Få opslag som dette inden alle andre

Lærer til Landsbyordningen Engum - specialskolen Engumhus

Vejle Kommune



Har du mod på eller undervisningserfaring fra specialtilbud målrettet børn med socio emotionelle udfordringer? Er du en dygtig underviser med gode idéer til fornyelse og udvikling, og vil du være med til at skabe deltagelsesmuligheder og mangfoldige læringsmiljøer for vores fantastiske elever på Engumhus, så er det lige dig vi mangler.

Om dig

  • Du er uddannet lærer og har interesse i og gerne erfaring med at arbejde med børn i specialtilbud.
  • Du skal være omstillingsparat i din tilgang til undervisningen og evne at sadle om efter børnenes behov.
  • Du er relations kompetent og forstår, at vi voksne altid skal tage ansvaret for den gode relation.
  • Du kan bevare roen og forblive professionel, når børnene reagerer.
  • Du arbejder struktureret og er tydelig i din tilgang.
  • Du sætter pris på kvalitet i skolens og eget arbejde – altid med fokus på elevens læring og trivsel.
  • Du kan anvende forskellige pædagogiske og didaktiske metoder.
  • Du er anerkendende og konstruktiv i din tilgang til børn og voksne.
  • Du er åben, ærlig, fleksibel, stabil, uhøjtidelig og besidder varme og humor.
  • Du har lyst til et professionelt teamsamarbejde, hvor I arbejder tæt sammen om praksis.

Om jobbet
Landsbyordningen Engum består af en daginstitution, en skole og SFO, samt en specialskole med SFO.
Vi har ca. 65 børn i daginstitutionen,130 elever i 0.-6. klasse og 20 elever på vores specialskole.
Engumhus er ét af Vejle kommunes tilbud til børn med socio-emotionelle udfordringer.
Skolen er en del af Landsbyordningen i Engum, som der deles faglokaler og grønne områder med. Skolen ligger naturskønt placeret med let adgang til skov, sø og strand.

Vi holder til i naturskønne omgivelser i landsbyen Engum, ca. 9 km. fra Vejle centrum og med let adgang fra flere større veje og motorvejen.
Landsbyordningen nyder godt af stor opbakning fra forældrene og fra hele lokalmiljøet, som bakker positivt op om institutionen.
Vi har et tæt samarbejde på kryds og tværs i Landsbyordningen, og har således fælles traditioner, som vi værner om. Vi er optagede af, at alle børn er kendt af alle voksne og arbejder løbende med vores værdier: fællesskab, tryghed, høj faglighed og ordentlighed.

Engumhus er ét af Vejle kommunes tilbud til børn med socio-emotionelle udfordringer. Eleverne er visiteret til tilbuddet og kommer fra hele kommunen. Vi har 20 skønne børn fra 0.-6. klasse, vi er 9 voksne - 4 lærere og 5 pædagoger, samt en afdelingsleder.
På Engumhus skal børnene opleve deltagelsesmuligheder og læringsmiljøer, hvor der er fokus på det enkelte barns potentialer og ressourcer, så vi sammen sikrer den bedste udvikling. Alle dage er gode skoledag, hvor børnene hver især og i fællesskabet oplever trivsel, glæde og lyst til læring.

For at sikre denne læring og udvikling er det vigtigt med et tæt og ligeværdigt samarbejde mellem alle voksne på Engumhus, hvor vi sætter fokus på den positive tilgang, fleksibiliteten, det naturlige engagement og nysgerrighed for det enkelte barn, men bestemt også fællesskabet. Vi har fokus på elevernes selvforståelse og arbejder for at skabe gode relationer for og til alle gennem træning i samvær med voksne og jævnaldrende børn.

Teamet omkring børnene er ansvarlig for planlægningen af de daglige aktiviteter og undervisningsforløb som vi udvikler og gennemfører i tæt samarbejde. Her er det vigtigt med god struktur for at gøre hverdagen forudsigelig og overskuelig, med arbejdsro og gode rutiner i fokus.

Om os
Vi er en spændende og udviklingsorienteret arbejdsplads med højt til loftet og plads til gode idéer, som kan berige elevernes hverdag. Der er sjældent langt fra tanke til handling og vi har ambitioner på elevernes vegne og arbejder for, at alle skal ”lykkes”.

Vi arbejder med at skabe en solid og fagligt tydelig profil, som underbygges af den anerkendende og ressourcefokuserede tilgang med udgangspunkt i bl.a. KRAP. Vi baserer vores faglige tilgang på Vejle Kommunes strategi for ”Udviklende fællesskaber”.
Vi lægger vægt på en uhøjtidelig, men professionel og samarbejdende tilgang til opgaven og forsøger hele tiden at kvalificere arbejdet med børnene.

Vi tilbyder dig

  • en spændende arbejdsplads i udvikling, hvor vi samarbejder i professionelle læringsfællesskaber med højt til loftet og plads til gode ideer,
  • et ressourcefokuseret børn- og ungesyn,
  • en arbejdsplads hvor vi siger tingene til rette vedkommende og altid med en positiv intention og med udgangspunkt i, at alle gør det bedste de kan i en given situation,
  • engagerede og dygtige kollegaer, som brænder for at både børn og voksne udvikler sig fagligt og personligt – samtidig med fokus på høj trivsel,
  • positive og engagerede forældre, som vi vægter et tæt samarbejde med,
  • en masse skønne børn.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold følger overenskomsten med DLF og regler om lokal løndannelse. Stillingen er en fast stilling på 37 timer med start 1. december 2024 - gerne tidligere.

Ansøgningsfrist
Vi glæder os til at læse din ansøgning som vi skal have senest den 27. oktober 2024. Vi holder ansættelsessamtaler den 30. oktober 2024 fra kl. 15.30

Har du lyst til at vide mere?
Du er velkommen til at kontakte nedenstående for yderligere oplysninger om jobbet:
Afdelingsleder Engumhus Dorthe Terp på tlf. 2344 4527 eller på mail [email protected]
Leder af Landsbyordningen Engum Charlotte Buch på tlf. 3057 1067 eller på mail [email protected]
Souschef i Landsbyordningen Engum Jette Lehmann på tlf. 2365 7314 eller på mail [email protected]

Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Vejle Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 27.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Vejle Kommune

Skolegade 1, 7100 Vejle

Trekantområdet er lige uden for døren, Århus kan nås på 45 minutter, København og Hamborg på under 3 timer og så ligger Billund Lufthavn i baghaven. Det giver masser af jobmuligheder, faktisk 600.000 inden for en times kørsel. I Vejle alene er der mere end 50.000 arbejdspladser og der kommer hele tiden flere til. Det betyder også at hvis du skifter job eller bliver ledig, så er der stor chance for hurtigt at finde nyt job, uden at du og din familie behøver at flytte.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2667659//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.