Få opslag som dette inden alle andre

Faglig stærk seniorsergent til Nationalt Beredskab i Beredskabsstyrelsen

Beredskabsstyrelsen



Faglig stærk seniorsergent til Nationalt Beredskab i Beredskabsstyrelsen

Brænder du for at bidrage til at sikre et trygt Danmark og danskernes sikkerhed? Har du mod på at kaste dig ind i arbejdet med at styrke det nationale operative område i Beredskabsstyrelsen? Vil du være en del af en enhed med engagerede og dygtige kollegaer, der arbejder mod et fælles mål? Så er du måske vores nye kollega i Nationalt Beredskab.

Om os
Verden er i forandring og bl.a. sikkerhedspolitiske forskydninger og klimaforandringer vil have store konsekvenser for Danmark og danskernes hverdag i de kommende år. I Beredskabsstyrelsen arbejder vi for at sikre samfundets evne til at forebygge og modvirke kriser og katastrofer. Vi er inde i en spændende udvikling, hvor vi skal håndtere nye og mere komplekse opgaver, og hvor vi sammen med både nationale og internationale partnere, skal bidrage til at sikre et trygt og robust Danmark.

Nationalt Beredskab varetager det overordnede ansvar for Beredskabsstyrelsens nationale operative beredskab. Nationalt Beredskab omfatter 2 sektioner, henholdsvis en Operationssektion og en Udviklingssektion.

Vi tilbyder et spændende og udfordrende job, hvor du bliver en del af et hold, hvor alle har stærke faglige profiler og et fælles ønske om at præstere bedst muligt. Det er en helt afgørende forudsætning for vores opgaveløsning, at der i høj grad er tale om en holdindsats, at vi har en god kemi og er drevet af fælles ansvarsfølelse. Sammen skaber vi rammerne for det operative beredskab og medvirker til udvikling af Beredskabsstyrelsen.

Om stillingen
Vi søger en seniorsergent til Operationssektionen i Nationalt Beredskab, der er en del af Beredskabsstyrelsens Hovedkvarter i Birkerød.
Opgaverne vil primært være understøttelse af Beredskabsstyrelsens operative opgaveløsning, herunder drift og udvikling af den centrale døgnvagt i Beredskabsstyrelsens Hovedkvarter.

Opgaverne stiller krav til din forståelse for processer og projekter samt dine evner til at opbygge relationer og kommunikere på tværs af faglige og opgavemæssige skel.

Det konkrete stillingsindhold vil blive fastlagt på baggrund af dine konkrete kompetencer og udviklingsønsker. Følgende udgør eksempler på mulige opgaver:

  • Drift og udvikling af Beredskabsstyrelsens Centrale Døgnvagt, herunder vagtfunktion, operationscenter og IT understøttelse.
    • Planlægning af møder, øvelser og aktiviteter.
    • Koordination af udarbejdelse og revision af operative planer på tværs af styrelsens operative enheder.
    • Vagtplanlægning.
    • Tværgående ODIN controlling.
    • Sparringspartner for vagtassistenter i den centrale døgnvagt og bidrage til videndeling.
    • Evaluering og erfaringsopsamling.
    • Indgå i Beredskabsstyrelsens krisestyringsorganisation.
    • Koordinere eller deltage i projekter på tværs af styrelsen i samarbejde med de øvrige enheder samt andre myndigheder
    • Samarbejde med Beredskabsstyrelsens eksterne samarbejdspartnere, herunder bl.a. Forsvaret, de kommunale redningsberedskaber, Politiet, Fødevarestyrelsen m.fl.
    • Samarbejde på tværs af Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs koncern.I stillingen har du mulighed for at udvikle dig fagligt og være med til at udvikle Beredskabsstyrelsens operative beredskab. Du vil være med til at skabe et tæt og konstruktivt samarbejde på tværs af de operative enheder.

Om dig
Du har gennemført Beredskabsstyrelsens sergentuddannelse eller tilsvarende og har bred erfaring fra redningsberedskabet og/eller Beredskabsstyrelsen. Herudover er det en forudsætning, at du har gennemført Militær Akademiuddannelse (MAU) eller har gennemført tilsvarende civil uddannelse. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra vagtcentralarbejde og/eller viden på IT- og kommunikationsområdet.

Som person forestiller vi os, at du:
• Er systematisk og har stor eksekveringskraft.
• Kan arbejde i teams og trives med at støtte og coache kollegaer.
• Kan lide at lede og har interesse for ledelse.
• Kan tage initiativ og arbejde selvstændigt inden for givne rammer.
• Er fleksibel - både når det gælder arbejdsopgaver og arbejdstid.
• Går til alle opgaver – store som små – med en positiv indstilling.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen, eller der vil blive udarbejdet en uddannelsesaftale, der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til seniorsergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Beredskabsstyrelsen under Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit arbejdssted bliver Beredskabsstyrelsen med adresse på Datavej 16, 3460, Birkerød.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING:
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte chef for Nationalt Beredskab Jacob Deleuran på tlf. 30 94 22 46. Send gerne en SMS.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected] eller telefon 72 81 96 96.

Ansøgningsfristen er den 25. oktober 2024 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse 1. december 2024 eller snarest herefter.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Stillingen er omfattet af en ressortoverførsel som følge af en regeringsbeslutning. Regeringen har besluttet at oprette Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab, og i den forbindelse er det besluttet, at Beredskabsstyrelsen skal ressortoverdrages fra Forsvarsministeriet til det nye ministerium.

OM BEREDSKABSSTYRELSEN
Beredskabsstyrelsen er en central del af Danmarks katastrofeberedskab. Vi udvikler samfundets evne til at forebygge og modstå ulykker, kriser og katastrofer.
Vi assisterer øvrige myndigheder, når der er behov for ekstra mandskab og/eller specialmateriel. Vi rykker også ud til akut opståede katastrofesituationer internationalt.
Gennem information, rådgivning, uddannelse og øvelser udvikler vi samfundets beredskab og krisestyringsevner i samarbejde med myndigheder, virksomheder og borgere.
Beredskabsstyrelsen har omkring 500 ansatte ved seks operative centre fordelt i hele landet, Beredskabsstyrelsen Center for Uddannelse og hovedsædet i Birkerød.
Beredskabsstyrelsen er en myndighed under Forsvarsministeriet.

Læs mere om Beredskabsstyrelsen som arbejdsplads på www.BRS.dk

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Beredskabsstyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 25.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Beredskabsstyrelsen

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2667350//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.