Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske søges til fast stilling på akut psykiatrisk sengeafsnit C, Regionspsykiatrien Randers

Region Midtjylland



På sengeafsnit C søger vi en sygeplejerske, som er nysgerrig på psykiatrisk sygepleje og har lyst til at arbejde i et afsnit, hvor vi værdsætter nytænkning, mod, faglighed og kreativitet!

Erfaring er et plus – men vigtigst for os er, at du har lyst til at arbejde med specialet.

Vi tilbyder indlæggelse og behandling til patienter med diagnoser som personlighedsforstyrrelser, angst, autisme, organiske hjerneskader og unge med ny-diagnosticeret skizofreni.

I afsnittet modtager vi patienter, som indlægges akut og dermed har et stort behov for hurtig behandling. Udover de akutte indlæggelser, tilbyder vi planlagte, såkaldte brugerstyrede og behandlerstyrede, indlæggelser. Disse tilbydes til patienter, der kan profitere af medbestemmelse og hvor der er behov for at forebygge svære tilbagefald hos den enkelte patient.

Målet for vores behandling er, at patienten over tid går fra at være "psykiatri-bruger" til at blive "borger", som trives i samfundet. Derfor har vi på afsnittet et særligt fokus på miljøterapeutiske aktiviteter, som kan fremme og styrke det liv, patienterne skal vende tilbage til ved udskrivelse. Det er vores erfaring, at et tæt samarbejde med patienten og dennes netværk fremmer udviklingen. Vi tror på, at fremfor at se på det enkelte symptom, skal vi se på patientens historie og lade den være udgangspunkt for vores tilgang i behandlingen. Relationsarbejde er af afgørende betydning.

I vores afsnit har vi et ønske om at give patienten et sammenhængende forløb med et fast kontaktteam, som kan støtte og hjælpe patienten under indlæggelse og ved udskrivelse. Det er vores ønske, at patienterne hjælpes godt videre, når de udskrives. Personalegruppen er tværfagligt organiseret og bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, peer-medarbejdere, psykologer og læger.

Sengeafsnittet rummer både nyuddannet og erfarent personale. Et tæt samarbejde herimellem og på tværs af faggrupper vægtes højt. Vi lægger desuden stort vægt på, at alle udsagn er af samme værdi og din stemme vil være hørt og værdsat.

Som sygeplejerske i afsnit C får du:

  • Et trygt, stabilt og tværfagligt kollegateam, som værdsætter et godt arbejdsmiljø på afsnittet og sociale arrangementer udenfor arbejdstiden
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Stor medindflydelse ved beslutningstagen
  • Mulighed for bred faglig sparring
  • Mentorordning med kendt personale på afsnittet
  • Ansættelse på fuldtid i blandede vagtlagt, dagvagt og aften eller nat samt arbejde hver 3. weekend.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet sygeplejerske
  • Ser værdien i at samarbejde på tværs af faggrupper
  • Ønsker at tage ansvar for patientens behandlingsforløb
  • Bidrager til et sundt og udviklende arbejdsmiljø
  • Tør tænke kreativt og har lyst til at bidrage til udviklingen på afsnittet.

Samtaler forventes afholdt: d. 18.11.24

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte
Oversygeplejerske Mette H. Hagensen, + 45 78 47 55 51

Souschef Linda Sonne Graversen, + 45 78 47 55 77

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Regionspsykiatrien Randers Sengeafsnit C

Ansøgningsfrist: 14 November 2024

Placering: Dr. Boulevard 15, 8930, Randers NØ, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2669515//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.