Få opslag som dette inden alle andre

Netværksspecialist – Sikring og optimering af DSB's Cisco-baserede IT-netværk

DSB



Forestil dig et job, hvor du

  • Fordyber dig i højtudviklede netværksløsninger på Cisco-platformen og de nyeste teknologier inden for SDN, SDA og ISE
  • Deltager i udviklings- og opgraderingsprojekter
  • Samarbejder med IT-arkitekter, leverandører og forretning for at levere de bedste netværksløsninger

Bliv en del af End User & Network Services
Vi er et team af 19 IT-specialister og IT-arkitekter, der arbejder inden for netværk, End User Computing, System Management og IT-sikkerhed.

Vores primære fokus er at levere en sikker og stabil netværksinfrastruktur. Du vil spille en væsentlig rolle som rådgiver og sparringspartner i samarbejdet mellem vores forretningsenheder og leverandører.

”Vi har meget at skulle have sagt om, hvordan vi løser opgaver med netværkskrav, hvordan vi får dem planlagt og udført. Jeg mærker, at jeg kan gøre en stor forskel på at komme i mål med det strukturerede DSB-netværk, vi gerne vil have.” Fortæller David, netværksspecialist i teamet siden juni 2024.

End User & Network Services er en del af IT-drift og Infrastruktur, som omfatter mere end 85 interne og eksterne kollegaer, der har ansvaret for alle IT-platforme, infrastrukturkomponenter og intern IT-support i DSB.

Hele IT-organisationen består af over 400 medarbejdere, der arbejder med systemudvikling, cybersikkerhed, projektledelse, BI, UX, ML/AI, test og meget mere.

Hos os bliver du en del af et dygtigt team, hvor videndeling og sparring er i højsædet.

”Vi har gode åbne snakke i teamet, og her bliver alle stemmer hørt – uanset hvor meget vi ved og hvor længe vi har arbejdet med emnet.”, som David siger

Vi vil skabe et mere digitalt DSB og anvender mange nye teknologier for at realisere denne vision.

Hvad skal du lave?
Som netværksspecialist bliver dine vigtigste opgaver design, implementering og optimering af netværk på vores mange lokationer som fx togstationer og værksteder og i forhold til datacenter- og sikkerhedsnetværk, alt afhængig af dine kernekompetencer.

Du får et tæt samarbejde med arkitekter, leverandører, systemansvarlige og projektledere, hvor du har ansvar for styring af leverancer og kvalitet på netværksområdet.

Din hverdag vil blandt andet bestå af

  • Teknisk planlægning af netværksinfrastruktur med fokus på både on-prem og cloud-løsninger.
  • Evaluering og udvælgelse af ny teknologi og hardware sammen med andre interessenter
  • Håndtering og specificering af service requests, review af løsninger og tilbud samt implementering og test af nye løsninger og leverancer.
  • Rådgivning af DSB’s forretningsenheder og IT-kolleger, 3rd level support og teknisk
  • problemløsning.

DSB’s IT-netværk bygger på Ciscos SDN-platform, og du vil bl.a. komme til at arbejde med ISE og TrustSec. Vi bruger DNA Center til SD-Access og Wireless Controllers og ACI i vores datacenter.

Du har nok allerede stiftet bekendtskab med nogle af disse teknologier, resten lærer du hos os.

En typisk dag som netværksspecialist
Dagen starter med at håndtere eventuelt opståede problems. Vores driftspartner løser incidents, men når det bliver et problem, har de brug for din ekspertise til at gå i dybden for at forstå situationen og de mulige løsninger.

Du godkender standard requests og fordyber dig i en af dine mere omfattende opgaver, det kunne være netværksdesign for 50 enheder på et af vores nye grønne værksteder i Århus.

Inden frokost har du måske et møde med den systemansvarlige om netværksopsætning på de billetautomater, der står på stationerne.

Om eftermiddagen mødes du og nogle af dine kolleger med projektlederen for vores nye togsimulator (en kæmpe installation, som er ved at blive bygget lige ved siden af vores kontor).

Eller måske med den ansvarlige for det projekt, der skal minimere risikoen for påkørsel af personer på sporet – her bidrager vi til infrastrukturen for de kameraer, der spotter personerne.

Din dag fordeler sig mellem møder om de projekter, du er involveret i, og tid til fordybelse, hvor du undersøger problemstillinger, løser opgaver og taler med specialister.

Er du vores nye netværksspecialist?
Vi søger dig, der gerne vil bruge dine tekniske færdigheder i et IT-landskab, hvor du står for koordination, samarbejde og overblik - med vores leverandører som hands-on på opgaverne.

Du bliver motiveret af at grave dybt i tekniske problemer for at forstå detaljerne, løsningerne og teknologien, og du trives med selv at tage ansvar for din egen læring.

Fagligt er det vigtigt, at du har erfaring med

  • Cisco ISE
  • Fejlsøgning i Cisco netværk
  • WAN og routingsprotokoller

Personligt er du god til at

  • kommunikere professionelt med både leverandører og interne interessenter
  • holde styr på flere samtidige opgaver og bevare overblikket, selv under pressede situationer.
  • navigere i administrative processer
  • tale og skrive dansk og engelsk.

Hvad kan DSB tilbyde dig

  • Gratis transport med DSB
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde et par dage om ugen
  • Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
  • Pension og sundhedsforsikring
  • Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem

Læs mere her om personalegoder og om DSB som arbejdsplads.

Søg nu
Ansøgningsfristen er 3. november 2024.
Vi evaluerer og gennemfører samtaler løbende, så skynd dig at søge.

Upload cv, ansøgning og (evt.) eksamenspapirer. Du kan også lave din ansøgning som en kort video.

Spørgsmål? Ring til Peter Jacobsen på tlf. 24 68 03 44 (netværksarkitekt) eller Henning Søby (afdelingsleder) på 51 80 81 18.

#LI-BS1
#LI-Hybrid

Afdeling: Telegade 2, Taastrup

Lokation: Telegade 2, 2630 Taastrup

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos DSB



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 03.11.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


DSB

Telegade 2, 2630 Tåstrup

DSB løfter en vital samfundsmæssig opgave sammen med mere end 500.000 daglige kunder. Som Danmarks største udbyder af offentlig transport spiller vi en vigtig rolle i at gøre Danmark til et bæredygtigt samfund. Det er DSB’s ambition, at bæredygtige, kollektive rejseformer skal være danskernes naturlige valg til fordel for både miljø og trafikal trængsel.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2669426//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.