Få opslag som dette inden alle andre

Udenrigsministeriet søger en erfaren udbudsjurist

Udenrigsministeriet



Udenrigsministeriet søger en erfaren udbudsjurist
Brænder du – som os – både for den praktiske gennemførelse af udbudsprocesserne og for den teoretiske side af udbudsjuraen, da læs videre.

Work-life-balance er ikke noget, vi bare taler om, men noget vi rent faktisk praktiserer. Herudover kan vi tilbyde ti engagerede team-kolleger, der tilsammen udgør et professionelt fagligt miljø, hvor sparring, kompetenceudvikling og videndeling er en del af vores hverdag, og hvor god omgangstone, arbejdsglæde og gensidig respekt er i højsæde.

Stillingen
Udenrigsministeriet er i proces med at centralisere visse dele af indkøbsområdet. Første skridt har været en centralisering af ministeriets vareindkøb, herunder vareindkøb under de fællesstatslige, forpligtende rammeaftaler. Ligeledes er kontraktstyring af ministeriets IT- og Sikkerhedskontrakter centraliseret, og Udenrigsministeriet overvejer yderligere centralisering.

Rådgivning og bistand til hele Udenrigsministeriets organisation udgør en grundsten i teamets arbejde. Du vil derfor skulle trives med at skabe og vedligeholde netværk og kontakter, herunder i forbindelse med rådgivning til vores ambassader i hele verden. Af samme grund er det en forudsætning, at du ikke lader dig skræmme af at rådgive på engelsk.

Der vil være mulighed for at besøge ambassader, der har større/mange/komplicerede indkøb, ligesom de kan have behov for at få konkret sparring og undervisning.

Udenrigsministeriet har stor fokus på grønne indkøb, og du skal derfor være indstillet på at ”tænke grønt”, hvor det giver mening.

En vigtig opgave er at undervise kolleger ansat både i hjemmetjenesten på Asiatisk Plads og på ambassaderne. Det vil derfor være et plus, hvis du kan lide at undervise, men det er ingen forudsætning.

Dit nye job i Udenrigsministeriet vil bl.a. omfatte:

  • Projektledelse på gennemførelse af EU-udbud fra A-Z, herunder udarbejdelse af udbudsmateriale i tæt samarbejde med pågældende fagkontor
  • Rådgivning/sparring med kolleger både i hjemmetjenesten og på ambassaderne i forbindelse med indkøb både over og under tærskelværdierne for EU-udbud
  • Udarbejdelse af udbudsjuridiske notater
  • Gennemførelse af undervisning af kolleger ansat både i hjemmetjenesten og i udetjenesten
  • Deltagelse i arbejdet med at udvikle og vedligeholde paradigmer/skabeloner, der understøtter en effektiv indkøbskultur i overensstemmelse med gældende lovgivning

Vi ser gerne, at du trives med at udfordre arbejdsgange og den måde, vi ”plejer” at agere på. Ikke bare for at ændre på allerede velfungerende arbejdsgange, men for at optimere til gavn for vores kolleger.

Din profil
Du har en juridisk baggrund, har erfaring med indkøb, udbud og kontrakter og kan arbejde på engelsk både i skrift og tale. I det omfang, der er behov for det, vil du blive tilbudt engelskundervisning.

Vi forestiller os, at du trives med at tage initiativ og ansvar for dit arbejde, ser muligheder i stedet for begrænsninger, og at du har lyst til at være en del af et fagligt sparringsmiljø, hvor vi motiveres af at løse opgaverne på et højt fagligt niveau samtidig med, at resultaterne skal fungere i hverdagen for vores kolleger.

Da jobbet er udadvendt, vil din hverdag blive lettere, hvis du er god til - og har interesse for - at skabe relationer og har gode formidlingsevner.

Udenrigsministeriet som arbejdsplads
Som arbejdsplads kan Udenrigsministeriet tilbyde et godt og motiverende kollegaskab og en international atmosfære, hvor du vil få kontakter såvel til andre kontorer i hjemmetjenesten på Asiatisk Plads som til kolleger på ambassaderne rundt om i verden.

Ansættelsesvilkår
Stillingen vil være som special- eller chefkonsulent alt efter dine erfaringer og kvalifikationer. Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem staten og den relevante faglige organisation.

Det er en betingelse for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsen.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til teamchef Lone Ravn Gydesen på tlf. 33 92 16 75 eller e-mail [email protected]. Hvis du har spørgsmål til løn og vilkår, kan du kontakte: HR-konsulent Thomas Hadrup på tlf. 33 92 10 08 eller e-mail [email protected].

Du kan læse mere om Udenrigsministeriet på www.um.dk.

Tiltrædelse
Snarest muligt.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 1. november 2024. Vi forventer at afholde samtaler løbende. Du søger stillingen under ”job” på http://www.um.dk/. Du skal indsende en målrettet og motiveret ansøgning på maksimum 1 side og et CV indeholdende oplysninger om uddannelse, tidligere arbejde og øvrige kvalifikationer, niveau for sprogkundskaber, referencer m.v. Vedhæft venligst dit eksamensbevis. Vedhæftning af CV alene betragtes ikke som en ansøgning.

Udenrigsministeriet ser mangfoldighed som en styrke og ønsker at beskæftige medarbejdere med forskellig baggrund. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge en stilling i UM.

Om os
Udenrigsministeriet varetager Danmarks internationale interessevaretagelse i forhold til udenrigs- og sikkerhedspolitik, europapolitik, udviklingssamarbejde, grønt diplomati, borgerservice, handels-politik, samt den offentlige eksport- og investeringsfremme. Udenrigstjenesten består af ministeriet i København (hjemmetjenesten med ca. 1000 medarbejdere) og ca. 100 repræsentationer i verden (udetjenesten med ca. 2000 medarbejdere). Udenrigsministeriet arbejder for Danmarks interesser og værdier i forhold til omverdenen på en måde, der fremmer danskernes frihed, tryghed og vel-stand samt en mere fredelig og retfærdig verden med udvikling og økonomisk vækst for alle. Vi stræber efter at være en kompetent, effektiv, udadvendt og serviceorienteret virksomhed, samt en attraktiv og idéskabende arbejdsplads, der sikrer stor medarbejdertilfredshed og målrettet kompe-tenceudvikling.

Afdeling: Asiatisk Plads 2, København K

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Udenrigsministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Udenrigsministeriet

Asiatisk Plads 2, 1448 København K

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Arbejdspladsen har lige nu 15 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de ingen færdiguddannede samt 3 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2670751//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.