Få opslag som dette inden alle andre

Lærings- og trivselsvejleder til Vejle Midtbyskole

Vejle Kommune



Lærings- og trivselsvejleder der kan koordinere i et spindelvæv af læring søges til Vejle Midtbyskole!
Kan du spinde tråde til den pædagogiske og didaktiske udvikling på Vejle Midtbyskole igennem vores PLC, hvor vi har fokus på co-teaching og fleksibel holddannelse. Kan du være den koordinerende funktion for vores indsatser så spindelvævet ikke får huller? Så er du måske den nye lærings- og trivselsvejleder til Vejle Midtbyskole.

Om jobbet
Du vil blive teamkoordinator for vores vejledere i PLC (Pædagogisk læringscenter), hvor du i samarbejde med skolelederen vil være den ansvarlige koordinator for vores PLC. Du vil sammen med vores dygtige lærere, pædagoger, vejledere og ledelse være en del af Kerne-PLC, som sammen arbejder for at gøre vores skole endnu bedre. Det vil vi gøre igennem motiverende og mangfoldige læringsmiljøer, hvor co-teaching og fleksibel holddannelse er nogle af grundstenene. Vi vil udvikle og støtte alle elevers potentialer. Du vil som lærings- og trivselsvejleder deltage i praksis og vejlede og sparre om brugen af flervoksen timer, hvor vi derigennem skabe deltagelsesmuligheder for alle vores elever.

Foruden det, vil du også som vejleder udvikle dig fagligt igennem fællesskabet, da vi udfordrer hinandens forståelser og erfaringer for, at vi hele tiden kan justere vores pædagogiske og didaktiske praksis til gavn for eleverne.

Du ville skulle have et overblik over indsatser på Vejle Midtbyskole, og ville støtte og vejlede i brugen af handleplaner på individ- og fællesskabsniveau. Du skal kunne stå i praksisfeltet og være den forberedende, udførende og evaluerende sammen med kollegaer, og give sparring i praksis.

På Vejle Midtbyskole er PLC et professionelt læringsfælleskab og støttesystem, som understøtter og faciliterer skoleudvikling i forhold til forbedring af alle eleveres læring, trivsel og dannelse. Vejledning og co-teaching er bærende funktioner i vores PLC´s virke. Som vejleder skal du ligeledes kunne støtte vores professionelle læringsfællesskaber i deres egen udvikling og elevernes læring.

Som ansat vil du blive mødt med en opstartsplan, hvor din start på Vejle Midtbyskole vil blive prioriteret. Du vil få en mentor, som du kan gå til og du vil starte på skolen på vores forberedelsesdag. Du vil få mulighed for at se skolen og forberede resten skoleåret med dine kollegaer.

Foruden ovenstående vil vi gerne tilbyde vores kommende kollega

  • Fælles faglig forberedelse hver tirsdag, personalet omkring eleverne har mulighed for at forberede og evaluere undervisning sammen og få sparring og støtte fra jer vejledere.
  • En skole med fart over feltet, hvor grin og latter er vigtigt i vores arbejdsmiljø.
  • En fast arbejdsstation med dit team omkring dig.
  • En mangfoldig elevgruppe, der har høje forventninger til personalet.
  • Mulighed for at sætte dit pædagogiske aftryk i samarbejde med meget dygtige og kompetente kolleger.
  • En ledelse der er tæt på og nysgerrig på praksis gennem læringssamtaler, observationsforløb mm.
  • Et miljø hvor vi ved, at du også er en person udenfor arbejdet, og vægter derfor det hele menneske.

Vores kommende kollega har følgende personlige egenskaber og kvalifikationer
Vi vægter mennesket højt, men selvfølgelig også din faglighed, derfor ser vi gerne at du er nysgerrig på din egen praksis indenfor pædagogik og didaktik. Vi ser dig som en person der er reflekterende, smilende og inkluderende i handlinger og tanker. Vi vil gerne have, at du ser dig selv som en inspiration til vores elever, hvor du motivere dem til at ville lærer og dygtiggøre sig.
Foruden ovenstående vil vi gerne have:

  • Du har uddannelsesbevis som lærer.
  • Du ser forældre som en vigtig ressource, er god til at samarbejde med forældre, og evner at møde dem dér, hvor de er - uanset baggrund og forudsætninger.
  • Du har lysten og evnen til at sparre og vejlede dine kollegaer og ledere.
  • Erfaring med co-teaching og fleksible holddannelse LÆRINGSLØFT.
  • Du kan indgå i et samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, kollegaer og ledelse på en konstruktiv og åben måde, hvor din forståelse og antagelser kan blive udfordret.
  • Du har gennemslagskraft, er tydelig og rammesættende samtidig med, at du giver tryghed og nærvær.

Hvis du synes du matcher jobbet, så fortæl os i din ansøgning, hvad der motiverer dig til at søge stillingen og hvordan du kan bidrage til motiverende læringsmiljøer.

Vejle Midtbyskole
Vi er en skole som løfter eleverne fagligt og socialt igennem et stærkt fællesskab, samarbejde på tværs af forældre, eksterne og interne samarbejdspartnere og skolerne i Vejle Kommune.

Vi er en skole der er inde i en forandringsproces, hvor vi gerne vil lave skole på en anden måde for vores elever, så vi løfter alle børn fagligt og trivselsmæssigt. Vi skal skabe deltagelsesmuligheder for alle vores elever. Så du skal kunne se dig selv i et miljø, hvor der er højt til loftet, hvor ledelse og medarbejdere er i tæt dialog om nye tiltag og utraditionelle måder at lave skole på. Vi er fælles om at bære ansvaret for vores elevers udvikling, derfor tør vi at lave fejl, vi udvikler os på fejl og kan derfra skabe en større læringsproces for både personale og elever – fællesskabet lærer sammen!

Vi er en folkeskole beliggende midt i Vejle. Skolen er fordelt på to afdelinger. En afdeling er 0. til 6. klasse og en afdeling for 7. til 9. klasse med en specialafdeling på hver matrikel.
Vi er i runde tal 550 elever og 130 ansatte.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår vil være efter overenskomst og lokal løn. Der er tale om en faststilling på 37 timer med forventet ansættelse pr. 1. januar 2025 og med tiltrædelse den 3. januar 2025.

Ansøgningsfrist
Vi har ansøgningsfrist den 7. november 2024 og forventer at holde 1. ansættelsessamtale den 11. november 2024 og evt. 2. ansættelsessamtale den 18. november 2024

Har du lyst til at vide mere?
Så kontakt skoleleder Henrik Lynggaard på tlf. 2936 1424.

Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest. med samtykke.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Vejle Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 07.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Vejle Kommune

Skolegade 1, 7100 Vejle

Trekantområdet er lige uden for døren, Århus kan nås på 45 minutter, København og Hamborg på under 3 timer og så ligger Billund Lufthavn i baghaven. Det giver masser af jobmuligheder, faktisk 600.000 inden for en times kørsel. I Vejle alene er der mere end 50.000 arbejdspladser og der kommer hele tiden flere til. Det betyder også at hvis du skifter job eller bliver ledig, så er der stor chance for hurtigt at finde nyt job, uden at du og din familie behøver at flytte.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2669609//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.