Få opslag som dette inden alle andre

Løsningsorienteret informationssikkerhedskoordinator til børne- og ungeområdet i Københavns Kommune | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Løsningsorienteret informationssikkerhedskoordinator til børne- og ungeområdet i Københavns Kommune
Har du interesse for it- og informationssikkerhed?
Kan du navigere i krydsfeltet mellem faglige behov, digitalisering, jura og informationssikkerhed?
Og vil du være med til at omsætte de mange krav til praktiske forbedringer for de medarbejdere, der arbejder med at skabe det gode børneliv i København, og i sidste ende for børn og forældre i København?

Så har vi en unik mulighed til dig!

København er i rivende udvikling, også på børne- og ungdomsområdet. Det er vores ambition at skabe de bedste rammer for, at alle børn og unge trives, udvikler sig og lærer. Det udgangspunkt stiller høje krav til forvaltningens knap 200 it-systemer, hvoraf mange indeholder vigtige data om vores børn. Vores mål er, at it-systemerne på en effektiv og sikker måde understøtter forvaltningens kerneområder og vores kollegaer blandt andet Københavns Kommunes 72 folkeskoler bedst muligt, samtidigt med at data og informationssikkerheden er i højsædet.

Om dig og dine opgaver
Som informationssikkerhedskoordinator i Børne- og Ungdomsforvaltningen vil du få en afgørende rolle i at sikre og dokumentere forvaltningens systemlandskab. Vi er åbne for din uddannelsesmæssige baggrund, men vi forventer, at du har erfaring med informationssikkerhed, udarbejdelse af risikovurderinger samt har kendskab til ISO27001- og ISO27002-standarderne. Herudover skal du også have erfaringer med at beskrive it-arkitektur og sammenhænge mellem forskellige processer og systemet. Det er også en fordel, hvis du har arbejdet i en politisk styret organisation og kendskab til det kommunale systemlandskab. Derudover trives du i en omskiftelige hverdag med et komplekst interessentlandskab, hvor mange fagligheder og kulturer mødes, og du har et godt gen for at hjælpe og rådgive andre, også når det gælder komplekse områder.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Implementere og videreudvikle politikker, procedurer og retningslinjer.
  • Deltagelse i arbejdsgrupper og fora inden for informationssikkerhed.
  • Udarbejde, vedligeholder forvaltnings specifikke forretningsgang og politikker på it-sikkerhedsområdet.
  • Bistå systemejere og behandlingsansvarlige med rådgivning og hjælp til informationssikkerhedsopgaver.
  • Understøtte systemejerne i arbejdet med overholdelse og dokumentation af sikkerhedskrav.

En af dine første opgaver bliver at indgå i arbejdet med at implementere kommunens kommende informationssikkerheds-system (ISMS) i forvaltningen og tage del i kommunens cybersikkerhedsprogram, som bl.a. er ved at opbygge en ny CISO-funktion.

Om os
Du bliver en del af Børne- og Ungdomsforvaltningens digitaliseringskontor Digitalisering og Data, der består af ca. 35 medarbejdere fordelt på to teams. Team GDPR og Data og team Projekter og Systemforvaltning. Du bliver placeret i GDPR og Data, hvor også datawarehouse og dataproduktion, systemportefølje og forvaltningens GDPR-funktion er placeret, men vil også have tætte samarbejdsflader med især systemejerne i naboteamet.

Vi er et travlt og engageret team, hvor vi udfordrer tingenes tilstand og forsøger at bringe nye ideer ind i organisationen. Vi sparrer, videndeler og samarbejder på kryds og tværs af fagligheder. Vi ønsker grundlæggende at gøre en forskel for de københavnske børn, deres forældre og vores mange brugere. Vi har en uformel tone, og vi vægter, at det skal være sjovt og rart at komme på arbejde. Derudover prioriterer vi, at der er en god balance mellem arbejde og privatliv ved at skabe en fleksibel dagligdag.

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • En spændende og udfordrende stilling med forskelligartede opgaver og stor kontaktflade til forvaltningens mange fagområder.
  • Stort fagligt råderum og mulighed for selvstændig tilrettelæggelse af dine opgaver.
  • Et stærkt fagligt fællesskab.
  • En arbejdsplads, hvor dedikation og værdiskabelse for vores brugere og borgere er i centrum, og hvor du kan gøre en stor forskel for mange mennesker.

Fakta om Børne- og Ungdomsforvaltningen
Børne- og Ungdomsforvaltningen har til opgave at sikre folkeskoleuddannelse og dagpasningstilbud til alle Københavns børn og unge. Du kan læse mere om Københavns Kommune og Børne- og Ungdomsforvaltningen her.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst afhængigt af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Stillingen er med tiltrædelse snarest muligt.

Yderligere information
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte digitaliseringschef Mette Enel Ugelvig på 29 28 19 85 eller teamleder Toke Morell Neve 21 32 64 56 (først fra uge 45).

Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Søg via linket senest søndag den 10. november 2024
Vi forventer at holde samtaler i uge 46 og 47.

Søg jobbet
Område: Drift og service

It og kommunikation

Ansøgningsfrist: 10.11.2024

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2669491//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.