Privatrådgiver til Sydbanks Frederiksberg afdeling
Sydbank A/S
Vi tilbyder
Vil du være en del af et rådgiverteam, som har fokus på kundeoplevelser, læring og udvikling? Hvis ja, så glæder vi os til at byde dig velkommen i Sydbank.
Vi søger lige nu en privatrådgiver til en bestående portefølje med spændende privatkunder, hvor der er mulighed og plads til at vækste. Du kan selv være med til at præge, hvordan væksten skal komme (partnerskaber, samspillet med kolleger i afdelingen eller noget helt tredje). Om jobbet
Helt grundlæggende handler jobbet om at være en dygtig rådgiver, der kan skabe tætte relationer, høj kundetilfredshed og tage ansvar for udvikling af egen kundeportefølje. Det gør du ved at levere nærværende og proaktiv rådgivning med kunden i centrum. Du gør en forskel for vores kunder – helt enkelt og ordentligt. I Sydbank sætter vi en ære i altid at gå den ekstra mil for vores kunder og hinanden. Dine primære opgaver bliver at:
- have ansvaret for din egen kundeportefølje
- yde en helhedsorienteret, struktureret og proaktiv indsats over for dine kunder
- præsentere kunder for nye muligheder som fx låneomlægninger eller investering for derigennem at komme med de bedste løsninger til den enkelte kunde
- tilføre nye kunder for løbende at udvide din kundeportefølje
- planlægge og deltage i aktiviteter, fx gå-hjem-møder og events
- indgå i løbende dialog om din personlige plan for din fortsatte udvikling.
Om dig
Du er uddannet finansøkonom, finansbachelor eller har en traditionel bankuddannelse. Måske har du allerede erfaring – men hvis du er ny rådgiver, sørger vi for at klæde dig godt på til en spændende karriererejse. Vi skal nok støtte dig personligt såvel som fagligt indenfor bolig, pension og investering, hvis du selv kommer med de rigtige forudsætninger og viljen til at lykkes. Du trives med at være opsøgende i dialogen med kunderne, og du har lysten til at levere kundeoplevelser ud over det sædvanlige. Vi vægter personlig og faglig udvikling højt, så du skal trives i et miljø, hvor åbenhed og ærlig dialog er kerneværdier.
Om os
Du får i Frederiksberg afdeling 12 fantastiske kolleger – lige fra privat- og lokal erhvervsrådgivere, understøttet af skarpe servicerådgivere, samt områdets pensions- og investeringsrådgiver. Vi er et dynamisk team med høje faglige kompetencer. I teamet sætter vi stor pris på det gode samarbejde og på at dele viden. Sammen skaber vi den gode arbejdsplads – og en endnu stærkere bank. Kort sagt – du får de bedst tænkelige sparringsmuligheder, og vi glæder os til at byde dig velkommen.
Praktisk information
Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning med CV senest den 19. januar
Vil du vide mere om jobbet, dine muligheder og vores forventninger til dig, er du altid velkommen til at kontakte Filialchef Kim Grue på telefon 74 37 69 03 eller mobil 23 38 35 43.
Ansøgningsfrist:
19-01-2025
Reference:
2024-3272
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: