Få opslag som dette inden alle andre

Afdelingslæge til onko-sektion, Radiologisk Afd., Aalborg Universitetshospital - Region Nordjylland

Region Nordjylland



Vi har ved Radiologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital en stilling som vagtbærende afdelingslæge ledig til besættelse snarest muligt i vores onkoradiologiske-sektion.

Derfor har vi brug for en ny dygtig og motiveret kollega, med interesse indenfor onko-radiologi og gerne med erfaring i CT, MR, UL og interventioner. Denne stilling kan i et vist omfang tilpasses på baggrund af den enkelte ansøgers ønsker og kvalifikationer.

Har du erfaring indenfor det onko-radiologiske er det en fordel, men ikke noget krav, da vi regner med at du får en skræddersyet efteruddannelse, for at du kan blive vores nye kollega mange år frem. Afdelingen er fremadstormende, og vi ser lige nu ind i en afdeling, der har potentiale til at blive Danmarks bedste både uddannelsesmæssigt, fagligt og ikke mindst arbejdsmiljømæssigt. Kom og vær en del af denne fantastiske rejse..!!

Afdelingen er delt i sektioner indenfor gastroradiologi, onko- og thoraxradiologi, perifer interventionsradiologi, neurointerventionsradiologi, mammaradiologi, neuroradiologi,
ortoradiologi, pædiatrisk radiologi og urologisk radiologi.

Om afdelingen og sektionen
Afdelingen er også en af landets største med et årligt undersøgelsesantal på ca. 300.000. Vi diagnosticerer, undersøger og behandler patienter indlagt på Aalborg Universitetshospital samt henviste patienter fra de praktiserende læger i Region Nordjylland. Derudover udføres de højt specialiserede funktioner indenfor radiologi i Region Nordjylland kun i Aalborg.
Afdelingen er fordelt på 5 matrikler: Aalborg Nord, Aalborg Syd, Thisted, Hobro og Farsø. Den opslåede stilling er fysisk placeret i Aalborg.

Onko sektionen medvirker ved konferencer med vores kliniske samarbejdspartnere og indenfor kræftudredning og -opfølgning. Foruden almen praksis udfører vi en række undersøgelser for bl.a. onkologisk afdeling, ligesom undersøgelser for hæmatologisk afdeling og infektionsmedicinsk afdeling er en stor del af vores hverdag. Som højt specialiseret sektion udfører vi en lang række RECIST krævende undersøgelser, så har du ønske om at lære dette område at kende, vil der også være udviklingsmuligheder heri ligesom vi dagligt udfører en del CT vejledte lungebiopsier. Alt sammen spændende områder, hvor du i et vist omfang kan være med til at tilrettelægge dine arbejdsopgaver i forhold til dine interesser.

Personlige kvalifikationer
Der søges en læge med gode samarbejdsevner, fleksibilitet, loyalitet og empati. En læge som rummer en god personlig integritet såvel som evne til at udvise handlekraft og beslutsomhed, når det er nødvendigt.

Forskning og udvikling
Som universitetshospital har forskning og udvikling en høj prioritet og Radiologisk Afdeling har etableret en selvstændig forskningsenhed. Universitetshospitalet indgår i væsentlig grad i både introduktions- og hoveduddannelsen i radiologi. Der arbejdes kontinuerligt på at udvikle et godt læringsmiljø, der sikrer de yngre læger en solid basis- og specialistuddannelse. Der vil derfor i stillingen indgå lægelig undervisning og supervision af yngre læger. Ligesom der vil være mulighed for forskning og publicering.

I stillingen lægger vi således overordnet vægt på:

  • Ambitioner som medicinsk ekspert
  • Gode samarbejdsevner
  • Lyst og vilje til at arbejde i teams med lægekolleger, men også tværfagligt både i afdelingen og med vores kliniske kolleger
  • At du tager ansvar for løsning af afdelingens/sektionens opgaver
  • Gode kommunikative evner
  • At du har en tillidsvækkende og anerkendende omgangsform
  • At du er aktivt deltagende i uddannelsen og oplæringen af læger under uddannelse

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til leder af Radiologisk Afdeling Peter Lasborg ([email protected]) tlf. 40 20 75 94 eller ledende overlæge Graziella Andersen ([email protected]) tlf. 97 66 52 31.

Ved ansættelser i Region Nordjylland skal der indhentes reference samt børneattest på den ansøger, der ønskes ansat.
Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst for YL indgået mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.

Samtaler og ansættelse forventes afholdt løbende.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Nordjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Nordjylland

Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2671748//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.