Få opslag som dette inden alle andre

Jurist til Afdeling for Selvstændighed - Namminersorlutik Oqartussat

Naalakkersuisut - Grønlands Selvstyre



Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning

Jurist til Afdeling for Selvstændighed

Hvis du har lyst til at arbejde med områderne forfatning og Grønlands selvstændighed, og hvis du har lyst til at være med til juridisk at afdække og klarlægge, hvordan vi på bedste vis kan forberede selvstændighed, så er det måske dig, vi kommer til at arbejde med i vores afdeling.
Dine arbejdsopgaver
Selvstændighed handler om mange emner i forhold til jura: Folkeret og statsret, indhente erfaringer fra andre lande omkring alternative samarbejdskonstruktioner mellem selvstændige stater mv. Du kan derfor forvente, at jobbet som juridisk medarbejder bliver alsidigt, og at du får et tæt samarbejde med en række departementer i Selvstyret og øvrige interessenter. Dine arbejdsopgaver vil være følgende:
• Juridisk rådgivning på politisk niveau i samarbejde med ledelsen i departementet
• udarbejde notater, oplæg til Naalakkersuisut, forslag til Inatsisartut-bekendtgørelser og -lovtekst, redegørelser, samt svar m.v. i forbindelse med Inatsisartut-møder
• vejlede kolleger i forvaltningsretlige opgaver
• samarbejde med andre myndigheder omkring spørgsmål om selvstændighed m.m.
Kvalifikationer
Du er uddannet cand. jur., og gerne erfaring fra en politisk styret organisation.
Vi forventer desuden, at du:
• har stor viden om Grønlands politiske udvikling og historie samt kultur
• gode sprogkundskaber – grønlandsk, dansk og engelsk
• kan arbejde struktureret og har analytiske evner
• har gode skriftlige formuleringsevner
• trives med skiftende dagsordener og arbejdsopgaver
• god til at sikre overholdelse af frister.
Vi tilbyder:
• en spændende stilling inden for et område i udvikling og med til tider stort politisk opmærksomhed
• en travl arbejdsplads med gode kolleger og en uformel omgangstone
• faglige udfordringer, og hvor teamwork og faglig professionalisme vægtes højt
• gode fysiske og psykiske arbejdsforhold.
Afdeling for Selvstændighed
Afdelingen for Selvstændighed er etableret, hvor Lov om Grønlands Selvstyre samt Forfatningskommissionens forfatningsudkast er omdrejningspunkter i afdelingens arbejde.
Grønlands selvstændighed og forfatningsudkastet har i en årrække været hede diskussionsemner i samfundet, og senest har Inatsisartuts Lovudvalg pålagt Naalakkersuisut at nedsætte en kommission for at redegøre for selvstyrelovens § 21, som handler om gennemførelsen af Grønlands selvstændighed. Der er således folkeretlige og forfatningsretlige spørgsmål, der skal endevendes i afdelingens vigtige arbejdsopgaver. Ansættelsen af juridisk kapacitet er derfor en prioritet i afdelingen.
Oplysningsarbejdet om Forfatningskommissionens forfatningsudkast og spørgsmålet om Grønlands selvstændighed er omdrejningspunkter i afdelingens arbejde, hvor borgere, politikere og interesseorganisationer blandt andet skal engageres og inddrages i relation til forfatningsudkastets indhold.
Afdelingen for Selvstændighed hører under Departementet for Selvstændighed og Udenrigsanliggender. Departementet består af Afdelingen for Selvstændighed, Forskningsforvaltning samt Udenrigsafdelingen og har omkring 30 dedikerede ansatte, for hvem en fri omgangstone er normen.

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Káte Hansen, tlf. 34 51 48 eller [email protected]
Tiltrædelse den 1. december 2024 eller efter nærmere aftale. Ansøgningsfristen er den 23. oktober 2024.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

Previous Next

Ansøgningsfrist:
23. oktober 2024 01:00

Kontaktperson:
Káte Hansen
+299 34 51 26

Ansættelsestype:
Fuldtid

Ansættelsesform:
Overenskomstvilkår

Arbejdsområde:
Jura

Geografisk område:
Kommuneqarfik Sermersooq

Departement:
Departementet for Selvstændighed og Udenrigsanliggender
Imaneq 1A 301

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Naalakkersuisut - Grønlands Selvstyre



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 23.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Naalakkersuisut - Grønlands Selvstyre

Namminersornerullutik Oqartussat - Grønlands Selvstyre Aningaasaqarnermut Sulisoqarnermullu Aqutsisoqarfik - Økonomi- og Personalestyrelsen Sulisunik Ineriartortitsivik - HR Udvikling< Aqqusinersuaq 5 Postboks 1039, 3900 Nuuk

Naalakkersuisut er Grønlands regering, valgt af Inatsisartut, Grønlands lovgivende forsamling. Naalakkersuisut - regeringen - er ansvarlig for den daglig drift af Grønlands regering. Naalakkersuisut arbejder året rundt. Lederen af Naalakkersuisut kaldes Formanden for Naalakkersuisut, mens de enkelte medlemmer af Naalakkersuisut kaldes for Medlemmer af Naalakkersuisut.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2671288//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.