret tilgang
Du kan dokumentere solid erfaring med miljømæssig bæredygtighed og har en længere videregående uddannelse inden for miljøområdet. Du har erfaring med biodiversitet, natur og miljø. Vi forestiller os, at du har erfaring med operationalisering af miljømæssige aspekter, således de bliver tænkt ind i projekter og arbejdsgange, gerne fra bygge- og anlægsbranchen eller energisektoren.

Du medbringer en god teoretisk og metodisk værktøjskasse, og du er vant til at omsætte din viden til praksis. Det er fordelagtigt hvis du har indblik i de gældende lovgivninger vedr. bæredygtighed.

Derudover kan du begå dig arbejdsmæssigt på dansk og engelsk i skrift og tale.

Som person er du struktureret, metodisk og imødekommende. Du trives med udviklingsopgaver, hvor der skal tænkes nyt i et engageret miljø, hvor du løbende bliver stillet over for nye, forskelligartede opgaver.

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?
Send din ansøgning med CV og andre relevante bilag via linket ”send ansøgning”, så vi har den senest 31. oktober 2024. Vi forventer at holde 1. samtaler online d. 7. november, og 2. samtaler d. 14. november i Fredericia.

Er du nysgerrig på din kommende leder eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn eller ring til afdelingsleder, Hanna Merrild på telefonnummer +45 5215 9340

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Du bliver en del af Energinet Eltransmission A/S, der har til opgave at udvikle, bygge, eje og drive det nødvendige eltransmissionsnet, Herefter stilles det til rådighed for samfundet med den rette kapacitet, i den rette kvalitet, så omkostningseffektivt som muligt og således, at anlægget kan udnyttes optimalt og sikkert. Eltransmission sikrer optimal Asset Management ved at have fokus på anlæggenes samlede levetid - fra vugge til grav.

Lokation: Fredericia

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Energinet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 31.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Energinet

Tonne Kjærsvej 65, 7000 Fredericia

Vi ejer energiens ”motorveje” og varetager samfundets interesser, når Danmark forsynes med el og gas. Det er en udfordring, som vi kun kan løfte med dygtige og ambitiøse medarbejdere. Medarbejdere, som kan forene deres faglige baggrund med en god forståelse for det samlede energisystem og evnen til at skabe stærke relationer med kolleger, borgere, leverandører, markedsaktører, politikere og andre samarbejdspartnere i Danmark og udlandet.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2667323//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.