Få opslag som dette inden alle andre

Studielektor i Journalistik (med særlige praktikunderstøttende opgaver) på Roskilde Universitet

Roskilde Universitet (RUC)



Uddannelsen i journalistik på Roskilde Universitet uddanner journalister til at løse og formidle virkelighedens problemer. Vi udfordrer de akademiske traditioner og eksperimenterer med nye måder at skabe, tilegne sig og formidle viden på. Vi uddanner fagligt dygtige og kritiske journalister, og vores uddannelse er i rivende udvikling. Vil du være med?

Institut for for Kommunikation og Humanistiske Videnskab, Roskilde Universitet, søger en studielektor i Journalistik fra 1.februar 2025 eller snarest muligt derefter. Ansættelsen som studielektor er varig. Vi søger en person der på baggrund af en bred journalistisk erfaring brænder for at være med til at uddanne fremtidens journalister i tæt samarbejde med de øvrige ansatte på Journalistik.

Ansvar og opgaver
En studielektor arbejder primært med undervisning i redskabsfag, praksisbetonede fag eller grundlæggende fag, hvor det faglige indhold ikke beror på ny forskning. Du vil således først og fremmest skulle varetage undervisning på bacheloruddannelsen eller i uddannelseselementer på kandidatuddannelsen, der trækker på erfaring fra forskellige journalistiske og akademiske praksisfelter. Endvidere er der særlige opgaver knyttet til stillingen med at understøtte arbejdet med den journalistiske praktikordning samt arbejde med studerende med særlige behov.

Som studielektor kan du blive pålagt at varetage følgende opgaver:

  • Særlige opgaver i forhold til understøttelse af praktikordning og studerende med særlige behov
  • Projektvejledning og undervisning på bacheloruddannelser
  • Undervisning i praksisorienterede kurser eller kursuselementer på kandidatuddannelsen
  • Intern medbedømmelse af opgaver og projekter
  • Administrative opgaver i relation til planlægning og koordinering af uddannelse

Udviklingsopgaver
Der er til ansættelsen som studielektor også knyttet faglige udviklingsopgaver til stillingen. Udviklingsopgaverne aftales konkret mellem leder og dig ved ansættelse, og kunne eksempelvis være:

  • Udvikling af nye metoder og eller pædagogisk udvikling af undervisningsaktiviteter
  • Løbende opdatering af din faglige viden om journalistikfaglige udviklinger og/eller tendenser indenfor dine undervisningsområder
  • Ansvar for konkret aftalte kursus- eller uddannelsesudviklingsaktiviteter
  • Forskningsformidling i samarbejde med kolleger fra instituttets forskningsmiljø

Da udviklingsopgaverne aftales konkret med dig ved ansættelse, skal du ved din ansøgning uploade en plan for udviklingsopgaver, som kan understøtte din faglige pædagogiske og didaktiske opdatering. Udviklingsopgaver aftales herefter løbende med institutledelsen. Tid til varetagelse af udviklingsopgaver udgør 20% af din arbejdstid. Det forventes, at du i en del af din udviklingstid tager RUC’s universitetspædagogiske kursus CUTL (med mindre du allerede har bestået dette eller tilsvarende fra andre universiteter).

Kvalifikationer
Du skal have en kandidatgrad eller tilsvarende inden for journalistik eller et beslægtet fagområde.

Du har en solid erfaring som journalist, gerne fra forskellige redaktionelle miljøer og journalistiske genrer. Du er yderst kompetent og ambitiøs i dit journalistiske virke og har et skarpt blik for journalistikkens samfundsmæssige position og kritiske potentiale. Samtidigt har du blik for, hvordan journalistik kan udvikle sig som fag til fremtidens samfund og medievirkelighed. Du elsker journalistisk sprog og brænder for at formidle din viden om journalistikken og det journalistiske sprog til kommende generationer af journalister.

Du har desuden en solid erfraring med:

  • Undervisning eller vejledning i journalistik fra såvel et praktisk som et teoretisk perspektiv, gerne fra universitetet
  • Undervisning og vejledning inden for rammerne af Problemorienteret Projektlæring (PPL) (se nærmere om PPL i RUC’s pædagogiske profil her)
  • Planlægning af kurser/undervisning
  • Kursus- eller uddannelsesudvikling (gerne på universitetsniveau)

Endelig lægger vi vægt på, at du er initiativrig og har gode samarbejdsevner. Vi forventer, at du deltager i instituttets daglige aktiviteter og har lyst til at deltage i samarbejder både inden for dit fagområde og på tværs af fag.

Bedømmelse
I bedømmelsen til stillingen vil der blive lagt vægt på:

  • Undervisnings- og vejledningserfaring
  • Journalistisk praksiserfaring
  • Relevant uddannelse på mindst kandidatniveau
  • Ønsker og idéer til udviklingsprojekter eller brug af udviklingstid
  • Eventuel dokumenteret gennemførsel af universitetspædagogikum eller tilsvarende

Mere information
For yderligere oplysninger om stillingen venligst kontakt prodekan Sune Lægaard på (+45) 28456331 eller studieleder Hanne Jørndrup på (+45) 28727362.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse vil ske som studieadjunkt eller studielektor afhængig af kvalifikationer. Ansættelsen sker i henhold til AC-overenskomsten og stillingsstrukturen for videnskabeligt personale ved universiteterne. Der er tale om en fuldtidsstilling med reference til prodekan Sune Lægaard.

Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab er et tværvidenskabeligt og innovativt institut med faglig og metodisk mangfoldighed. Vi er baseret på en bred humanistisk faglighed og bidrager til forskning, uddannelse og refleksiv praksis i forbindelse med udvikling og forandring i samfundet, herunder offentlige institutioner, private organisationer, kulturinstitutioner, medier og NGO´er. Læs mere her

Udvælgelse til faglig bedømmelse
Efter ansøgningsfristens udløb udvælger formanden for ansættelsesudvalget – efter rådgivning fra ansættelsesudvalgets medlemmer inklusiv formanden for bedømmelsesudvalget – et antal ansøgere til faglig bedømmelse. Hver enkelt ansøger meddeles herefter, om vedkommende er blandt de ansøgere, som er sendt videre til faglig bedømmelse. De udvalgte kandidater vil blive informeret om sammensætningen af bedømmelsesudvalget, og hver ansøger vil blive givet mulighed for at fremsætte eventuelle bemærkninger til bedømmelsesudvalgets sammensætning og – senere – sin bedømmelse.

Ansøgere, der ikke er sendt videre til faglig bedømmelse, kan ikke forvente at høre mere, før der er truffet beslutning om ansættelse, med mindre der på et senere tidspunkt i rekrutteringsprocessen udvælges yderligere til faglig bedømmelse.

Ansøgning
Søg stillingen på https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/

Ansøgningen skal være på dansk og indeholde
:

1. Motiveret ansøgning

2. CV

3. Dokumentation for uddannelse

4. Undervisningsportfolio (læs mere om undervisningsportfolio på Roskilde Universitet her)

5. En redegørelse for dine erfaringer med udvikling, undervisning og formidling. Erfaringer skal så vidt muligt dokumenteres.

6. Plan for udviklingsopgaver, som kan understøtte din faglige pædagogiske og didaktiske opdatering

7. Dokumentation for yderligere relevant erfaring inden for undervisning og eventuelt forskning.

Ansøgningsfristen er 5. november 2024.

Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.

Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os.

Afdeling: Universitetsvej 1, Roskilde

Lokation: Roskilde Universitet

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Roskilde Universitet (RUC)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Roskilde Universitet (RUC)

Universitetsvej 1, 4000 Roskilde

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2669169//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.