Få opslag som dette inden alle andre

Afdelingschef Support Erhverv til Region Syddanmark

Sparekassen Danmark



Vi har brug for en ny afdelingschef for Support Erhverv i Region Syddanmark.

En stor del af jobbet vil være ledelse af supporterne i teamet, samtidig med at din stærke faglighed omsættes til løsning af opgaver i teamet.
Er du til sund fornuft, handlekraft og korte beslutningsgange?
Så er det måske dig, vi søger.

Dit job
Du vil få ansvaret for support og produktion på erhvervsområdet i Region Syddanmark, hvor du sammen med dit team sikrer høj effektiv og kvalitet i løsningen af opgaverne.

Du vil blive daglig leder for jeres support team på fem personer, der varetager alle kunderelaterede administrative opgaver.

Der er i dag erhvervsenheder iOdense M og Vejle. Erhvervssupporterne er fysisk placeret i Aarup og Vejle, som også vil være den fysiske placering for jobbet her.

Som afdelingschef er du en del af regionsledelsen og en central person i forhold til at sikre tilfredse kunder via en proaktiv og positiv tilgang.

Samtidig kommer du tættere på forretningsudvikling, da du vil indgå i erfaringsudveksling med forretningsudvikling og afdelingschefer i andre regioner.

Du skal sikre:

  • at kunderne og jeres rådgivere får den bedste oplevelse
  • at kollegaerne i teamet arbejder efter de arbejdsprocesser og arbejdsmetoder, som er gældende i Sparekassen Danmark. Du går selv forrest som det gode eksempel
  • at der løbende arbejdes på at lokalisere de opgaver, som kan løses af dine kollegaer og dermed bidrage til at frigøre tid ved rådgiverne
  • et dagligt overblik over opgaver i teamet samt bedst mulig udnyttelse af jeres ressourcer og kompetencer
  • opfølgning på, at teamets opgaver løses til tiden og i den rette kvalitet
  • at kollegaerne trives og har overblik over egne opgaver
  • et positivt arbejdsmiljø, hvor viden deles med formålet om at skabe mere effektive processer
  • et godt samarbejde imellem teamet og andre funktioner i sparekassen.

Din profil
Du arbejder i dag som rådgiver, supporter eller kundemedarbejder. Vi forestiller os, at du har følgende profil:

  • har stor interesse for support og produktion
  • har allround faglig viden på alle fagområder
  • er motiveret for ledelse og at gøre en forskel for andre
  • er i besiddelse af godt humør og gåpåmod
  • trives i et tempofyldt miljø og bidrager til at udvikle teamet med fokus på samarbejde og trivsel
  • brænder for den gode oplevelse både for sparekassens kunder og for dine kollegaer.

Du skal være klar til at bidrage med dine erfaringer og påvirke hverdagen med god energi og nye idéer.
Du motiveres af at skabe en succes sammen med dit team.

Det får du
Vi vægter kollegaskab, trivsel og arbejdsglæde højt, ligesom vi altid er klar til at yde en ekstra indsats, når der er brug for det.

Vi har ordentlighed i højsædet både over for kunder og medarbejdere. Du vil opleve en arbejdsplads med fokus på nærvær, arbejdsglæde og motivation, hvor du har stor frihed og handlekraft i dagligdagen samt gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Vi skaber sammen en arbejdsdag for den enkelte, hvor der er balance mellem arbejds- og familielivet med udgangspunkt i vores bærende værdier.

Om sparekassen
Sparekassen Danmark er en garantsparekasse.

Med vores 349.000 kunder og 1.500 medarbejdere er vi blandt de ti største pengeinstitutter i Danmark. Du finder os på hele 63 adresser i Jylland, på Fyn og i København.

Vi driver pengeinstitut ud fra tre værdier: Ambitiøs, sund fornuft og tillid.

I praksis betyder det, at vi er ambitiøse i forhold til at gøre en forskel i kundernes liv. At den enkelte har frihed til at bruge sin sunde fornuft i den daglige drift. Og at vi udviser gensidig tillid til hinanden, til vores kunder – og til de beslutninger, der bliver truffet.

Du kan læse mere om sparekassens formål og værdier, og hvad du kan forvente at opleve som medarbejder i sparekassen, på vores karrieresite. Klik hér.

Mere information
Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte:

Ivan Sløk
Direktør
Tlf.: 63457175
Mobil.: 23265059
[email protected]

Claus Johansen
HR-direktør
Tlf.: 96575098
Mobil.: 30517178
[email protected]

Ansøgning
Søg jobbet hurtigst muligt. Vi holder nemlig løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den helt rigtige kollega.

Ansøgningsfrist: Snarest muligt

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Sparekassen Danmark



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Sparekassen Danmark

Østergade 15, 9760 Vrå

Sparekassen Vendsyssel er en spændende og udfordrende arbejdsplads. Vi beskæftiger 500 medarbejdere fordelt på 35 lokaliteter. I sparekassen ved vi, at dygtige og engagerede medarbejderne er vores vigtigste ressource. Det er dem, der hver dag tegner sparekassen og sikrer, at vores kunder får den bedste rådgivning, den bedste service og den bedste oplevelse i hvert møde med sparekassen.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2671266//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.