Få opslag som dette inden alle andre

QA assistent til QA operations

AJ Vaccines


Brænder du for GMP og kvalitetssikring, og har du motivationen til at indgå i en QA-afdelings opgaver i en farmaceutisk virksomhed? Er du nysgerrigt indstillet og villig til at bidrage til store såvel som mindre opgaver? Så er du måske vores nye QA Assistent i QA Operations, hvor du vil komme til at spille en vigtig rolle i kvalitetssikring og frigivelse af AJ Vaccines produkter.

Teamets ansvar og ambitioner

Du vil blive en del af QA Operations, som er en afdeling under QA i AJ Vaccines. I det samlede QA-område er vi ca. 50 medarbejdere.

I QA Operations er vores primære ansvarsområde at sikre compliance og fungerende GMP-systemer i alle produktionsafdelinger i AJ Vaccines. I afdelingen er vi specialister i batch-frigivelser og de mange spændende udfordringer, der hører til det at arbejde i GMP verdenen.

Som en del af QA Operations er faglighed, vidensdeling & teamwork en naturlig del af vores hverdag. Via dagligt samarbejde og koordinering, både indenfor og udenfor afdelingen, sikrer vi som sidste led i værdikæden, rettidig levering, korrekt dokumentation og den rette kvalitet, til gavn for de mange mennesker, der modtager vores produkter.

Dine arbejdsopgaver

Som QA Assistent er dine arbejdsopgaver mangeartede, men du vil primært komme til at arbejde med følgende:

  • QA-gennemgang af batch dokumentation og koordination med produktionen
  • Vedligeholde overblik og struktur over batch dokumentation
  • Udarbejde dokumenter og dokumentpakker til batchfrigivelse
  • Vedligeholde afdelingens del af AJ Vaccines kvalitetssystem

Hvem er du?
Vi forventer, at du har en relevant uddannelse, eksempelvis som laborant eller farmakonom. I rollen vil du have en bred kontaktflade indadtil og udadtil i afdelingen, hvorfor det er vigtigt, at du besidder gode kommunikations- og samarbejdsevner, og evner både at arbejde selvstændigt og i teams.

Vi lægger tilmed vægt på, du går til dine opgaver på en struktureret måde, og du trives i selv at skulle plan- og tilrettelægge din dagligdag.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Har minimum 1 års GMP-erfaring, gerne fra den farmaceutiske industri
  • Kan arbejde grundigt og systematisk
  • Kan formulere dig godt både på dansk og engelsk, både i skrift og tale
  • Er udadvendt og opsøger det gode samarbejde

Bliv en del af AJ Vaccines
AJ Vaccines er en international farmaceutisk virksomhed, der bygger på mere end 100 års erfaring. Vi er i kraftig vækst og går konstant nye veje. Vi udvikler produktionen og investerer i vores faciliteter, da vi har en mission om at udvikle innovative vacciner og diagnostiske- og terapeutiske løsninger af den højeste kvalitet til hele verden. Vi brænder for vores arbejde, og vi er stolte af vores produkter, som hver dag forebygger og behandler alvorlige sygdomme på tværs af generationer – liv for liv.

Vi tilbyder
Et ansvarsfuldt og meningsfuldt job i en virksomhed, hvor du, som et afgørende led i værdikæden, spiller en nøglerolle i at sikre, at vores produkter når rettidigt ud på verdensplan og redder menneskeliv.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål eller brug for yderligere information, er du velkommen til at kontakte Manager, QA Operations, Caspar Stefani på tlf. 2037 3435 eller via mail på

Er du interesseret?

Kan du genkende dig selv i rollen som QA Assistent hos AJ Vaccines, så søg snarest muligt, da vi løbende indkalder til samtaler. Vi glæder os til at læse din ansøgning og målrettede CV.

Afdeling: Artillerivej 5, København S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


AJ Vaccines

Artillerivej 5, 2300 København S

AJ Vaccines is a global pharmaceutical company. We develop and manufacture vaccines against serious infectious diseases as well as diagnostic and therapeutic solutions.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2669643//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.