Få opslag som dette inden alle andre

Videncenterleder til det nationale videncenter for læremidler - Læremiddel.dk

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole



I Afdelingen for Anvendt Forskning i Pædagogik og Samfund ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole søger vi pr. 1. januar 2025 en videncenterleder med forskningserfaring og stærke organisatoriske og ledelsesmæssige kompetencer.

Vi søger vi en videncenterleder, som skal være med til at sætte retning og udvikle det nationale videncenter for læremidler, Læremiddel.dk, med henblik på at udvide partnerskabet bag.

Læremiddel.dk er et partnerskab mellem professionshøjskolerne Absalon, UC Syd og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole. Læremiddel.dk har hovedsæde ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Afdelingen for Anvendt Forskning i Pædagogik og Samfund. Her vil du komme til at indgå i et stærkt forskningsfællesskab, der samarbejder om at øge kvaliteten i de pædagogiske og samfundsfaglige professionsuddannelser og professionernes virkefelt.

Dine opgaver og ansvarsområder
Som leder af Læremiddel.dk får du et særligt ansvar for at sætte retning for videncenteret samt skabe et inspirerende og samarbejdende miljø, der understøtter medarbejdernes faglige udvikling.

Du bliver daglig leder for 3 medarbejdere og et antal studentermedhjælpere.

Herudover vil dine opgaver blandt andet være:

  • At iværksætte, lede og evaluere forsknings- og udviklingsprojekter og skaffe ekstern finansiering til disse.
  • At administrere projektøkonomi samt stå for kvalitetssikring og projektstyring.
  • At udvikle, organisere og understøtte faglige arbejdsfællesskaber, herunder faglig sparring af kolleger.
  • At skabe et inkluderende og fokuseret samarbejdsmiljø og understøtte samarbejde på tværs af de forskellige fagligheder og kompetencer som er en del af centeret.
  • At sætte klare strategiske mål for forsknings- og udviklingsaktiviteter og sikre løbende opfølgning på centerets virke.
  • At udvikle, organisere og understøtte faglige arbejdsfællesskaber, herunder faglig sparring af kolleger, identifikation af forskningsområder og udvikling af forskningsdesign.
  • At bidrage til udvikling og videnbasering af læreruddannelsen i Danmark.
  • At videreudvikle Læremiddel.dk’s samarbejde med professionsfeltet: skoler, institutioner, organisationer, kommuner og regioner.
  • At styrke den internationale dimension i forhold til forskning og udvikling og samarbejdet med relevante forskningsmiljøer.

Din baggrund og erfaring

  • Du har forskningskompetence svarende til minimum ph.d.-niveau og en dokumenteret profil, hvor du har erfaringer med at stå i spidsen for store nationale indsatser.
  • Erfaring med ledelse af udviklings- og forskningsprojekter, herunder dokumenterede resultater i forhold til at stå i spidsen for store landsdækkende indsatser. Gerne erfaringer fra projekter med praksispartnere.
  • Indsigt i grundskoleområdet og læreruddannelsen.
  • Erfaring med deltagelse i relevante nationale og internationale netværk.
  • Personlige kvalifikationer: Miljøskabende med et strategisk blik for udviklingen af professionen og med et blik for den enkelte medarbejders engagement og kompetencer.

Ansættelse:
Du bliver ansat fra den 1. januar 2025 eller hurtigst muligt og ansættelsen sker i henhold til Cirkulære om aftale om ansættelse af chefere ved institutioner inden for undervisning, uddannelse og forskning på Uddannelses- og Forskningsministeriets område og relevant faglig organisation.

Stillingen er en fast stilling og uden højeste arbejdstid.

Videncenterlederen knyttes til afdelingen for Anvendt Forskning i Pædagogik og Samfund, University College Lillebælt, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M. Derudover forventes det, at du deltager i møder på UCL's øvrige lokationer.

Vil du vide mere?
Nærmere oplysninger om stillingen kan rettes til forskningschef, Thomas Illum Hansen på mail [email protected] eller på telefon 3058 1523.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og relevante eksamensbeviser via vores hjemmeside www.ucl.dk/job senest den 29. oktober 2024.

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole er en videregående uddannelsesinstitution, som udbyder over 40 fuldtidsuddannelser inden for de pædagogiske og socialfaglige, sundhedsfaglige og teknisk-merkantile områder. Vi tilbyder også efter- og videreuddannelser samt deltager i en bred række af forsknings- og udviklingsprojekter.

Vores strategiske ambition er, at vi - sammen med vores studerende og samarbejdspartnere - vil være et omdrejningspunkt for bæredygtig vækst og velfærd og skabe løsninger, der gør en forskel.

Vi har hovedsæde i Odense på Niels Bohrs Allé, men aktiviteterne er fordelt på syv campusser i Odense, Svendborg, Vejle, Fredericia og Jelling.

Fakta

  • 10.500 fuldtidsstuderende fordelt på over 40 uddannelser
  • 15.000 årlige kursister fordelt på over 35 akademi- og diplomuddannelser
  • 1.400 medarbejdere på UCL
  • 800 millioner kr. omsætter UCL for om året

Vi er den syvende største uddannelsesinstitution i Danmark målt på optag, og den tredje største professionshøjskole i Danmark målt på optag.

Ansøgningsfrist:
29. oktober 2024

Ansættelse:
1. januar 2025

Søg stillingen

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 29.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Soldalen 8, 7100 Vejle

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole tilbyder over 40 fuldtidsuddannelser og over 35 akademi- og diplomuddannelser.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2670061//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.