Få opslag som dette inden alle andre

Brænder du for teknologi og for at arbejde med synshandicappede voksne med multiple funktionsnedsættelser? Så læs her!

Region Hovedstaden



Vores mangeårige kollega har søgt nye veje, og vi søger derfor en ny konsulent, som skal sikre, at beboerne på Blindecenter Bredegaard har de bedste forudsætninger og muligheder for at anvende og få gavn af relevant teknologi, både de synkompenserende teknologier og øvrige teknologier.

Fællesnævneren for beboerne på Blindecenter Bredegaard er deres synshandicap kombineret med andre typer af funktionsnedsættelser, både kognitive og fysiske. Bredegaard er et højt specialiseret bo- og dagtilbud efter servicelovens §§ 108, 103 og 104. Læs mere om os på www.blindecenterbredegaard.dk.

Det er vigtigt for både beboerne og dine kommende kollegaer, at du er drevet af lysten til at lære og arbejde med Bredegaards beboere. Du vil ofte komme til at arbejde i beboernes hjem og derfor er det vigtigt, at du med udgangspunkt i din faglighed kan danne meningsfulde relationer til beboerne.

Du er lærer, pædagog eller noget helt tredje
Vi forestiller os, at du har en grunduddannelse som fx lærer, ergoteraput, pædagog eller audiologopæd. Det kan også være, at du har en baggrund inden for IT eller at du simpelthen har en stærk interesse for at arbejde med Bredegaards målgruppe og teknologi. Det er ikke så afgørende hvilken udddannelsesbaggrund du har. Vigtigst er din motivation for at give Bredegaards beboere de bedst mulige forudsætninger og muligheder.

Du skal være motiveret for at blive efteruddannet i synspædagogik, mobility, ADL og IKT, hvis ikke du allerede har uddannelse og/eller erfaring indenfor områderne.

Fingeren på pulsen og beboernes teknologi-ambassadør
Det er et plus, hvis du har kendskab til kompenserende teknologier både de synskompenserende som fx CCTV, Jaws og tilgængelighedsfunktioner på tablets og smartphones og øvrige teknologier som fx Google Home. Hvis ikke, så er du lærenem og ikke bange for at kaste dig ud i nye opgaver og projekter.

Som beboernes teknologi-ambassadør skal du holde dig ajour med den teknologiske udvikling og have blik for at se løsninger og muligheder.

Er der gemt en underviser i maven på dig, vil du på sigt få mulighed for at undervise beboere, medarbejdere og eksterne kursister i synskompenserende teknologier, ADL, mobility og kommunikation.

Du bliver en del af staben, som består af fem konsulenter - med hvert sit fagområde: pædagogik, synsområdet, sundhedsfaglig, kommunikation og ergoterapi. Staben refererer direkte til forstanderen.

Dokumentation af din indsats skal falde dig naturligt. Vi dokumenterer i fagsystemet Nexus.

Hos os får du

  • Godt introduktionsforløb, intern undervisning og efteruddannelsesmuligheder
  • Kolleger med mange forskellige faglige baggrunde, hvilket giver stor dynamik i det tværfaglige samarbejde
  • En arbejdsplads, hvor brugerinddragelse er centrum i alt hvad vi gør
  • Et arbejdsmiljø med plads til humor og hinanden
  • Vi har neuropædagogisk intern supervision
  • Vi har fokus på pårørende- og netværkssamarbejde
  • Du får gode muligheder for faglig og personlig udvikling

Vilkår, yderligere oplysninger og ansøgningsfrist
Stillingen er på 37 timer om ugen og ansættelse sker efter gældende overenskomst. Du får mulighed for flextid. Vi er lydhør overfor dine særlige ønsker og behov.

Tiltrædelse snarest muligt. Ansøgning vedlagt CV og evt. andre relevante bilag bedes sendt via link senest 5. november 2024. Vi indkalder til samtaler løbende.

Vi indhenter to referencer samt en udvidet straffeattest ved påtænkt ansættelse.

Hvis du har spørgsmål eller andet er du velkommen til at kontakte forstander Frank Hedegaard på telefon 23 44 14 16 eller synskonsulent Anne Krag på telefon 24 40 02 75.

Har vi vakt din interesse, hører vi meget gerne fra dig.

Afdeling:
Milnersvej 35B, Hillerød

Lokation: Den Sociale Virksomhed

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2669662//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.