Få opslag som dette inden alle andre

Leder af Løn og Vilkår

Genitor ApS



Leder for BUPL’s enhed for pædagogers løn og vilkår
Vil du stå i spidsen for et hold dygtige medarbejdere og faglige ledere, der arbejder for at sikre pædagoger de bedst mulige vilkår? Er du motiveret af at skabe udvikling og resultater sammen med andre? Og er du god til at få øje på de fagpolitiske perspektiver i den daglige opgaveløsning? Så kan du være præcis den leder, vi søger til vores enhed Løn og Vilkår, som arbejder med overenskomstforhandlinger og hjælper BUPL’s medlemmer i forbindelse med ansættelse, afskedigelse og arbejdsskader.

Om BUPL
BUPL er en dynamisk fagforening, der repræsenterer fagprofessionelle pædagoger. Vi arbejder for at sikre og forbedre pædagogernes arbejdsforhold, og vi lægger vægt på inddragelse og mobilisering af vores medlemmer som en central del af vores arbejde for at skabe resultater.

Jobbet som leder af Løn og Vilkår
Som leder af enheden Løn og Vilkår spiller du en central rolle i at sikre, at BUPL fortsat er en stærk stemme for pædagogerne i Danmark. Du får ledelsesansvar for den daglig drift og udvikling af enheden, som løser opgaver af stor betydning for medlemmerne. Dine primære opgaver vil overordnet set inkludere at:

  • lede en enhed med i alt 16 erfarne og engagerede medarbejdere med fokus på trivsel, udvikling og resultater
  • udvikle enheden og opgaveløsningen sammen med medarbejderne og de faglige ledere
  • fortsætte en proces med at udvikle arbejdsgange og sikre et særligt fokus på digitalisering af arbejdsprocesser i samarbejde med IT-enheden
  • bidrage til tilrettelæggelse af processer i forbindelse med overenskomstforhandlinger
  • forberede og fremlægge politiske indstillinger og sager til forretningsudvalget og BUPL’s hovedbestyrelse i samarbejde med medarbejdere og ledere
  • medvirke til at sikre og styrke den strategiske kobling mellem løn, vilkår og en attraktiv profession
  • bidrage aktivt til samarbejde og sammenhængskraft på tværs af enheden og den samlede organisation.

Du vil arbejde tæt sammen med BUPL’s forhandlingschef om overenskomstområdet. Forhandlingschefen har ansvaret for overenskomstforhandlingerne og varetager ud over ekstern repræsentation rollen som faglig leder for overenskomstteamet. I et tæt samarbejde vil I tilrettelægge processen omkring forberedelse, gennemførelse og opfølgning på overenskomstforhandlinger.

Om Løn og Vilkår
Enheden Løn og Vilkår løser en lang række opgaver, som ud over overenskomster bl.a. tæller ansættelses- og arbejdsretlige sager og arbejdsskader. Enheden består af tre teams med faglige ledere og et sekretærteam. Opgaverne løses i et tæt samarbejde med de øvrige enheder i huset og BUPL’s 12 lokale fagforeninger. Enheden har desuden et tæt samarbejde med BUPL’s a-kasse og Pædagogernes Pensionskasse (PBU).

Dine kvalifikationer
Vi er på udkig efter en leder, der finder det motiverende at yde indflydelse på BUPL’s arbejde for at sikre pædagogers vilkår på de indre linjer i et tæt samarbejde med medarbejdere og faglige ledere i enheden og den samlede organisation.

Du skal have solid ledererfaring fra en politisk ledet organisation. Derudover forestiller vi os, at du har erfaring med et eller flere af de fagområder, du får ledelsesansvar for. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende.

Du kan læse mere om stillingen og vores forventninger til kandidater i den uddybende job- og personprofil her (PDF).

Hvad tilbyder vi?
Som leder i BUPL får du mulighed for at arbejde i en organisation, der har stor indflydelse på pædagogers arbejdsvilkår i Danmark. Du vil blive en del af en ledergruppe på seks ledere samt tre direktionsmedlemmer, der arbejder tæt sammen på tværs af fagområder og enheder. Du vil, ligesom forhandlingschefen, referere til direktionen og samarbejde med forretningsudvalget i forhold til det politiske arbejde.

Sådan ansøger du
Hvis du har spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte vicedirektør i BUPL Bjørn Hansen på tlf. 2558 9503 eller chefrådgiver i Genitor Iben Munck Adamsen på tlf. 2291 2006.

Ansøgningsfristen er søndag den 3. november 2024.

BUPL er forhandlingsberettiget organisation for ca. 67.500 pædagoger og klubfolk, der arbejder i daginstitutioner, klubber, skoler, biblioteker, dagcentre mv., samt for de pædagogstuderende. Lederforeningen i BUPL har ca. 3.700 medlemmer.

BUPL arbejder for at fremme de bedst mulige betingelser for pædagogerne og udøvelsen af pædagogprofessionen. Det er forbundets formål at varetage medlemmernes økonomiske, faglige, sociale, pædagogiske og uddannelsesmæssige interesser.

På forbundskontoret er ansat ca. 130 medarbejdere, som servicerer BUPL’s medlemmer samt valgte og ansatte i 12 fagforeninger. Blandt de ansatte er administrativt personale, socialrådgivere, pædagoger, jurister, økonomer, magistre, journalister, kokke m.fl.

Ansøg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Genitor ApS



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 03.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Genitor ApS

Langebrogade 6E, 3. tv., 1411 København K

Genitor er et dansk konsulentfirma, der er etableret i 2013. Vi er i dag over 35 medarbejdere, og vi løser opgaver i hele landet. Vi har kontorer centralt beliggende i København og i Århus. Det er vores ambition at hjælpe vores kunder med at gøre god ledelse bedre, fordi vi ved, at ledelse er afgørende for at skabe vækst og velfærd for medarbejdere og for borgere og virksomheder.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2668997//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.