Få opslag som dette inden alle andre

Distriktsleder i Hjemme- og Sygeplejen

Sønderborg Kommune



Distriktsleder i Hjemme – og Sygeplejen, Sønderborg Kommune
Ønsker du et spændende lederjob i ældreplejen med fokus på udvikling og nytænkning? Har du mod på at fortsætte afprøvning og udvikling af en ny organisering af hjemmepleje, rehabilitering og sygepleje til borgere i eget hjem? Så er stillingen som distriktsleder noget for dig!

Borgerens faste tværfaglige team – vi skaber nye former for velfærd
Der er stort fokus på, hvordan kommunerne bedst muligt sikrer, at ældre får en god og værdig ældrepleje. En lang række kommuner afprøver for tiden nye former for organisering af den helheds- pleje, som skal sikre, at borgerne oplever kontinuitet og nærvær samtidigt med, at medarbejdernes trivsel og arbejdsglæde øges. I udkast til den nye ældrelov beskrives helhedspleje og kontinuitet.

Sønderborg Kommune er påbegyndt udrulning af faste teams – hertil kommer implementering af rehabilitering 2.0 og velfærdsteknologi. Desuden arbejder vi med at styrke samarbejde og inddragelse af borgerne sammen med visitatorer, som er tæt på distrikterne. Vores ambition er at højne borgerens oplevelse af kontinuitet, mestringsevne, kvalitet og nærvær og samtidigt øge arbejdsglæden for medarbejdere i ældreplejen og give dem de bedste rammer for at levere personcentreret pleje af høj kvalitet.

Generelt om stillingen
Distrikt Fjord er beliggende i Egernsund og dækker blandt andet Broager, Gråsten og Sundeved. Distriktet betjener ca. 1000 borgere. Der er ansat ca. 230 fuldtidsmedarbejdere og 6 daglige ledere med grupper, der er tværfagligt bredt repræsenteret med terapeuter, sosuassistenter og -hjælpere og sygeplejersker. Der er blandt andet kvalitets- og implementeringssygeplejerske, sygeplejerske der primært arbejder med bosteder og koordinatorer i direkte reference til dig som distriktsleder. Ledergruppen er en erfaren gruppe, der ser frem til at samarbejde med en visionær leder, der vil være en del af at bygge et stærkt lederteam.

Du kommer til en arbejdsplads i forandring og til en forvaltning (Omsorg og Udvikling) med stærke visioner for den fremtidige udvikling på området. Ambitionerne er mange, blandt andet ønsker vi også at blive endnu bedre til at samskabe med borgerens netværk og mulighederne er store for indflydelse på tværs af en spændende og progressiv organisation. Vi ønsker at øge samskabelse med borgere og civilsamfund for derved at forebygge ensomhed, styrke den enkelte borger og deres fællesskaber.

Kan du med dit drive, engagement og lydhørhed drive denne udvikling sammen med 5 andre lederkollegaer, så vil vi glæde os til at samarbejde med dig.

Om dig:

  • Du har, som en naturlig del af dit leder-DNA, en stærk præference for at kommunikere og sparre med dine kolleger og medarbejdere, idet summen af dette kan ’flytte bjerge’ og tænde lys til vores kerneopgave.
  • Du kan i kraft af din integritet, dit gode humør og din evne til at skabe struktur og form på en travl hverdag i hjemme- og sygeplejen, skabe et miljø hvor både den faglige udvikling, og det kollegiale og sociale prioriteres, som en vigtig forudsætning for løsning af kerneopgaven og udviklingen i fællesskabet.
  • Du har en mellemlang eller videregående sundhedsfaglig uddannelse – og ledererfaring – gerne med lederuddannelse i form af Diplom eller Masteruddannelse.
  • Du kan lede ud fra ’Sønderborg Kommunes Ledelsesgrundlag’.
  • Du prioriterer og evner at styre en driftsøkonomi.

Du tilbydes:

  • et åbent, uhøjtideligt og moderne ledelsesmiljø med frihed under ansvar
  • mulighed for at præge udviklingen sundhedsfagligt og ledelsesmæssigt i en progressiv og forandringsparat kommune
  • en stilling med store perspektiver du selv er med til at forme og skabe og lære af
  • ledelsesudvikling/ medledelse
  • central onboarding for nye ledere i kommunen af HR-afdeling.

Løn i henhold til overenskomst for niveau 3 ledere.

Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2025 eller efter aftale.

Ansøgningsfristen er den 13. november 2024.

Vi planlægger afholdelse af samtaler 21. november 2024.

Du er mere end velkommen til at kontakte distriktsleder Anja Krarup, 27 90 65 33 eller chef for Hjemme– og Sygeplejen Marianne Krarup, 27 90 73 73, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Afdeling: Rådhustorvet 10, Sønderborg

Lokation: Region Syddanmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Sønderborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 13.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Sønderborg Kommune

Rådhustorvet 10, 6400 Sønderborg

Sønderborg Kommune er med godt 76.000 indbyggere landets 16. største kommune. Der er ansat ca. 5.500 medarbejdere til at tage sig af kommunens drift, udvikling og administration.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2669007//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.