Få opslag som dette inden alle andre

Rigshospitalets Klinik for Ernæring søger klinisk diætist eller cand.scient. i klinisk ernæring

Region Hovedstaden



Rigshospitalets Klinik for Ernæring er en tværgående enhed bestående af kliniske diætister og kandidater i klinisk ernæring. Fundamentet for det stærke sammenhold i enheden er faglig begejstring, kontinuerlig udvikling af ernæringshåndværket og en helt grundlæggende it-takes-a-village-mentalitet.

Vi varetager ernæringsterapi indenfor alle Rigshospitalets medicinske og kirurgiske specialer, såvel ambulant som under indlæggelse, samt specialiseret diætvejledning af gravide med diabetes og patienter med nyresvigt. Vi har allokerede diætistfunktioner, tilsynsgående diætistfunktioner og ambulant virksomhed i en række af Rigshospitalets afdelinger. Herudover har vi en selvstændig Sondeklinik, der varetager hjemmebehandling med sondeernæring, samt en bestillingsfunktion, der regionalt koordinerer og visiterer grønne recepter. Det er en multifunktionel enhed, der understøtter brobygning i komplekse tværsektorielle overgange ved hjemmebehandling med sondeernæring, herunder varetager de konkrete bestillinger af remedier og eventuelt ernæringspræparater ved regionalt betalingstilsagn.

Vi organiserer os på tværs af lægefaglige specialer og parallelt med patientforløb, der netop ofte også er tværgående. Det bidrager væsentligt til udviklingen af vores ernæringsfaglige praksis og er samtidigt både menneskeligt og fagligt udviklende og tilfredsstillende. Det er ikke givet på forhånd, hvilke funktioner du vil skulle indgå i. Afhængig af hvem du er, og hvad du har af erfaringer, samt et overblik over den samlede gruppes kompetencer og ønsker, herunder også dine, finder vi frem til det hjørne, hvor du først bliver hjemme og komfortabel. Derfra kan du løbende udvikle dig til at gå dybere eller bredere ud i organisationen efterhånden som det store puslespil på vanlig dynamisk vis rykkes lidt rundt, når fx storken kommer forbi, eller når nye ønsker, funktioner eller behov opstår.

Vi søger kliniske diætister eventuelt gerne med en overbygning som cand.scient. i klinisk ernæring, der deler vores ambitioner og begejstring for ernæringshåndværket. Vi er på udkig efter kolleager, som gerne vil stå på tæer og gøre sig grundigt umage for at sikre god ernæring i et tæt tværfagligt samarbejde. Om du er en gammel rotte i faget, eller en forårsgrøn spire er underordnet - det afgørende er din passion for det kliniske og komplekse, herunder evnen til at møde mennesker og læse et rum, samt lysten til at løfte og fjerne sten på vejen, hvor store eller små de end måtte være. Det kunne være at gå på tværs af hospitalet for at finde præcis den dims, der måtte mangle. Du må ikke være for fin eller doven til at gå den ekstra mil. Det er et særkende for vores enhed, at vi sørger for at få konnektet dotterne og sat sløjfe på opgaveløsningen.

Vi forventer, at du har en god menneskelig forståelse, stærke kommunikative evner, og at du er fleksibel, venlig og opsøgende i dit møde med patienter, pårørende og kollegaer. Det er vigtigt, at du trives med at navigere i en omskiftelig hverdag, og at du kan håndtere og trives i arbejdet med svært syge - og også terminale patienter. Du kan til gengæld forvente spændende og udfordrende arbejdsopgaver, kontinuerligt fokus på høj faglig kvalitet, nytænkning og videreudvikling, samt solid support og livslang læring. Få evt. et nærmere indblik i Klinik for Ernæring ved at se forbi vores Instagram-profil: @klinikforernaering_rh

Ansøgningsfristen er 18. november, og jobsamtalerne vil blive holdt 26. november med henblik på ansættelse pr. 1. januar 2025.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Afdeling:
Blegdamsvej 9, København Ø

Lokation: Rigshospitalet - Blegdamsvej

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2670363//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.