Få opslag som dette inden alle andre

Faglærer og uddannelsesvejleder søges til Enner Mark Fængsel

Direktoratet for Kriminalforsorgen



Til undervisning og uddannelsesvejledning på Enner Mark, søges pr. 1. januar 2025 eller snarest herefter en faglærer og vejleder til en stilling på 37 timer ugentligt.

Om stillingen:

Stillingen er opdelt 50/50 mellem undervisning I AMU fag og uddannelsesvejledning.

Det er et krav at du er uddannet uddannelses--, erhvervs- og karrierevejleder og at du har kompetencer til at undervise i arbejdsmarkedsuddannelser gerne inden for personlig udvikling, samarbejde og kommunikation eller andre erhvervsrettede kurser.

En af Kriminalforsorgens vigtigste opgaver er gennem resocialiserende tiltag, at forberede de indsatte på et liv uden kriminalitet efter endt afsoning. I dette arbejde spiller kompetenceudvikling til uddannelse eller arbejde en væsentlig rolle. Undervisningen foregår i praksis på mindre hold. I et lukket fængsel er der begrænset adgang til internettet og undervisningen foregår derfor fortrinsvist analogt. Vi har et veludstyret AMU-værksted, hvor det er muligt at afvikle kurser inden for en bred vifte af fag, og det er ligeledes muligt at anvende fængslets eksisterende værksteder som kontekst for undervisningen.

Dine nærmeste kollegaer vil være vores erhvervsuddannelseskoordinator, fuldtids vejleder og fuldtids faglærer, men du vil også have et tæt samarbejde med fængslets øvrige faggrupper.

Vi tilbyder:

  • en grundig introduktion til arbejdet og arbejdspladsen
  • at blive en del af en arbejdsplads, der løfter i flok, og hvis mål er at gøre en forskel for de indsatte
  • en hverdag præget af forandringer og udfordringer
  • tværfagligt samarbejde
  • faglig sparring på tværs af Kriminalforsorgen

Om dig:

Du skal have lyst til at arbejde med undervisning og vejledning i en hverdag præget af forandringer og udfordringer, og med kursister der adskiller sig væsentligt fra mange andre kursistgrupper, men som også giver rigtig mange positive oplevelser.

Du indgår i et samarbejde med fængslets øvrige personale på en arbejdsplads præget af et godt arbejdsmiljø. Vi lægger vægt på, at der tages udgangspunkt i respekten for det enkelte menneske, og at der arbejdes helheds- og løsningsorienteret i forhold til de udfordringer, der opstår og de opgaver, der skal løses.

Derudover forventer vi, at du:

  • Har en diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning.
  • Har undervisningserfaring inden for det erhvervsfaglige område.
  • er ansvarsfuld og kan arbejde selvstændigt
  • er initiativrig og åben over for utraditionelle og alternative idéer
  • er rummelig og fleksibel
  • har et menneskesyn, der stemmer overens med fængslets og Kriminalforsorgens samlede værdigrundlag

Om Institutionen:

Enner Mark Fængsel er en del af Kriminalforsorgen Vest. Det er et lukket fængsel beliggende 10 km vest for Horsens med plads til 236 indsatte. Fængslet er et af Danmarks mest moderne og bedst sikrede fængsler, det består bl.a. af et arrestafsnit, fællesskabsafsnit, et behandlingsafsnit, afsnit for banderelaterede indsatte, et særligt sikret afsnit, et isolationsafsnit. Fængslet har omkring 280 medarbejdere.

Ansættelsesvilkår:

Ansættelse og aflønning sker i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation CO10, samt gældende organisationsaftale for fængselslærere m.fl. og er omfattet af Ny løn.

Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen.

Det primære tjenestested er Institution Enner Mark, Enner Mark Fængsel, Frodesdalsvej 3, 8700 Horsens.

Stillingen er på 37 timer ugentligt, og er til besættelse fra

1. januar 2025
eller snarest herefter.

Ansøgning:

Ønsker du at søge stillingen, bedes du sende ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt andet relevant materiale

senest den 3. november 2024.

En forudsætning for ansættelse i stillingen er, at du, såfremt du indkaldes til samtale, giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller etniske tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Yderligere oplysninger:

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Enhedschef Marianne Klarholt på tlf. 7255 5603 eller Enhedsleder Morten Rye Larsen på tlf. 3289 3278.

Ønsker du flere oplysninger om Kriminalforsorgen kan du søge på www.kriminalforsorgen.dk

Afdeling:
Strandgade 100, København K

Lokation: Enner Mark Fængsel

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Direktoratet for Kriminalforsorgen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 03.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Direktoratet for Kriminalforsorgen

Strandgade 100, 1401 København K

Vi driver landets fængsler og arresthuse, og vi fører tilsyn med dømte. Sammen med de andre myndigheder i retssystemet begrænser vi kriminalitet og skaber tryghed i samfundet.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2668683//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.