Få opslag som dette inden alle andre

Markedskoordinator til Vindenergi Danmark

Moment A/S



Drømmer du om en karriere indenfor grøn energi? Og vil du være med til at tilrettelægge kommunikationen omkring elmarkedet og styrke den gode kundeoplevelse?

Placering: Midtjylland

Jobtype: Fastansættelse

Tid: Fuldtid

Ansøgningsfrist: 14-11-2024

Vindenergi Danmark tilbyder nu en spændende mulighed som Markedskoordinator, hvor du får din arbejdsgang på Marselisborg Lystbådehavn og bliver en del af et ungt team, der er kendetegnet ved et stort engagement og højt drive. Her er du garanteret faglig sparring, vidensdeling og et tæt samarbejde, når I sammen fungerer som virksomhedens ansigt udadtil og løser opgaver, der gør en forskel for vindmølleejere og samarbejdspartnere i Danmark.

En central position med fokus på kundekontakt og effektiv formidling

I denne stilling vil du varetage en bred vifte af opgaver, der spænder over kundekontakt, skriftlig kommunikation, visuelt arbejde og administrative opgaver. Du vil få en central rolle, når du bliver ansvarlig for at understøtte og implementere Vindenergi Danmarks kommunikationsstrategier med fokus på at formidle budskaber til både interne og eksterne interessenter.

Dine arbejdsopgaver bliver derfor følgende:

  • Håndtere spørgsmål og koordination af henvendelser via e-mails
  • Besvare opkald med henblik på den gode kundeoplevelse
  • Registrere ændringer i vindmølleejernes stamdata og ydelser
  • Sikre informations-flow og kundeoplevelse ved nye aftaler, opsigelser m.m.
  • Aktivt følge op på informationer fra vindmølleejere og overvåge ændringer i aktivitetsmønster
  • Sikre grafik og indhold for digitale platforme, herunder hjemmeside, nyhedsbreve og LinkedIn
  • Vedligeholde fysiske materialer som visitkort og plancher
  • Foretage kvalitativ tilfredshedsundersøgelse og bidrage til udvikling af nye strategier for kundetilfredshed og salg

Hvad skal jeg kunne?

Vi er på udkig efter dig, der har relevant erfaring fra en lignende stilling, hvor kommunikation og formidling har været centrale opgaver. Du trives med at have kundekontakt og forstår vigtigheden af, hvordan kundecentreret kommunikation kan styrke virksomhedens relationer og skabe en positiv kundeoplevelse. Det er desuden en fordel, hvis du er systemdygtig og har en naturlig interesse i at kommunikere om tal.

Som person er du kendetegnet ved at være ansvarsfuld og selvstændig. Du har en initiativrig tilgang til dine opgaver, og med dit detaljeorienterede mindset, formår at identificere kommunikative huller. Du kender dine begrænsninger og formår at handle indenfor disse rammer. Skulle du beskrive dig selv yderligere, fremhæver du din evne til at samarbejde med kolleger og din motivation for at finde løsninger, der skaber værdi for både kunder og forretning.

Hvor søger jeg jobbet?

Du søger jobbet hos Moment, da vi varetager rekrutteringen af Vindenergi Danmarks nye Markedskoordinator. Vi evaluerer løbende ansøgninger, og når rette kandidat er fundet, lukker vi stillingen ned.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Recruitment Consultant Cindie Kogstad på tlf. +45 88 33 58 57. Din henvendelse behandles fortroligt.

Virksomheden
Vindenergi Danmark er vindmølleejernes el-handelsselskab. Virksomheden varetager salget af strøm produceret på 3.000 danske vindmøller og er ejet af 2.000 andelshavere. Vindenergi Danmark tilbyder de danske vindmølleejere rådgivning om prissikring, porteføljeforvaltning, efterbetaling af overskud samt regulering af vindmøller ved negative priser. Foruden salg af el sælger Vindenergi Danmark også beviser for, at strømmen er produceret på vindmøller.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Moment A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Moment A/S

Vester Farimagsgade 15, 5., 1606 København V

Vi er et vikar- og rekrutteringsbureau, der har vores vikarer i fokus. Vores fornemmeste opgave er at matche dygtige kandidater med attraktive virksomheder – i hele landet. Det har vi gjort siden 1997, og vi er – synes vi selv – rigtig gode til det. Vi har 5 kontorer, tæt på 200 dygtige medarbejdere og sender hver måned mere end 5.000 vikarer og konsulenter i arbejde. Skal vi også hjælpe dig?

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2668770//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.