Få opslag som dette inden alle andre

Erfaren advokat eller jurist til Artelia i Søborg

Artelia Group



Videreudvikling af Artelia og juridisk afdeling

PBO søger på vegne af Artelia A/S en erfaren advokat eller jurist til juridisk afdeling i Søborg
Artelia vækster forsat, og juridisk rådgivning hos Artelia udvikler sig naturligt i takt hermed, og derfor søger juridisk afdeling endnu en ny kollega med solid erfaring og kompetencer til at rådgive inden for alle områder af byggejuraen, herunder om kontrakt-, forsikrings-, udbuds- og entrepriseretlige forhold.

Jura er lokaliseret på Artelias hovedkontor i Søborg, og består pt. af 5 advokater/jurister. Jura fungerer som juridisk rådgiver og sparringspartner for projektledere m.fl. på alle Artelias nordiske lokaliteter. Jura bistår på alle stadier af et projekt helt fra tilbudsprocessen og den tidlige planlægning til håndtering af claims og andre konflikter. Afdelingen leverer også juridisk rådgivning til Artelias kunder i tilknytning til øvrige leverancer.

Som jurist hos Artelia får du mulighed for at arbejde med stort set alle varianter af byggejuraen, og du vil også kunne specialisere dig inden for udvalgte områder. Samlet set kan du i høj grad selv præge indholdet af din stilling, ligesom der er gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.

Du kommer til at arbejde i en rådgivningsvirksomhed i rivende udvikling, både nationalt og internationalt. Du trives i en afvekslende hverdag og kan håndtere at have mange bolde i luften. Du kan se frem til et varierende og spændende job med dygtige kolleger, der værdsætter godt humør og daglig sparring. Vi har en flad organisation, korte beslutningsveje og højt til loftet.

Arbejdstiden er som udgangspunkt 37 timer pr. uge med mulighed for fleksibel tilrettelæggelse. ”Frihed under ansvar” er én af Artelias kerneværdier.

Om jobbet
Opgaverne hos Artelia JURA består bl.a. i:

  • Juridisk gennemgang af Artelias kontrakter, både danske og udenlandske, samt sparring herom med projektledere m.fl. i forbindelse med tilbudsafgivelse og indgåelse af kontrakter.
  • Håndtering af de forsikringsmæssige forhold omkring kontrakter.
  • Sparring med projektledere m.fl. om juridiske udfordringer under projektafviklingen, bl.a. håndtering af eventuelle honorartvister samt forsikringssager.
  • Juridisk rådgivning til eksterne kunder i tillæg til Artelias øvrige ydelser, fx sparring om forskellige juridiske problemstillinger samt udarbejdelse af juridiske dokumenter, herunder udbudsdokumenter.
  • Håndtering af forskellige koncernprojekter, fx udarbejdelse samt ajourføring af Artelias juridiske paradigmer.
  • Undervisning i juridiske kurser i vores interne uddannelsessystem samt ad hoc kurser mv. i organisationen.

Din faglige profil

  • Du er uddannet cand.jur. eller cand.merc.jur. med et solidt juridisk fundament og gerne betydelig erfaring fra byggebranchen, herunder rådgivende ingeniører og/eller arkitekter, advokatbranchen eller stilling i en inhouse legal rolle.
  • Du har min. 3-5 års erfaring med rådgivning inden for byggeriets forhold, gerne erfaring med formulering og risikovurdering af rådgiverkontrakter samt håndtering af de hertil knyttede forsikringsmæssige forhold.
  • Du har gerne kendskab til entreprise og udbudsret.
  • Du har gerne kendskab til internationale forhold og kontrakter.
  • Du kan begå dig på dansk og engelsk i både skrift og tale.

Om dig

  • Du formår at sætte din juridiske rådgivning i et forretningsmæssigt perspektiv,
  • Du er udadvendt, engageret og omhyggelig i dit juridiske arbejde.
  • Du trives i en travl og afvekslende hverdag.
  • Du er god til at skabe relationer, har gode kommunikative evner og forstår at formulere dig klart, så ikke-jurister også forstår budskabet.
  • Du er en holdspiller, der værdsætter at være en del af en velfungerende afdeling og virksomhed, hvor det at løfte i flok er ganske naturligt.

Artelia tilbyder

  • Stor fleksibilitet, hvor der er plads til både et givende arbejdsliv samt et godt privatliv, hvor balance i hverdagen er en prioritet.
  • Mange spændende og udfordrende projekter.
  • Et stærkt fagligt netværk med engagerede og kompetente kollegaer.
  • En kultur, hvor trivsel, samarbejde og arbejdsforhold prioriteres højt.
  • Et dynamisk og inspirerende miljø med rig mulighed for personlig udvikling.
  • En arbejdsplads, hvor ”frihed under ansvar” er en kerneværdi.
  • Attraktive medarbejderforhold med bl.a. sundhedsforsikring, medarbejderbonus, frokostordning, aktive personaleklubber, sports- og kulturarrangementer, studie- og skiture samt en attraktiv lønpakke.

Du vil få base på vores hovedkontor i Søborg.

Er du interesseret i at høre mere, bedes du kontakte Pia Bolander Olsen, Founder & Recruiter, på tlf. 2970 4214.

Din ansøgning og CV bedes du sende til [email protected].

Kontakt
Karina Løkkegaard
Chefjurist | Jura
2429 4982
2429 4982
[email protected]

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Artelia Group



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Artelia Group

Buddingevej 272, 2860 Søborg

Artelia er en af Danmarks største rådgivende ingeniørvirksomheder med mere end 1.100 medarbejdere fordelt på kontorer over hele landet. Vi er en del af Artelia Group – en multidisciplinær ingeniørkoncern med speciale inden for byggeri, infrastruktur, vand, energi og industri med samlet over 7.400 ansatte. Internationalt har koncernen kontorer i mere end 40 lande i Europa, Afrika, Mellemøsten, Asien og Amerika.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2670759//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.