Få opslag som dette inden alle andre

Vil du bidrage til Grønlands Infrastruktur? Departementet for Boliger og Infrastruktur søger en ny AC-fuldmægtig eller Specialkonsulent - Namminersorl

Naalakkersuisut - Grønlands Selvstyre



Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning

Vil du bidrage til Grønlands Infrastruktur? Departementet for Boliger og Infrastruktur søger en ny AC-fuldmægtig eller Specialkonsulent

Har du har lyst til at gøre en forskel og bidrage positivt til vores arbejde med landets infrastruktur?

Trives du i en travl hverdag, hvor du kan bevare overblikket og sætte handling bag idéer? Så er det måske dig, vi mangler. Vi har travlt i infrastrukturafdelingen, og derfor søger vi en til to nye medarbejdere til at indgå i vores dygtige team.

Generalist til luftfartsområdet
Luftfartsområdet vedrører 13 lufthavne og 46 helikopterflyvepladser, samt generelle luftfartsregler. Konkret forventes du at varetage luftfartsområdet i tæt dialog med de mange interessenter og andre myndigheder på området, eksempelvis Trafikstyrelsen i Danmark.

Med anlæggelsen af nye landingsbaner i Ilulissat, Nuuk og Qaqortoq sker der en stor udvikling af området og ændring af trafiksystemet. Området har storpolitisk bevågenhed, og du vil løbende skulle bidrage til at orientere om og finde løsninger på sager i tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere i kontoret.

Ligeledes vil du skulle arbejde med servicekontraktområdet for passagerbefordring og bidrage til en ny trafikstrategi.

Der vil være løbende sparring og dialog om løsning af opgaverne.

Opgaverne omfatter bl.a.:
• Politisk betjening
• Møder med interessenter, samarbejdspartnere og deltagelse i arbejdsgruppemøder
• Besvarelse af borgerhenvendelser
• Besvarelse af høringer
• Identifikation af udfordringer og opgaver
• Udarbejdelse af analyser, notater og løsningsforslag

Vores forventninger til dig
Vi lægger vægt på at du:
• Har en relevant akademisk uddannelse
• Kan sætte dig ind i tekniske og juridiske problemstillinger
• Kan formidle viden og problemstillinger på et letforståeligt sprog
• Arbejder systematisk og har organisatorisk sans
• Forstår balancen mellem dansk og grønlandsk politik samt lovgivning på området
• Kan analysere problemer og medvirke til at finde de rette løsninger
• Kan samarbejde med kolleger i afdelingen og med samarbejdspartnere i Grønland og Danmark
• Arbejder selvstændigt, men også ved hvornår du skal sparre med andre kollegaer i afdelingen
• Kan arbejde i en politisk ledet organisation

Kendskab til det grønlandske samfund, sprog og kultur er en fordel men ikke et krav.

Erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation er klart en fordel, men ikke et krav. Er du nyuddannet vil vi gerne bruge tid på at fagligt understøtte dig. Vi forventer dog også du viser interesse for det grønlandske samfund og kendskab til politik.

Udover ovenstående forventer vi, at du er diplomatisk, uformel og er med på et godt grin i løbet af din arbejdsdag.

Om os
Infrastrukturafdelingen består af 10 medarbejdere fordelt på to kontorer. Afdelingen varetager planlægningen, koordineringen og løsningen af diverse opgaver inden for luftfart, lufthavne, søfart, havne færdsel, trafik, post og telekommunikation. At arbejde i et departement betyder, at vi skal sikre at politikerne har de nødvendige beslutningsgrundlag og vi skal sikre at politikernes ønsker bliver ført ud i livet.

Arbejdet foregår i et travlt miljø, hvor arbejdsglæde og ansvar går hånd i hånd med høj faglighed og gode resultater, som vi kan være stolte af. Hverdagen er præget af godt humør i en ofte travl dagligdag. Vi er en arbejdsplads med højt til loftet, godt kollegialt fællesskab og respekt for, at arbejdsliv og familieliv skal hænge sammen.

Sikkerhedsgodkendelse
For at komme i betragtning til stillingen kræves det, at du kan sikkerhedsgodkendes efter gældende regler. Medsend derfor indledningsvist udskrift af din straffeattest fra kriminalregisteret. Denne kan indhentes hos den lokale politimyndighed eller på: www.politi.gl/bestil-straffeattest/privat-straffeattest.

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Til ansøgeren med de rette dokumenterbare kompetencer kan der ske ansættelse som specialkonsulent i henhold til gældende overenskomst.

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Previous Next

Ansøgningsfrist:
20. oktober 2024

Kontaktperson:
Nicklas Lauritzen
+299 34 52 53

Ansættelsestype:
Fuldtid

Ansættelsesform:
Overenskomstvilkår

Arbejdsområde:
Kontor og administration

Geografisk område:
Kommuneqarfik Sermersooq

Departement:
Departementet for Boliger og Infrastruktur
Imaneq 1A - 601

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Naalakkersuisut - Grønlands Selvstyre



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Naalakkersuisut - Grønlands Selvstyre

Namminersornerullutik Oqartussat - Grønlands Selvstyre Aningaasaqarnermut Sulisoqarnermullu Aqutsisoqarfik - Økonomi- og Personalestyrelsen Sulisunik Ineriartortitsivik - HR Udvikling< Aqqusinersuaq 5 Postboks 1039, 3900 Nuuk

Naalakkersuisut er Grønlands regering, valgt af Inatsisartut, Grønlands lovgivende forsamling. Naalakkersuisut - regeringen - er ansvarlig for den daglig drift af Grønlands regering. Naalakkersuisut arbejder året rundt. Lederen af Naalakkersuisut kaldes Formanden for Naalakkersuisut, mens de enkelte medlemmer af Naalakkersuisut kaldes for Medlemmer af Naalakkersuisut.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2667824//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.