Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske til Intermediær Monitorerings Afsnit (IMA) – Dronning Ingrids Hospital, Nuuk

Det Grønlandske Sundhedsvæsen



Ønsker du en arbejdsplads med høj faglighed, et positivt arbejdsmiljø og et engageret team af kollegaer?
Har du lyst til at arbejde med medicinske patienter med særligt behov for monitorering? Så søger IMA dig til en fast stilling eller et længere vikariat.

Om afdelingen:
IMA på Dronning Ingrids Hospital modtager medicinske patienter med behov for øget observation og monitorering. Med seks sengepladser og telemetriovervågning er afsnittet specialiseret i behandling af hjertepatienter, herunder patienter med brystsmerter, hjertesvigt og arytmier. Patientgruppen omfatter også patienter med bl.a. tilstande som KOL, epilepsi, nyresvigt, forgiftning, abstinenser og sepsis.

Afdelingen arbejder tæt sammen med Intensivafdelingen (ITA), hvor vi kan sparre med erfarne kollegaer, så du aldrig står alene med udfordringer.
På IMA tilbyder vi både basal sygepleje samt mere specialiserede sygeplejefaglige interventioner, såsom High Flow-iltterapi, CPAP, p-dialyse og meget andet.

Vi søger dig, der:

  • Gerne har erfaring inden for medicinsk, akut eller kardiologisk sygepleje (men vi giver også grundig oplæring)
  • Har interesse for både akutbehandling og basal sygepleje
  • Har en positiv indstilling og fokus på kvalitet i plejen
  • Er engageret, åbensindet og god til at kommunikere
  • Trives med skiftende arbejdsopgaver og vil opbygge specialviden inden for det medicinske felt

Har du ikke alle kvalifikationerne? Det er helt i orden!

Vi søger primært dig, med den rette personlighed, motivation og potentiale – de specifikke færdigheder kan vi udvikle sammen

Vi tilbyder:

  • Et grundigt og struktureret oplæringsprogram
  • Ansvar for 2-3 patienter ad gangen, med mulighed for fordybelse i plejen
  • Varierede arbejdsdage og arbejdsopgaver i et engageret team
  • Godt socialt arbejdsmiljø med tværfaglig sparring
  • Stor indflydelse på egen vagtplan med mulighed for fleksibilitet og præferencer

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Sygeplejerske: Ansættelsen er betinget af at du kan fremvise gyldig autorisation - søg via www.nun.gl

Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.gl

Startdato: D. 1. januar 2025 eller efter aftale

Ansøgningsfrist: D. 15. december 2024

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt
For yderligere information om stillingen kan du kontakte koordinerende sygeplejerske Laura Lundbak på +299 34 42 50 (efter kl. 12.00 – dansk tid) eller på e-mail: [email protected] eller Ledende Oversygeplejerske Arnaq Fleischer Hansen på tlf. +299 34 44 07 (efter kl. 12.00 - dansk tid) eller på e-mail: [email protected]

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Det Grønlandske Sundhedsvæsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Vi tilbyder spændende vikariater og faste stillinger til sundhedsfagligt personale.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2669103//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.