Få opslag som dette inden alle andre

Miljøstyrelsen søger medarbejdere til grundvandskortlægningen

Miljøstyrelsen



Rent drikkevand, som pumpes op direkte fra undergrunden er en unik dansk ressource. Søger du et meningsfyldt job, hvor du med din faglighed kan være med til at skabe tryghed om det danske grundvand, er grundvandskortlægningen muligvis det rette sted for dig.

Opgaver og organisering
I grundvandskortlægningen udarbejder vi med grundlaget for den målrettede beskyttelse af drikkevandressourcen i Danmark. Kortlægningen sker gennem indsamling af geologiske, hydrologiske, geofysiske og geokemiske data, som vi anvender i forbindelse med opstilling af geologiske og hydrologiske modeller og vurdering af grundvandsmagasinernes sårbarhed. Arbejdet er teamorganiseret og udføres i et tæt samarbejde med kolleger og rådgivende konsulentfirmaer. Endvidere inddrages kommuner, regioner og forsyningsselskaber i kortlægningsprocessen. Vi er ca. 30 medarbejdere i grundvandskortlægningen, som arbejder med opgaver, der spænder fagligt fra geologi, geofysik, hydrologi, grundvandskemi, databaser, GIS, programmering og projektledelse. Foruden grundvandskortlægning i Danmark, bidrager enheden internationalt med faglige kompetencer inden for grundvandsområdet i bl.a. Etiopien, Kenya, Marokko, Kina, Sydafrika og Indien.

Du kan læse mere om den statslige grundvandskortlægning på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk/gko

Din profil
Du er geolog, ingeniør eller har en anden naturvidenskabelig kandidatuddannelse med viden inden for fagdiscipliner, som relaterer sig til grundvandskortlægning.

Kan du bidrage fagligt inden for et eller flere af følgende punkter, er grundvandskortlægningen noget for dig:

  • Udarbejdelse af procedure, vejledninger, bekendtgørelsesarbejde inden for Grundvandskortlægningens opgaveportefølje.
  • Hydrologisk modellering.
  • Faglig projektledelse af kortlægningsprojekter.
  • Geologisk modellering.
  • Grundvandskemisk tolkning.
  • Tolkning af geofysiske data.
  • Sammenstilling af data til vurdering af geologisk sårbarhed.

Vi lægger vægt på, at nye medarbejdere har:

  • Bred naturfaglig baggrund med erfaring inden for grundvandsområdet.
  • Erfaring med team- og projektorganiseret arbejde samt erfaring med projektledelse.
  • Gode kommunikationsevner både skriftligt og mundligt, da skriftlig faglig afrapportering, sagsfremstilling og mundtlig formidling af komplicerede problemstillinger er en vigtig del af jobbet.
  • Erfaring med GIS og databehandling.

Du har mulighed for at blive involveret i mange forskellige fagdiscipliner, der knytter sig til grundvandskortlægningsopgaven. Det kræver overblik og gode samarbejdsevner på tværs af organisationen. Som projektleder i Grundvandskortlægningen skal du have kendskab til kortlægningsopgavens forskellige fagdiscipliner, samt kunne styre projekter som håndteres af rådgivere. Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt, er fleksibel og god til at vurdere problemstillinger og træffe beslutninger. Du er engageret og ansvarsbevidst, har godt humør, samt er god til vidensdeling.

Vi tilbyder

  • Spændende opgaver inden for det grundvandsfaglige områder på et højt fagligt niveau.
  • Gode muligheder for spændende faglige samarbejder og sparring med interne og eksterne fageksperter.
  • Mulighed for faglig udvikling efter egen interesse.
  • En uformel arbejdsplads i Aalborg med fokus på personlig og professionel trivsel.
  • Engagerede kollegaer og spændende sociale arrangementer.
  • Flexible arbejdsdage med mulighed for hjemmearbejde efter aftale.

Afhængigt af kompetencer vil du i grundvandskortlægningen få mulighed for at arbejde med geologisk og hydrologisk modelarbejde, sårbarhedskortlægning, grundvandskemisk kortlægning, projektledelse af fagligt komplekse opgaver og deltagelse i faglige udviklingsopgaver indenfor grundvand.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten).

Der er tale om både faste og midlertidige stillinger.

Ansættelsesområdet er Miljø- og Ligestillingsministeriet med tilhørende institutioner.

Tjenestestedet er Miljøstyrelsens Grundvandskortlægningsenhed, der er beliggende i Aalborg. Du ansættes på fuld tid.

Yderligere oplysninger
Du kan hente flere oplysninger om Miljøstyrelsen på www.mst.dk. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Jesper Hannibalsen på tlf. 9358 8219.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV og eksamensbevis m.m. senest den 3. november 2024. Vi forventer at afholde samtaler i uge 45-46.

Tiltrædelse d.1. januar 2025 eller snarest derefter.

Lokation: Aalborg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Miljøstyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 03.11.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Miljøstyrelsen

Tolderlundsvej 5, 5000 Odense C

Miljøstyrelsen er en del af Miljø- og Fødevareministeriet. Fra vores hovedkontor i Odense og vores lokaliteter i hele landet holder vi styr på Danmarks miljø, så danskerne har RENT VAND, indånder ren luft, bevæger sig rundt i en RIG NATUR og bruger og genanvender produkter, som indeholder SIKKER KEMI. Vi understøtter GRØN PRODUKTION i virksomhederne og bidrager til en bæredygtig udvikling globalt som lokalt.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2668085//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.