Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske med funktion som klinisk vejleder til Afsnit for Børn og Unge, Regionshospitalet Randers

Region Midtjylland



Brænder du for den pædiatriske sygepleje og ønsker du at spille en central rolle i at sikre, at vores studerende har et godt lærings- og studiemiljø?

Motiveres du af at understøtte de studerendes oplevelse af sammenhæng mellem teori og praksis?

Vil du være med til at uddanne dine kommende kollegaer til fremtidens sundhedsvæsen?

Så skal du læse videre her:

Vi søger en engageret og dygtig klinisk vejleder, der brænder for vejledning, uddannelse og læring til vores afsnit for Børn og Unge.

Vi har både sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever tilknyttet vores afdeling.

Vi vægter høj faglighed og brænder for at skabe et trygt og imødekommende uddannelsesmiljø, hvor inklusion af de uddannelsessøgende i praksisfællesskabet er en selvfølge. Vi stræber efter at uddanne vores kommende kollegaer til at udøve sygepleje på et højt fagligt niveau.
Som klinisk vejleder får du mulighed for at arbejde med praksisnær læring og sætte dine pædagogiske kompetencer i spil i den daglige vejledning af de studerende. Din rolle vil være central i at skabe et miljø, hvor studerende føler sig set, hørt og forstået.

Hvem vi er:
Afsnit for Børn og Unge, som behandler børn og unge i alderen 0-18 år, består af følgende enheder:

  • Sengeafsnit
  • Akut-modtagelse
  • Dagklinik
  • Ambulatorie

Afsnittet er en del af vores Kvinde-Barn Fællesafdeling som udgør Afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler, samt Afdeling for Børn og Unge, hvor vi har et tværfagligt fokus på blandt andet familiernes forløb gennem graviditet, fødsel og barsel. Dette medfører et tæt dagligt samarbejde på tværs af faggrupper mellem Fødeafsnit, Afsnit for Kvindesygdomme og Barsel, Afsnit for Nyfødte, samt Afsnit for Børn og Unge.
Dette fordrer stor parathed til teamwork og vilje til at være løsningsorienteret på fællesskabets vegne.

Hos os får du:

  • Tæt samarbejde med de øvrige kliniske vejledere i Kvinde-Barn Fællesafdeling
  • En spændende og dynamisk arbejdsplads
  • Vi ser på muligheder frem for begrænsninger
  • En afdelingsledelse som er tæt på
  • Et arbejdsmiljø med fokus på høj faglighed, hvor vi bruger hinandens forskellige faglige og personlige erfaringer og kompetencer i samarbejdet
  • Engagerede kollegaer

Hvad vi lægger vægt på:

  • Du er fagligt stærk og besidder stor selvstændighed
  • Du brænder for det pædagogiske arbejde med sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever
  • Du fremmer læringsprocesser hos de uddannelsessøgende via vejledning, refleksion og feedback
  • Du tilrettelægger studerendes/elevers forløb, varetager ugentlige studiesamtaler, gennemfører studieøvelser, kliniske eksamensforudsætningskrav og deltager ved interne prøver
  • Du finder det spændende at arbejde med børn og unge ud fra familiecentreret sygepleje
  • Du har til stadighed lyst til at udvikle den pædiatriske sygepleje
  • Du værdsætter og bidrager til et tæt samarbejde med de andre kliniske vejledere fra vores andre afsnit

Dine kvalifikationer:
Autorisation som sygeplejerske. Du er uddannet klinisk vejleder eller ønsker at tage uddannelsen.

Ansættelsesvilkår:
Tiltrædelse den 1. december 2024 eller snarest derefter.
Stillingen er fast og som udgangspunkt på 37 timer pr. uge. Som klinisk vejleder indgår du i weekendarbejde hver 3. weekend. Hverdagene består primært af dagvagter for at holde overblikket over de studerende, men aften- eller nattevagter vil kunne forekomme, alt efter ønske og behov.
I sommerperioden og på helligdage indgår den kliniske vejleder på lige fod med sine kollegaer i dækning af aften- og nattevagter.

Løn- og ansættelsesvilkår i følge gældende overenskomst.

Har du lyst til at høre nærmere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Susanne Hvolgaard Mikkelsen på:

[email protected]

tlf. 51 66 29 30

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist er den 14. november 2024

Vi forventer at have ansættelsessamtaler den 18. november 2024

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Børn og Unge Sengeafsnit

Ansøgningsfrist: 14 November 2024

Placering: Skovlyvej, 15, 8930, Randers, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2671642//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.