Få opslag som dette inden alle andre

Enhedsleder for Økonomienheden på DMI

DMI - Danmarks Meteorologiske Institut



DMI er en organisation med stort fokus på god og værdiskabende økonomistyring som understøttelse for vores mange spændende opgaver. Vil du stå i spidsen for det fortsatte arbejde med at udvikle økonomifunktionen på både budget- og regnskabssiden?

På DMI arbejder vi hver dag på at skabe værdi for samfundet gennem vores ekspertise inden for klimaforandringer og vejr, data og teknologi. Vores succes afhænger bl.a. af vores evne til at drive en effektiv organisation med styr på sikker økonomistyring og overholdelse af regler og retningslinjer for omgangen med offentlige midler samt vores indtægter fra forskellige eksterne kilder. Vi har godt styr på økonomien og som enhedsleder for Økonomi vil du få en central rolle i at sætte den videre retning for sikker drift og udvikling af DMI’s økonomistyring.

Din hverdag på DMI
Som enhedsleder for Økonomi står du i spidsen for et team af 7 ansatte med blandet HK og AC baggrund.

Opgaverne er fordelt mellem regnskabsopgaver og controlling/økonomistyringsopgaver og spænder fra fakturahåndtering, rejseafregning, regnskabsaflæggelse, understøttelse af decentral budgetlægning, budgetopfølgning på månedsbasis, overblik over - og styring af - DMI’s mange eksterne indtægtskilder fra TF/TA forskning, indtægtsdækket virksomhed, overblik over bevillinger til internationale meteorologiske organisationer, finanslovsarbejde og afrapportering til departement, Folketing og Rigsrevision, samt generel understøttese af DMIs topledelse i styring og udvikling af økonomistyring. Økonomienheden har en vigtig rolle i at servicere DMI’s ledere med løsningsorienteret sparring og rådgivning om økonomistyring samtidig med, at man er kvalitetskontrol på, at budgetter og regler overholdes. Endelig er Økonomi sammen med HR kontaktpunkt til Statens Administration.

Din nærmeste leder er afdelingschefen for Ressourcer og Risikostyring, og du bliver en del af et ledelsesteam med afdelingschefen og enhedslederne for HR samt Risikostyring & Compliance.

Både dit og dine medarbejderes arbejde sker i tæt samarbejde med resten af organisationen. Vi har en flad struktur, og din hverdag er præget af, at du har en stor samarbejdsflade med direktionen, ledere, decentrale budgetmedarbejdere i DMI’s øvrige afdelinger mv.

Dine ansvarsområder
Konkret får du som enhedsleder ansvar for at:

  • Lede Økonomienhedens daglige opgavevaretagelse og udvikling gennem tæt sparring og nærværende personaleledelse.
  • Fastholde og udvikle rammer for sikker og effektiv drift af Økonomistyringsopgaverne.
  • Optimere processer og arbejdsgange, så de er enkle og effektive og skaber styringsrelevant værdi for DMI’s ledere.
  • Indgå i afdelingsledelsens fælles indsats for at lede og udvikle vores afdeling og DMI samlet set.

Hvem er du?
Du har erfaring med at lede økonomiarbejdet i en statslig organisation som DMI med en kompleks blanding af finanslovsbevillinger, eksterne forskningsindtægter (TF/TA), indtægtsdækket virksomhed og andre indtægter fra fx luftfart, myndighedssamarbejde med udviklingslande mv. Desuden er det en fordel, hvis du har forståelse for styring og budgetlægning mellem forskellige økonomiske virksomheder herunder med fokus på lønsumsstyring, anlægsbudgettering mv.

Derudover forventer vi, at du:

  • Har en relevant kandidatuddannelse.
  • Er god til at samarbejde både internt og eksternt med mange forskellige interessenter.
  • Har stærk procesforståelse og et blik for at effektivisere og forenkle arbejdsgange.
  • Er analytisk tænkende og god til at formidle komplekse sammenhænge letforståeligt.
  • Kan holde fast i retningslinjer og rammer, men har blik for at finde løsninger på ressourceudfordringer gennem kompromisser.
  • Har erfaring med faglig ledelse og personaleledelse
  • Er en empatisk, lyttende og aktiv leder, der har fokus på at skabe holdånd og understøtte en god samarbejdskultur i din enhed.

Om DMI
DMI er en del af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og fungerer som regeringens klimavidenskabelige rådgiver. Vi skaber og formidler viden om vejr, klima og hav til rigsfællesskabet. DMI’s varsler, vejrudsigter og services sikrer liv og infrastruktur og danner grundlag for planlægning i et klima under forandring. Som myndighed inden for vejr, klima og hav varetager DMI den meteorologiske betjening af forsvaret, beredskabet samt den civile luft- og skibsfart i Danmark og Grønland. DMI er en af de ældste statslige institutioner i Danmark og kunne i 2022 fejre 150 års jubilæum.

Vi er ca. 390 medarbejdere, hvoraf de fleste arbejder i vores nyistandsatte lokaler på Østerbro. Vi har operative enheder i hhv. Skrydstrup, Karup og Nuuk. På DMI vægter vi mangfoldighed højt og arbejder aktivt med at skabe en rummelig arbejdsplads med balance mellem arbejdsliv og familieliv. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen uanset alder, køn, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner. Ansættelse sker som chefkonsulent med personaleansvar i henhold til akademikeroverenskomsten i staten. Der kan forhandles individuelt løntillæg afhængig af dine kvalifikationer. Stillingen er til besættelse på fuld tid, og der kan, hvis det ønskes, aftales 39/11 ordning, hvor arbejdstiden øges til 39 timer ugentligt mod tildelig af 11 ekstra fridage.

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse pr mail til din kommende personaleleder, afdelingschef Henrik Stub på [email protected].

Ansøgning
Send din motiverede ansøgning, CV, eksamensbevis og evt. andre relevante bilag, så vi har det senest d. 26. oktober 2024. Vi holder samtaler løbende og stillingen er til besættelse snarest muligt.

For at søge stillingen skal du klikke på linket "Søg stillingen" og følge instruktionerne.

Afdeling: Sankt Kjelds Plads 11, København Ø

Lokation: Sankt Kjelds Plads 11, 2100 København Ø

Ansøgningsfrist: 26 Oct 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos DMI - Danmarks Meteorologiske Institut



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 26.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


DMI - Danmarks Meteorologiske Institut

Sankt Kjelds Plads 11, 2100 København Ø

På DMI betjener vi samfundet med meteorologisk viden og data inden for rigsfællesskabet Danmark, Færøerne og Grønland med omliggende farvande og luftrum. Vi har ca. 250 medarbejdere. De fleste arbejder på Lyngbyvej i København. DMI's historie begyndte allerede for ca. 200 år siden, og DMI er derfor en af de ældste statslige institutioner i Danmark.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2667329//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.