Få opslag som dette inden alle andre

Business Developer

Copenhagen Airports A/S (CPH)



Område:
Planlægning og analyse

Lokation:
Københavns Lufthavn

Jobtype:
Fuldtid

Opslagsdato:
14. okt. 2024

i Københavns lufthavn (CPH) faciliterer vi hvert år mange millioner rejser, og en vigtig del af enhver rejse er, at ens kuffert kommer med ud og hjem. Det har vi ansvaret for at sikre i bagageafdelingen.

Hos os bliver du en del af en afdeling, hvor driften er i centrum, og hvor vi har fokus på samarbejde og på at få tingene til at ske – og er du ikke allerede solgt, så foregår det hele i en altid sjov og behagelig atmosfære.

Om at være Business Developer

Sidste år var mere end 26 millioner passagerer igennem CPH, og selvom det er mange, så vil det tal kun stige de kommende år, og vi skal være på forkant i bagageanlægget. For hvad kræver det af os, når 26 millioner bliver til 40, 50 eller 60 millioner? – det håber vi, du kan hjælpe os med at svare på.

Din primære opgave i Airport Baggage Services (ABS) bliver at få ansvaret for vores udviklingsplan – planen der fortæller, hvordan bagageanlægget skal forbedres og udbygges i takt med, at passagertallet vokser.

Med planen på plads, er din vigtigste opgave at vedligeholde denne og analysere, hvad ændrede forudsætninger betyder for planen samt at kunne varetage dialogen med de vigtigste interessenter internt og eksternt.

Vi ser frem til, at du bidrager med

  • Analysebasseret udarbejdelse og vedligehold af udviklingsplanen
  • Udformning og formidling af præsentationer og materiale til CPH’s ledelse – så udviklingsplanen kan blive til virkelighed
  • En forretnings- og strategisk forståelse af afdelingen og organisationen
  • Højt humør og godt kollegaskab

Dine primære samarbejdspartnere er dine nye kollegaer i ABS. Derudover har du et stort ansvar for udarbejdelsen af materiale til beslutningstagere, med hvem du også samarbejder. Endelig har du også fornøjelsen af en række ad hoc-opgaver, hvor du samarbejder med andre i afdelingen.

Om hvordan du lykkes i jobbet

Du lykkes på den korte bane, når du er nysgerrig og videbegærlig samtidig med, at du har en struktureret tilgang til din opgaveløsning. Endelig ser vi frem til, at du vil bidrage positivt til det gode sociale liv, der allerede er i afdelingen.

På den længere bane lykkes du, når du proaktivt tager ansvar for udviklingen og den løbende opdatering af fremtidsplanen for bagageanlægget, samt når du i god tid involverer de rette samarbejdspartnere internt og eksternt. Dette med henblik på at lykkes med implementeringen af planen.

Du bliver et hit hos os, hvis din professionelle bagage indeholder en relevant videregående uddannelse, f.eks. indenfor økonomi eller teknik, og hvis du har erfaring med ledelsesrapportering, dataanalyse – måske med SQL - og præsentationer i PowerPoint eller lignende.

Om afdelingen

Vi er en afdeling, hvor samarbejde er en nøglekompetence. Vi er driftsfolk, og vi sætter en ære i at lykkes sammen hver dag. Det gør vi samtidig med, at vi lægger stor vægt på at have det sjovt sammen, når vi er på arbejde.

ABS er en divers afdeling med mange og vidt forskellige uddannelsesbaggrunde og medarbejdergrupper, og vi glæder os alle sammen til at byde dig velkommen.

Om Jens, din nye leder

Med mig som leder vil du opleve en leder, der sætter den personlige relation i højsædet. Det er vigtigt for mig, at vi kender hinanden godt, og at vi kan tale om andre ting end selve arbejdet. Når tilliden er etableret, vil du opleve en meget høj grad af frihed under ansvar.

Endelig er jeg en leder, der er meget bevidst om, hvilken retning vi skal i, og hvilke opgaver vi skal løse sammen for at komme derhen.

Om os | Hvad tilbyder vi

Du bliver en del af en helt særlig atmosfære og en organisation, der hver dag arbejder engageret for, at vores passagerer får den bedste rejseoplevelse.

Udover frokostbuffet, pension og IT-udstyr tilbyder vi

  • Frihed til planlægning af dine opgaver – det betyder for eksempel, at du har mulighed for at arbejde hjemmefra efter aftale med din leder
  • Fri parkering, cykelservice (i arbejdstiden), bilrengøring og gode rabataftaler
  • Fysioterapi og træningslokale, yoga, rådgivning fra træner mv.
  • Sundhedssikring – børn er dækket automatisk
  • Individuelle udviklingssamtaler.

Om ansøgningen | Stig ombord på dit nye job

Vi ser frem til at læse din ansøgning, så send den gerne snarest muligt og senest d. 5. november.

Vi modtager kun ansøgninger via vores rekrutteringssystem og ikke pr. mail.

Har du spørgsmål til jobbet inden da, kan du ringe eller sende en mail til Head of ABS, Jens Parbo på telefon: +4530232779 eller mailadresse: [email protected]

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive politigodkendt, ligesom du skal kunne opretholde politigodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Derudover er det en forudsætning for at arbejde i Københavns Lufthavne, at du begår dig komfortabelt på dansk - både skriftligt og mundtligt.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Copenhagen Airports A/S (CPH)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.11.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Copenhagen Airports A/S (CPH)

Lufthavnsboulevarden 6, 2770 Kastrup

Vi er alle drevet af at skabe den bedste oplevelse for vores passagerer, partnere og kunder. Et ønske om at gå forrest for at skabe en fremtidssikker og visionær lufthavn i tæt samarbejde med vores vigtige partnere.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2668948//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.