Få opslag som dette inden alle andre

Medicoteknisk rådgiver med erfaring inden for laboratorieområdet

Region Midtjylland



Har du lyst til at gøre en forskel på hospitalerne i Region Midtjylland? Kan du sikre hospitalerne det rette laboratorieudstyr til en god pris? Kan du skabe den gode dialog mellem afdelinger og leverandører?
Region Midtjylland søger en ny medicoteknisk rådgiver i afdelingen Indkøb & Medicoteknik. Afdelingen er en regional fællesfunktion for både indkøb, logistik samt medicoteknik. De indkøbsfaglige kompetencer og den medicotekniske rådgivning i regionen er samlet her, hvilket er med til at sikre effektive, kvalitetssikrede indkøb af udstyr, varer og tjenesteydelser til regionen for omkring 8 mia. kroner pr. år. I vores strategi for forsyning har vi fokus på både økonomi, kvalitet, forsyningsstikkerhed og bæredygtighed.

Du vil blive en del af et team, der i dag består af 3 rådgivere, 5 medicoteknikere og én studentermedhjælper. Sammen med områdelederen har teamet ansvaret for dels at sikre, at laboratorierne på regionens hospitaler får udstyr af høj kvalitet til en attraktiv pris, og dels at sikre en stabil drift af udstyret til gavn for hospitalernes patienter og personale.

Laboratoriespecialerne omfatter bl.a. afdelingerne Blodprøver og Biokemi, Blodbank og Immunologi, Klinisk Genetik, Molekylærmedicinsk afdeling, Patologi og Klinisk Mikrobiologi.

Arbejdsområder
Du skal kunne skabe en god dialog med afdelingerne på hospitalerne og med leverandørerne - både i anskaffelsen af udstyr, den efterfølgende implementering og drift, således at udstyrets drift sikres i højest mulig grad.

Du skal kunne træffe velbalancerede, forretningsmæssige beslutninger, så slutbrugerne på afdelingerne er tilfredse med udstyret, og økonomien er tilgodeset.

Dine opgaver vil bl.a. bestå i følgende:

  • Indkøb af laboratorieudstyr - både mere enkeltstående udstyr, større udstyr og etablering af større laboratorier.
  • Rådgivning og løbende dialog med afdelingerne omkring udstyrets driftsstabilitet, nyanskaffelser og udskiftninger af udstyr.
  • Planlægning, tilrettelæggelse, udfærdigelse og gennemførelse af EU-udbud samt ansvar for økonomi og strategiske aspekter af processen i forbindelse med anskaffelsen af større udstyr.
  • Leverandørsamarbejde og opfølgning på nyt apparatur i garantiperioder.
  • Vurdering af servicebehov i samråd med klinikere og medicoteknikere, samt tegning og gentegning af servicekontrakter.
  • Prioritering og projektledelse af sideløbende projekter.

Kompetencer
Du har en relevant ingeniørfaglig eller naturvidenskabelig uddannelse, så du hurtigt kan erhverve dig en grundlæggende forståelse for de typer laboratorieudstyr, som dine kontaktafdelinger arbejder med, og for de opgaver, som udstyret skal løse.

Derudover er det et krav, at du har 3-5 års erhvervserfaring med mindst et af følgende områder:

  • Planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af udbudsprocesser, herunder brugerinvolvering.
  • Laboratorieudstyr og forbrugsvarer, der anvendes i sundhedsvæsenet.
  • Etablering og vedligeholdelse af samarbejde og dialog med samarbejdspartnere.
  • Samarbejde og kommunikation med forskellige faggrupper i sundhedsvæsnet.
  • Projektledelse af større og mindre projekter.

I forhold til personlige kvalifikationer lægger vi stor vægt på, at du er udadvendt, nysgerrig og serviceminded, samt at du har sans for at arbejde struktureret. Du skal kunne have flere opgaver eller projekter i gang og samtidig bevare overblikket.

Ud over samarbejdet med dine nærmeste kolleger skal du også have lyst til at arbejde sammen med leverandører og det kliniske personale på hospitalerne samt have flair for at begå dig og kommunikere i de forskellige kulturer, som repræsenteres.

Du har kørekort til bil.

Vi tilbyder
Vi tilbyder en alsidig stilling med mange samarbejdsflader både eksternt på Region Midtjyllands hospitaler og internt i Indkøb & Medicoteknik. Du vil have dine egne arbejdsområder men vil også indgå i et team af kolleger, som supplerer hinanden med overlappende opgaver.

Du vil få rig mulighed for at blive udfordret og udvikle dig både fagligt og personligt i et spændende og uformelt medicoteknisk miljø, hvor der er vægt på humor, trivsel og en åben omgangstone blandt engagerede kolleger.

Løn- og ansættelsesvilkår
Hovedtjenestestedet er Indkøb & Medicoteknik, Olof Palmes Allé 13-15, 8200 Aarhus N.

Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer med flekstidsordning.

Ansættelsen sker med reference til områdeleder Mathilde Pedersen.

Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende regler om Ny Løn.

Ansættelsen finder sted snarest muligt eller pr. 1. januar 2025.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Mathilde Pedersen på telefon 2939 7909 eller via e-mail [email protected].

Første samtalerunde afholdes tirsdag den 19. november 2024. En eventuel anden samtalerunde vil blive afholdt torsdag den 21. november 2024. Der indkaldes med kort varsel.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er tirsdag den 12. november 2024.

Ansøgninger modtages kun via vores elektroniske rekrutteringssystem.

Vælg det anførte link for at søge stillingen.

Indkøb & Medicoteknik er en regionsdækkende enhed med ca. 190 ansatte, som har ansvaret for indkøb, logistik og medicoteknik i hele Region Midtjylland:

  • Vi står for alle regionens udbud, indkøbsaftaler og kontrakter,
  • Vi har ansvaret for varelogistikken, lige fra varen bestilles, til den leveres rette sted i regionen, hvilket også indebærer regionens fælleslager, der drives af en privat partner,
  • Vi anskaffer, drifter og vedligeholder det medicotekniske udstyr på regionens hospitaler og rådgiver hospitalerne på området.

Desuden arbejder vi for en bæredygtig udvikling af regionen. Vi indtænker regionens mål om mindre CO2-aftryk, mindre affald og mere genanvendelse i opgaveløsningen på alle vores ansvarsområder. Sammen med Center for Bæredygtige Hospitaler, der er en del af Indkøb & Medicoteknik, dækker vi næsten hele opgaven med Cirkulær Økonomi i Region Midtjylland.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde hos os på vores karriereside.

Eller få et indblik i vores hverdag på LinkedIn.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Indkøb & Medicoteknik

Ansøgningsfrist: 12 November 2024

Placering: Olof Palmes Allé, 15, 8200, Aarhus N

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2669520//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.