Få opslag som dette inden alle andre

Læge i introduktionsstilling søges til Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark, Esbjerg

Region Syddanmark


Læge i introduktionsstilling søges til
Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark – Esbjerg
pr. 1. januar 2025 eller efter aftale.
Om afdelingen:
Vores afdeling giver mulighed for en bred introduktion til det børne- og ungdomspsykiatriske speciale. Børne- og ungdomspsykiatrien er fortrinsvis et ambulant speciale.

Der er gode muligheder for at opnå ansættelse i hoveduddannelsesstilling med basis i Esbjerg i forlængelse af introduktionsstilling.

Vi arbejder teambaseret, tværfagligt og har en helhedsorienteret tilgang til børn og unge med psykiatriske lidelser og deres familier. Du vil derfor komme til at samarbejde med såvel andre sygehusafdelinger, socialforvaltninger, skoler, pædagogisk-psykologiske rådgivninger, praktiserende læger samt dag- og døgninstitutioner.

Børne- og Ungepsykiatri Syddanmark, varetager psykiatrisk udredning og behandling af børn og unge i aldersgruppen 0-17 år, dækker hele Region Syddanmark, og er fordelt på 4 matrikler i henholdsvis Odense, Vejle, Aabenraa og Esbjerg.

Der er ambulante funktioner på alle matrikler og dagambulante funktioner i Aabenraa, Esbjerg og Odense. Afdelingens Ungdomspsykiatriske Afsnit er placeret i Aabenraa og Odense, hvor der også er et børnedøgnafsnit. Akutmodtagelsesfunktionen på Jyllandssiden er på hverdage placeret i Aabenraa mellem kl.8.00 og 18.00 og udenfor dette tidsrum og for Fyn ligger akutmodtagelsen i Odense.

Den overordnede ledelse for de fire matrikler varetages af afdelingsledelsen, bestående af en cheflæge og to chefsygeplejersker. Ledelsen udøves i en matrixorganisation med funktionsledere og ledende overlæger ift. personaleansvar og det faglige udviklingsansvar, der i et forpligtende samarbejde understøtter medarbejderne i løsningen af kerneopgaven.

Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling, Esbjerg ligger ved Psykiatrisk afdeling Esbjerg og har et optageområde bestående af Esbjerg, Varde, Vejen og Fanø kommune. Der henvises godt 1000 børn og unge årligt til hver af ambulatorierne.

Under ansættelsen ved ambulatorium i Esbjerg vil man, for at opnå de akutpsykiatriske kompetencer svarende til uddannelsesprogrammet, blive tilknyttet vagtordningen i BUP-Aabenraa, hvor de yngre læger har tilstedeværelsesvagt. Alternativ ville der være mulighed for en delt introduktionsstilling med 6 måneder i Esbjerg og 6 måneder i Odense. De nærmere vilkår afklares i samråd med ansøgeren ved samtalen.

Jobindhold:
Som introduktionslæge arbejder du både med børn, unge og deres familier og er fast tilknyttet et tværfagligt team – den behandlingsansvarlige speciallæge i teamet vil være din vejleder. Derudover deltager du i dækningen af fælles lægeopgaver i ambulatoriets åbningstid efter et rul.

Der foreligger et godkendt uddannelsesprogram og veltilrettelagt struktur for den lægelige videreuddannelse. For forskningsinteresserede er der også gode muligheder. Vi har en forskningsstrategi og – organisation i samarbejde med Forskningsenheden i Voksenpsykiatri, Esbjerg samt Forskningsenheden i Børne- og Ungdomspsykiatri, Odense. Vi vægter fagligheden højt og du vil få regelmæssig klinisk vejledning, ligesom der er mulighed for at deltage i såvel introduktionskursus i børne- og ungdomspsykiatri/psykiatri som psykoterapeutisk grundkursus, med dertil knyttet supervision.

Hør mere:
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte uddannelsesansvarlig overlæge Maria Melonik på 2360 6591 eller ledende overlæge Claudia Christensen på 92430361.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem YL og Danske Regioner.

Ansøgningen
Søg stillingen online via linket herunder.

Ansøgningsfrist er den 22. november 2024 og ansættelsessamtaler forventes afholdt den 5. december 2024 (eller efter aftale).

Afdeling: Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark

Stillingsbetegnelse: Introduktionsstilling

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Esbjerg

Ansøgningsfrist: 22-11-2024



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 22.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2667842//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.