Få opslag som dette inden alle andre

Kreativ multimediemedarbejder med erfaring indenfor animationer - DTU Bibliotek

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)



DTU Media Lab er en efterspurgt service fra DTU Bibliotek. Vi udvider derfor med én kollega og søger en engageret og teknisk orienteret medarbejder til mange varierede multimedieproduktioner.
DTU Media Lab er en efterspurgt service fra DTU Bibliotek. Vi udvider derfor med én kollega og søger en engageret og teknisk orienteret medarbejder til mange varierede multimedieproduktioner.

Du bliver en del af et team, som står for forsknings- og undervisningsrettede videoproduktioner fra start til slut, live-produktioner til events samt bidrager til faciliteringen af universitetets videoplatform – Panopto. Der vil være rig mulighed for udvikling, også indenfor områder såsom podcast, virtual reality og augmented reality.

Dine primære arbejdsområder og kompetencer:

  • Animationer til forskningsformidling og undervisningsmateriale – måske ved brug af After Effects
  • Live streaming af events – kamera, lyd, lys og afvikling
  • Videoproduktion – kamera, lyd, lys og redigering
  • Planlægning – produktionsmøder og kontakt med rekvirenter
  • Teoretisk og praktisk undervisning, vejledning og support indenfor undervisningsvideoer

Denne stilling er rettet mod generalisten, som har interesse og kompetencer indenfor flere multimedieaspekter og gerne mestrer animationer. Du vil sammen med flere kollegaer understøtte DTU's strategier via bl.a. videoproduktion og rådgivning på området.

Vores forventninger
Vi forestiller os, at du har en smittende og positiv personlighed, der matcher teamets fokus på positivitet. Du er social af natur, hvilket afspejles i, at du har nemt ved at danne netværk og kan sætte dig i andres sted. I pressede situationer såsom under live-produktioner, skal du mestre at holde hovedet koldt og håndtere flere udfordringer på samme tid.

Fagligt forventer vi, at du:

  • Har erfaring med videoproduktion - både optagelse, postproduktion og live streaming
  • Har erfaring med After Effects eller lignende programmer og kan skabe avancerede animationer
  • Er god til at planlægge og udtænke løsninger på komplekse udfordringer
  • Har teknisk snilde og er en god problemløser
  • Kan de gængse programmer såsom Premiere Pro, Final Cut eller DaVinci Resolve
  • Hurtigt kan skabe dig et overblik i nye programmer som f.eks. Hindenburg og Camtasia
  • Har gode dansk- og engelskkundskaber

Personligt forventer vi, at du:

  • Prioriterer fællesskabet
  • Er udadvendt og tanker energi i dit møde med brugere i et akademisk miljø
  • Er kreativ og ambitiøs i samarbejdet med dine kolleger og vores brugere
  • Er fleksibel og har et udpræget servicegen med en professionel pragmatisk tilgang til opgaven
  • Er i stand til at lede dig selv gennem en til tider hektisk hverdag og stadig bevare smilet på læben
  • Påtager dig et ansvar, viser initiativ og altid er klar til at tage et ekstra skridt for brugere og kolleger
  • Bidrager til teamets gode humør

Hvad tilbyder vi
DTU Bibliotek er en fleksibel arbejdsplads, hvor der er højt til loftet, og hvor der ikke er langt fra den gode idé til handling – og hvor innovation er et nøgleord. DTU Bibliotek har en uformel omgangsform og en dagligdag præget af samarbejde på tværs og optimal udnyttelse af hinandens faglighed og ekspertise. Som medarbejder på DTU Bibliotek vil du få ca. 40 engagerede kollegaer. Vi prioriterer faglig udvikling, høj trivsel og arbejdsglæde i det daglige.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for Akademikere i Staten (AC) eller anden relevant overenskomst.

Vi ønsker stillingen besat 1. januar 2025. Arbejdstiden er på 37 t/uge.

Arbejdsstedet er primært DTU Lyngby campus.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 27. oktober 2024. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Lars Binau på 5180 1563 eller [email protected]. Læs mere om DTU Bibliotek på www.bibliotek.dtu.dk.

Ansættelsessamtaler planlægges gennemført i starten november.

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

Adresse:

Anker Engelunds Vej 1, Bygn.101D
2800 Kgs. Lyngby

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Danmarks Tekniske Universitet (DTU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 27.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Anker Engelunds Vej 1, 2800 Kgs. Lyngby

DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2667673//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.