Få opslag som dette inden alle andre

Dygtig og relationskompetent lærer med linjefag i engelsk til Ungeuniverset – Vojens

Haderslev Kommune



Da en af vores gode lærere skal realisere sin livsdrøm, søger vi nu en dygtig linjefagsuddannet engelsklærer.

Du søger ind på en udskolingsskole, hvor der dyrkes glæde og fremelskes stolthed gennem vores mangfoldige fællesskab. Vi ved at vores forskelligheder, er en kæmpe styrke.

Bliver du en del af vores skole, så vil du indgå i et professionelt læringsfællesskab, der hele tiden udvikler på samarbejdet internt, men også ud af skolen. Vi er udviklingsdygtige, og vi elsker nye idéer og inputs – derfor skal du være en del af vores fællesskab.

Da fagene er fordelt og skemaerne er lagt for dette skoleår, vil skemaet som udgangspunkt være lagt for dig. I skemaet ligger foruden fire engelskhold også et idrætshold og to madkundskabshold. I idræt underviser du sammen med en rutineret idrætslærer. I madkundskab vil du arbejde tæt sammen med fire dygtige madkundskabslærere. I fremtiden vil du naturligvis kunne byde ind med dine øvrige fag og kompetencer - måske drømmer du om en klasselærerfunktion, co-teaching eller andet.

Dine kommende kollegaer har i øvrigt en naturlig forståelse for, at vi sammen med dig skal få både fag og skema til at hænge sammen. Vigtigst er, at vi kommer til at arbejde sammen med lige præcis dig.

Stillingen er med ansættelse pr. 1. december 2024 og meget gerne før.

Vi søger en lærer, der:

  • er dedikeret folkeskolelærer. Du brænder for folkeskolen og tror på dens styrker og kvaliteter.
  • er læreruddannet med linjefag i engelsk. Det er også interessant, hvis du kan musik, tysk, kristendomskundskab, idræt, teknologiforståelse eller håndværk og design.
  • sætter pris på kvalitet i skolens og eget arbejde – altid med fokus på elevernes læring og trivsel.
  • har gode erfaringer og er stærk i udskolingen. Du har indgående kendskab til elevgruppen, men det er bestemt også en fordel, hvis du har erfaringer fra mellemtrinnet.
  • er relationskompetent, og forstår vigtigheden i, at den voksne altid skal tage ansvaret for den gode relation og samspillet med eleven. Det vægtes positivt, hvis du har uddannelse inden for samspils- og relationsarbejde – f.eks. ICDP.
  • er stærk i læringsrumsledelse.
  • praktiserer et ligeværdigt og involverende samarbejde med eleverne.
  • har særligt gode erfaringer med afgangsprøver – særligt engelsk og dine andre linjefag.
  • motiveres og næres af et fagligt og involverende kollegialt samarbejde.
  • brænder for at samarbejde om videreudvikling af skolens og egen praksis.
  • er tryg ved at fejle samt bede om hjælp.
  • er god til at samarbejde og kommunikere med forældrene i et godt skole-hjemsamarbejde.
  • brænder for at levere høj faglighed med kvalitet og variation i undervisningen.
  • er åben, ærlig, uhøjtidelig og besidder varme og humor.

Vi tilbyder dig:

  • en skole med ambitioner på elevernes og egne vegne.
  • en skole som er sin opgave og ansvar bevidst – elever og forældre skal forvente og opleve god og tæt samarbejde omkring opgaven – elevens trivsel og læring i et forpligtende læringsfællesskab.
  • en kollegakultur, hvor vi dyrker åbenhed, tillid og tryghed.
  • dygtige og passionerede kollegaer, hvor du aldrig står alene med et problem.
  • en skole med en engageret, målrettet og arbejdsom skolebestyrelse.
  • et anerkendende ledelsesteam, som er god til sparring, involvering og samskabelse.
  • en skole, som gerne vil lære af og med dig.

Vi ved, at vi ikke er os selv nok – og vi ved, vi kan blive bedre i samarbejde med dig og hinanden. Vi tør udfordre hinanden, lave prøvehandlinger samt gå nye og ukendte veje.

Der er højt til loftet på Ungeuniverset. Godt humør samt tør humor findes på alle planer.

Om os
Ungeuniverset er en velfungerende overbygnings-folkeskole med ca. 280 elever fordelt på 7.- 9. årgang.

Skolen er årgangsopdelt med fire spor på alle tre årgange. Vi har prioriteret at have et praksisorienteret tilbud som en naturlig del af skolen. Derudover har vi specialtilbuddet ”FGH” tilknyttet skolen.

Skolen er central i lokalsamfundet og er den naturlige overbygningsskole for fem samarbejdsskoler + andre familier, som melder deres børn ind i Ungeuniverset.
Skolen er organiseret med årgangsteams, som er selvstyrende indenfor skolens pædagogiske grundlag – herunder Ungeuniversets vision, mission og værdier.

På skolens hjemmeside forefindes både det pædagogiske grundlag samt skolens udviklingsplan. Begge dele bedes du orientere dig i, inden du ansøger.

Stillingen er som udgangspunkt på deltid med en ansættelsesgrad på 82%. Vi er åbne for at se på muligheder for en fuldtidsansættelse.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte skoleleder Jerry Freund på telefon 24 91 20 54, mail: [email protected] eller viceskoleleder Dan Winther Pedersen på telefon 20 16 24 39, mail: [email protected].

Vi indhenter offentlig straffe- og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og bilag senest torsdag den 24. oktober 2024 kl. 12.00.

Samtaler afholdes løbende, hvorfor jobopslaget kan lukkes før tid, hvis den rette kandidat findes tidligt i forløbet. Derfor skal du ikke holde dig tilbage, hvis opslaget har fanget din interesse.

Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født til de skal her fra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.

Afdeling: Ungeuniverset - VojensAnsøgningsfrist: 24 October 2024Placering: Jyllandsgade 29, 6500, Vojens, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Haderslev Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 24.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Haderslev Kommune

Gåskærgade 26, 6100 Haderslev

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2667790//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.