Få opslag som dette inden alle andre

Erfarne pædagoger og pædagogiske assistenter til Kongerigets udflytterbørnehave på Amager | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Erfarne pædagoger og pædagogiske assistenter til Kongerigets udflytterbørnehave på Amager
Vil du være med til at give børnene i vores udflytterbørnehave en tryg og udviklende hverdag?
Og kan du se fordelene i et arbejde med masser af udeliv?

Vi leder efter dig, som vil understøtte det pædagogiske arbejde og bidrage til den spændende udvikling, vi har gang i.

I Kongerigets udflytterbørnehave har vi været igennem en spændende faglig udvikling. Vi har godt styr på den daglige organisering og struktur, så vi kan være nærværende sammen med børnene og har tid til at fordybe os i opgaverne. Nu har vi sat fokus på fagligheden, så der altid er en mening med de aktiviteter, vi sætter i gang med børnene.

Vores pædagogiske tilgang tager udgangspunkt i Marte Meo, hvilket betyder, at vi sætter fokus på alt det, som fungerer godt og anerkender det, vi gerne vil se mere af hos børnene. Det får du god mulighed for at lære om hos os.

Vores ønsker til dig
Vi leder efter dig, som har erfaring fra et dagtilbud og ved, hvordan man bidrager til at skabe en god og udviklende hverdag for børnene i et dagtilbud.

Du skal kunne arbejde selvstændigt og tage ansvar for at lave en pædagogisk aktivitet sammen med en mindre børnegruppe som ene voksen. Vi deler os ofte op i mindre grupper for at kunne være nærværende over for børnene, og det skal du også være. Derudover skal du bidrage til det gode forældresamarbejde, så forældrene føler sig velinformerede og betryggede. Vi har en del internationale familier, og det kræver, at du tør bruge kropssprog, fagter eller måske begå dig på engelsk i den daglige kommunikation.

Det får du her hos os
Hos os får du en hverdag, hvor du hver dag kommer ud af byen til de skønne omgivelser i vores udflytterhus. Du får rigtig god mulighed for at få indflydelse på vores pædagogiske praksis og byde ind med de ting, du kan og interesserer dig for.

Du får god mulighed for sparring – selvfølgelig med vores pædagogiske leder, men også med vores Marte Meo-terapeut, vores pædagogiske teamkoordinator, og vores pædagog med ledelse, som hjælper med at støtte op om den faglige opgave i hele huset. Vi har stort fokus på arbejdsfællesskabet, både i udflytteren, men også med børnehaven og vuggestuen på Kongelundsvej.

Om Kongerigets udflytterbørnehave
Kongeriget er en integreret institution fordelt på to huse. Du bliver en del af udflytterbørnehaven, som rummer to børnehavegrupper, der hver består af 25 børn.

Hver morgen tager vi bussen fra Kongelundsvej til Dragør, hvor vi har et skønt og stort hus, som vi deler med fire andre udflytterbørnehaver. Her er virkelig gode muligheder og faciliteter både ude og inde, og vi har blandt andet dyr, en stor legeplads og strand og skov i baghaven.

Udover at blive en del af Kongeriget, bliver du også en del af Amager Klynge I, som består af syv institutioner. Vi har forskellige udvalg på tværs af klyngen, fælles udviklingsdage og kompetenceudvikling og en årlig legelørdag for alle institutioner.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst. Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer om ugen og med start den 1. januar 2025 eller snarest muligt. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Har vi fanget din interesse?
Hvis du har lyst til at høre mere om stillingerne, er du meget velkommen til at ringe til pædagogisk leder Marie-Louise Ibbo på 29 28 31 96.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og evt. uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest onsdag den 30. oktober 2024

Søg jobbet
Område: Pædagogik

Ansøgningsfrist: 30.10.2024

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 30.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2669496//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.