Få opslag som dette inden alle andre

Byplanlægger

Viborg Kommune



Ansættelsessted
Byplan

Arbejdstid
Fuldtid

Ansættelsesvilkår
Fastansættelse

Tiltrædelse
1. januar 2025 eller snarest derefter

Ansøgningsfrist
03.11.2024

Opret ansøgning

Viborg Kommune søger byplanlægger
Det går godt i Viborg Kommune, og vi har derfor gang i masser af planer og udviklingsprojekter. Der er løbende et stort antal planer i proces, og vi søger derfor en dygtig byplanlægger med tiltrædelse snarest.

Af større opgaver vi arbejder med for tiden kan nævnes: Revision af kommuneplanen, den nye bydel Taphede med 1500 boliger, Ny Psykiatri i Viborg, arkitekturpolitik, nyt fængsel i Viborg, udvikling af Domkirkekvarteret, udvidelse af Grundfos m.m.
Om os
I Plan og Byggeri arbejder vi effektivt, udviklingsorienteret og dynamisk med fokus på at skabe gode rammer for byudvikling og vækst. Plan og Byggeri består af 3 afdelinger, der arbejder med byggesagsbehandling, lokalplanlægning, kommuneplanlægning, udviklingsprojekter, klima, landdistriktsudvikling, almene boliger, arkitektur og meget andet.

Du vil indgå i Byplanafdelingen, der består af 16 medarbejdere, hvis primære arbejdsområde er planlægningsopgaver på kommune- og lokalplanniveau, helhedsplaner, arkitektoniske vurderinger samt administration af det åbne land. Planlægningen sker i et nært samarbejde med private og offentlige bygherrer for en meget bred vifte af sager. Opgaverne er således mangeartede, udfordrende og krævende.
Dine opgaver
I afdelingen arbejder vi i teams, og du vil indgå i Planteamet. Du skal primært udarbejde lokalplaner og kommuneplantillæg med deltagelse i hele planprocessen fra de indledende forhandlinger, til planen er endeligt vedtaget, samt behandle konkrete henvendelser om planspørgsmål.

Du skal arbejde med koordineringen af større komplekse projekter og planprocesser, og det vil derfor være en fordel, at du har flere års erfaring med det fra tidligere ansættelse.

Opgaveløsningen sker ud fra en helhedsorienteret tilgang i et tæt samarbejde med områdets øvrige afdelinger på tværs af Teknik & Miljø og ofte i samarbejde med kommunens andre fagområder.
Vi forventer, at du

  • har en relevant uddannelse (ingeniør, arkitekt, urban designer, geograf, landinspektør e.l.)
  • har et godt kendskab til fysisk planlægning, herunder planloven og miljøvurderingsloven
  • har flere års erfaring med lokalplanlægning og kommuneplanlægning
  • formår at lytte til og forstå borgernes ønsker og behov
  • har lyst til at skabe resultater sammen med borgere, organisationer og virksomheder
  • har gode formidlingsevner
  • har lyst til at arbejde i et tværfagligt miljø med bidrag til helhedsorienterede og fleksible løsninger
  • har masser af godt humør og socialt engagement

Vi tilbyder

  • et arbejde i en værdibaseret organisation, hvor de personalepolitiske værdier er mangfoldighed, ordentlighed, dygtighed og mod
  • muligheder for faglig udvikling på en attraktiv arbejdsplads med høj aktivitet og ambitionsniveau
  • engagerede og sociale kolleger
  • en god arbejdsplads i bevægelse, der er placeret i et flot og moderne rådhus med åbne kontormiljøer og god kantine

Løn og ansættelsesvilkår
Løn i henhold til gældende overenskomst. Der kan forhandles kvalifikations- og funktionsløn. Arbejdstiden er som udgangspunkt 37 timer om ugen med flextid. Der er mulighed for at arbejde hjemmefra efter aftale.
Øvrige oplysninger
Ansættelsesstedet er Teknik & Miljø, Byplan, Rådhuset, Prinsens Alle 5, 8800 Viborg.

Ansøgningsfrist er den 3. november 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 46.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Afdelingsleder for Byplan, Ricco Bødker Andersen, på telefon 87 87 86 44, eller byplanlægger Jakob Fladeland Iversen, tlf. 87 87 86 22.

Kontakt
Ricco Bødker Andersen
87 87 86 44

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Viborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 03.11.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Viborg Kommune

Prinsens Alle 5, 8800 Viborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2667699//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.