Få opslag som dette inden alle andre

Socialpædagogisk medarbejder til målrettet indsats med anbragte unge til Hybelinstitutionen | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Socialpædagogisk medarbejder til målrettet indsats med anbragte unge til Hybelinstitutionen
Hybelinstitutionen er Københavns største anbringelsesinstitution, og vi dækker således ca. 100 pladser for unge.
Hybelinstitutionens styrke er, at vi har mange boformer, der hovedsageligt ligger i almennyttige boligselskaber. De unge kan tilbydes selvstændig bolig, delebolig, bofællesskab og opgangsfællesskaber. Boligerne er spredt over hele København, hvilket understøtter en høj fleksibilitet for den enkelte unge. Indsatserne tilrettelægges individuelt og i tæt samarbejde med den unge, dennes familie og anbringende myndighed.

De unge er mellem 15-18/23 år. Fælles for alle de unge er, at de ønsker sig et godt liv med nære relationer, job, aktiv fritid, en god bolig og måske en familie.

De unge er udfordrede ift. at opnå dette, idet de på forskellig vis har oplevet omsorgssvigt under deres opvækst. Flere unge kan således have erfaringer med en ustabil og utryg opvækst, hvor misbrug, vold, sygdom og/eller overgreb har fået alvorlig betydning for deres udvikling.

Dette viser sig ved, at de unge, kan have svært ved at mærke motivation i hverdagen, at indgå i fællesskaber, at tage læring til sig, at passe et skoletilbud, at opretholde kontakter og at være alene. Nogle unge er udfordret af psykiatriske vanskeligheder som personlighedsforstyrrelser, depression/ADHD, OCD eller andet. Flere af de unge har tæt omgang med rusmidler og de miljøer, der hører til i rusmiddelverden.

I Hybelinstitutionen arbejder vi med et traumeperspektiv og med afsæt i tilknytningsteorien.

Vi bruger vores viden om mennesker til at spore os ind på og indgå i en direkte dialog med den unge om, hvordan de ser og forstår sig selv og deres situation. Det er denne forståelse, der danner udgangspunkt for vores samarbejde med den unge og dennes netværk.

Dokumentationen er et vigtigt redskab i dette arbejde, og her vægter vi ordentlighed, relevans, og at den unges stemme bliver tydelig også i det skriftlige.

Hos os

  • er vi et fagligt fællesskab, der løbende dygtiggør os både i ny viden og i at udvikle ud fra de erfaringer, vi gør os – med hinanden og på tværs af organisationen
  • er vi brobyggere mellem de unge og andre indsatser, fritid, skole og job
  • er vi omsorgsgivere, hverdagsstøtte og praktisk hjælp, hvor der er behov for det
  • får vi fast supervision og løbende intern undervisning i traumeforståelse og tilknytnings teoretiske pointer
  • arbejder vi fleksibelt ved, at vi selv tilrettelægger arbejdstiden ud fra de unges behov og i tæt samspil med nærmeste leder
  • har vi et bredt netværk i vores center og med andre parter omkring de unge

Vi ønsker os en ny kollega, der

  • er uddannet socialpædagog
  • er fagligt funderet og har indblik i både traumefokuseret tilgang og tilknytningsteori
  • forstår at se både egen og unges responser på det samvær, vi tilbyder
  • har blik for intentionen bag den umiddelbare adfærd og kan italesætte dette
  • er insisterende og vedholdende i samarbejdet med den unge
  • har gode analytiske evner og mod på at arbejde strategisk og eksplicit i direkte samtale med de unge, familien og andre parter
  • er klar og tydelig i sit samarbejde med de unge, og som kan inddrage den unge i egen refleksion og perspektiver
  • er ansvarsbevidst, fleksibel og kan agere koordinator i den unges liv i samarbejdet med mange forskellige aktører
  • er god til både skriftlig og mundtlig kommunikation
  • gerne har en efteruddannelse inden for traumeforståelse, tilknytningsteori eller lignende
  • kan se sig selv i et 1:1 arbejde med afsæt i et tæt og fagligt arbejdsfællesskab

Om stillingen mere konkret
Stillingen er 37-timers fast stilling i Hybelinstitutionen med base i lokalenheden Nordvest i København, men opgaverne varetages på skiftende adresser, hvor de unge og deres netværk bor og agerer.

Nordvest er en ud af flere enheder i Hybelinstitutionen og sammen repræsenterer vi ca. 23 unge, otte pædagoger og fire natte-/weekendvagter.

Ansættelsesvilkår
Vi ønsker opstart pr. 1. januar 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Lønnen fastsættes efter principperne for Ny Løn.

Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere information om stillingen ved at kontakte afdelingsleder Lotte Malm Larsen på 40 44 84 66 mandag den 28. oktober mellem kl. 12.00-14.00.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte et udførligt CV, uddannelsesbevis og øvrige relevante bilag.

Søg via linket senest mandag den 4. november 2024
Vi har ansættelsessamtaler løbende.

Om Borgercenter Børn og Unge, BBU
Borgercenter Børn og Unge (BBU) understøtter børn, unge og deres familier i vanskelige perioder af deres liv. Vi modtager og behandler underretninger fra borgere og professionelle, der er bekymrede for et barns trivsel, ligesom familier, med behov for støtte, selv kan henvende sig. Vi har forskellige tilbud til målgruppen, herunder dagbehandlingstilbud, døgninstitutioner og forebyggende tilbud som fx gadeplansarbejde. BBU samarbejder med skoler og institutioner og arbejder med kriminalitetsforebyggelse. Det er vores opgave at understøtte en barndom med trivsel og tryghed, at forebygge omsorgssvigt og at give udsatte børn og unge et godt fundament for voksenlivet.

Se mere om vores arbejde, og hvordan vi hver dag gør en forskel på www.socialjob.kk.dk

Søg jobbet
Område: Pædagogik

Ansøgningsfrist: 04.11.2024

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 04.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2669487//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.