Få opslag som dette inden alle andre

afdelingsleder til Enghaveskolen

Odense Kommune



Afdelingsleder til Enghaveskolens Børnehave, indskolingen og klasser med ASK-miljø
Vil du være med til at varetage mangfoldige ledelsesopgaver og varetage den daglige ledelse af aktuelt børnehaven, indskolingen og klasser med ASK-miljø? Ser du medarbejderinddragelse som en styrke? Kan du kommunikere præcist og tydeligt både i skrift og tale?

Da en af vores afdelingsledere tiltræder en lederstilling i en anden kommune, søger vi hermed med virkning fra 1. december en ny. Der er tale om en fast fuldtidsstilling.

Vi søger en afdelingsleder, som

  • vil udøve pædagogisk og strategisk ledelse tæt på medarbejdernes dagligdag, styre processer og skabe rammer med og for medarbejderne
  • har evnen til at motivere og styrke andre
  • har en konstruktiv og reflekterende tilgang til udfordringer
  • kan tage beslutninger, som også kan være svære eller med risici
  • skal kunne have mange bolde i luften og bevare overblikket
  • har erfaring med institutions- og skoleområdet - især specialtilbud og gerne autismeområdet
  • vil indgå i netværk med samarbejdspartnere på alle niveauer
  • er positiv og har en god humor.

Bliv en del af et ihærdigt og fagligt velfunderet ledelsesteam
Som afdelingsleder på Enghaveskolen vil du blive en del af et ledelsesteam på 4 personer. Du skal være parat til at bidrage optimalt i den aktuelle situation, hvor børnehave og skole står over for store udfordringer og forandringer - primært grundet udpræget mangel på lokalekapacitet og det deraf følgende pres på hhv. læringsmiljøet for børn/elever og arbejdsmiljøet for personalegruppen. Med hensyn til den manglende lokalekapacitet på matriklen, er der snarlige løsninger på vej. På kort sigt med en midlertidig foranstaltning og på længere sigt med en udvidelse i form af nye bygninger på matriklen. Denne proces kræver en optimal håndtering.

Dette skal ses i lyset af, at vi er drevet af ønsket om til stadighed at yde en professionel indsats i bestræbelserne på at skabe en så god Børnehave og Skole som muligt for vores målgruppe.

Om jobbet
Du indgår i det samlede ledelsesteam med hovedvægten på følgende arbejdsopgaver:

  • Personaleledelse
  • Deltage i professionelle fora internt og eksternt
  • Deltage i udviklingsprocesser.

Faglige kvalifikationer
Vi forestiller os, at du har en bacheloruddannelse som enten lærer eller pædagog og har ledelseserfaring inden for specialundervisningsområdet - gerne inden for autismespektret. Du skal gennem anerkendende og tydelig kommunikation bidrage aktivt som personaleleder af en stor personalegruppe.

Herudover har du evnen til at formidle effektivt - både i skrift og tale. Du skal have viden om lovgivningen inden for vores felt - dagtilbud, folkeskoleloven, arbejdstidsregler for flere faggrupper og andet relevant lovstof.

Vi tilbyder
Vi tilbyder en spændende arbejdsplads med masser af udfordringer og et meget engageret personale, som brænder for kerneopgaven. Vi har tradition for at indgå i faglige og tværfaglige fællesskaber og sætter pris på daglig sparring og gensidig respekt såvel på egen skole som på tværs i kommunen.

Om Enghaveskolen og Børnehaven
Børnehaven for 2-6 årige er en integreret del af skolens børnemiljø, som desuden omfatter børnehaveklassen og indskolingsklasserne med integreret ASK-miljø.
Enghaveskolen tilbyder vidtgående specialundervisning til elever i alderen 6-18 år. Der er tale om elever med gennemgribende udviklingsforstyrrelser - primært elever med diagnoser inden for det autistiske spektrum.

Begge enheder er organiseret som heldagsstilbud, hvilket betyder, at det samlede personale arbejder sammen om børn/elever i et ”læringsrum”. Der er meget stor spredning i funktionsniveauet inden for en gruppe/klasse. Dette betyder, at der stilles store krav til personalets indfølings- og omstillingsevne samt nærvær.

Der tages udgangspunkt i elevernes forudsætninger og udviklingsalder med afsæt i undervisningsministeriets mål eller de lokale læringsplaner.

Vil du vide mere?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Jørgen Schoop på 6375 3500.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Det praktiske
Tiltrædelse 1. december
Der er ansøgningsfrist den 27. oktober kl. 23.59
Det kan blive nødvendigt at afholde 2 samtalerunder. Dette afklares efter 1 samtalerunde, som afholdes tirsdag den 29. oktober.

SØG STILLING

Jobområde:
Ledelse og Projektledelse, Undervisning - Almen- og specialområdet

Ansøgningsfrist:
27. oktober 2024

Arbejdstid:
Fuldtid

Varighed:
Fast

Tiltrædelse:
1. december 2024

Kontaktperson::
Jørgen Schoop

Tlf. nr.:
6375 3500

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Odense Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 27.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Odense Kommune

Flakhaven 2, 5000 Odense

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2668516//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.