Få opslag som dette inden alle andre

Praktikanter til udviklingsprojekter, innovation, events, markedsføring og kommunikation hos gadeidræts-NGO

GAME Denmark


Kunne du tænke dig at være en del af en NGO, der bruger gadeidræt til at gøre en forskel for børn og unge? Som praktikant hos GAME får du virkeligheden i hænderne og masser af muligheder for at udfordre dig selv og udvide dine kompetencer!

GAME arbejder for social forandring gennem ungeledet gadeidræt og gadekultur. Vi uddanner unge frivillige Playmakere, der arrangerer ugentlige træninger i gadeidræt i boligområder i hele Danmark. GAME driver også gadeidrætshusene GAME Streetmekka i Aalborg, Esbjerg, København og Viborg. Alle fire huse inviterer til åbne træninger og events fyldt med alt det bedste fra gadeidrætten og streetkulturen. GAME gør også en forskel i bl.a. Norge, Grønland, Ghana, Jordan, Libanon, Tunesien og Somaliland.

Vi søger lige nu praktikanter inden for følgende områder:


Praktikant til udviklingsprojektet MEREGADE
Bliv praktikant på GAME’s nyeste udviklingsprojekt med fokus på mødesteder og gadeidræt.


Praktikant til GAME's Playmakerprogrammet på Sjælland og Fyn
I Playmakerprogrammet arbejder vi for at klæde unge, primært fra almene boligområder, på til at tage ansvar i deres eget boligområde. Du vil i stor grad blive involveret i udvikling og støtte af de frivillige, der på mange måder adskiller sig fra frivillige i andre ungdomsorganisationer, ved at have en tæt tilknytning til det område de arbejder i.


Praktikant til GAME’s Playmakerprogram i Jylland
Kunne du tænke dig at få erfaring med og kompetencer inden for Projekt- og frivilligledelse? Vil du understøtte GAME’s frivilligaktiviteter på landsplan og udvikle nye rammer til at skabe forpligtende fællesskaber for unge, der ikke tiltrækkes af den traditionelle foreningsform?


Praktikant til GAME Streetmekka Aalborg
Brænder du for planlægning, udvikling og afvikling af events? Vil du være en del af Aalborg største gadeidrætsfællesskab?


Praktikant til GAME Streetmekka Viborg
Drømmer du om at være med til at gøre en forskel for børn og unge gennem gadeidræt og gadekultur? Og er det vigtigt for dig at blive en reel del af et passioneret team, der sparrer og udvikler med hinanden?


Mere om praktik i GAME

Praktikperioden er i forårssemestret 2025, typisk med start i januar/februar. Starttidspunkt og længde på praktikperioden kan tilpasses dit studie.

Arbejdstiden ligger normalt i hverdagene mellem kl. 8.00 og 17.00, men nogle gange er der også events i weekenden og aftenmøder. Hos GAME respekterer vi, at du selvfølgelig også skal have tid til eventuelle studieopgaver og eksamener. Du vil få tildelt en praktikvejleder, der vil holde månedlige 1-on-1 samtaler om mål, opgaver og trivsel.

Som praktikant i GAME vil du varetage specifikke faglige opgaver og være inde over den generelle drift. Din hverdag vil derfor være en kombination af fagligt relevante projektopgaver, administrative opgaver og praktiske opgaver.

Praktikken er ulønnet.

Ansøgning

Indsend venligst din ansøgning hurtigst muligt, da ansøgningerne vil blive gennemgået og kandidater kontaktet løbende. Ansøg via det enkelte opslag på https://game.ngo/get-involved/work-with-us/

 Vi glæder os til at høre fra dig!




gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


GAME Denmark

Enghavevej 82 D, 2450 København SV

GAME er en non-profit organisation, som arbejder med gadeidræt og streetkultur. Vi uddanner unge til at drive træninger i streetbasket, gadefodbold og street dance i boligområder over hele Danmark, og i gadeidrætshuse i København, Esbjerg, Viborg og Aalborg. Vi arbejder også i Norge, Grønland, Ghana, Jordan, Libanon, Tunesien og Somaliland.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2670515//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.