Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske, social- og sundhedsassistent til ambulant afsnit, Psykiatrisk Center Bornholm

Region Hovedstaden



Fra 1. september 2024 overtager Regionerne behandlingen af patienter med dobbeltdiagnose – og vi søger derfor en kollega mere til at løfte denne opgave med os, i samlet flok.
Patienter med dobbeltdiagnose har både en psykisk lidelse og en rusmiddelproblematik – hele din faglighed vil altså blive bragt i spil, når du hjælper til med behandlingen af disse patienter.
Hvis du samtidigt leder efter en arbejdsplads hvor man arbejder tværfagligt, har fokus på udvikling og trivsel, så skal du læse med her!

Hvem er du og hvad skal du lave?
Du har interesse og engagement for udvikling af behandlingen og for at medvirke til at skabe et åbent og kreativt miljø. Du trives med at koordinere og skabe kontinuitet og flow for patienten i behandlingsforløbet, med tværfaglige og tværsektorielle samarbejdspartnere.

Du kommer til at indgå i tæt samarbejde med dine kollegaer, så du har gode samarbejdsevner, samtidig med at du kan arbejde selvstændigt.

Dine arbejdsopgaver består bl.a. af:

  • Kontaktperson funktion for vores ambulante patienter.
  • Udkørende funktion i FACT.
  • Deltage i de fælles opgaver, der er i centeret.
  • Deltage i kvalitets- og udviklingsarbejdet.
  • Indgå i det tværfaglige og -sektorielle samarbejde.

Hvordan arbejder vi?
Psykiatrisk Center Bornholm adskiller sig fra andre centre i Region Hovedstaden ved at være et lille center, med både indlagte og ambulante patienter på samme matrikel. Her kan du få et godt kendskab til den enkelte patient, ligesom du får mulighed for at arbejde med mange forskellige diagnostiske problemstillinger.

Du kommer til at indgå i et velfungerende team på vores ambulante afsnit, der arbejder tværfagligt i en miljøterapeutisk og kognitiv referenceramme.

Hvorfor skal du søge jobbet hos os?
Vi sørger for, at du er godt klædt på til jobbet med en mentor. Du kommer samtidigt på en grundig introduktion til det psykiatriske speciale.

Gode karrieremuligheder. Du lærer at behandle patienter med forskellige diagnoser, og vi vægter den somatiske pleje højt. Vi har gode udviklingsmuligheder hvor bl.a. klinisk vejleder eller specialuddannelse kan være en vej.

Hvem er vi?
Psykiatrisk Center Bornholm er en del af Region Hovedstadens Psykiatri og har til huse i Rønne. Centret består af to døgnafsnit med hhv. 12 åbne og 5 lukkede/intensive sengepladser samt et ambulatorium med omkring 575 patienter.

Ambulatoriet rummer et stort distriktspsykiatrisk team, der varetager behandling af de sværere og længerevarende psykiatriske lidelser ud fra F-ACT-modellen. Vi har forløb for patienter med bipolar lidelse, et ældrepsykiatrisk team, team for unge patienter under 35 med debuterende psykose og et team for patienter med oligofreni.

Derudover har vi et pakkeambulatorie, der tilbyder manualiserede terapeutiske forløb til patienter med angst, depression, PTSD, OCD og emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse.

PC Bornholm adskiller sig fra andre centre i Region Hovedstaden ved at være et lille center, der rummer både indlagte og ambulante patienter. Her kan du få et godt kendskab til den enkelte patient, ligesom du får mulighed for at arbejde med mange forskellige diagnostiske problemstillinger

Vores forventninger til dine faglige kvalifikationer

  • Autorisation som sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent.
  • Erfaring fra ambulant arbejde foretrækkes, men er ikke et krav.
  • Erfaring med at arbejde med psykiatriske patienter.
  • Gerne erfaring fra arbejde med patienter med dobbeltdiagnose.

Løn- og ansættelsesforhold
Du ansættes på 37 timer, og vi ønsker, at du starter pr. 1. januar 2025 eller efter aftale.
Som sygeplejerske ansættes du i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Som social- og sundhedsassistent ansættes du i henhold til overenskomst for social- og sundhedspersonale. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA.

Ambulatoriet har åbent i dagtimerne mandag-fredag.

Som nyansat sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent bliver du i øvrigt knyttet til et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet lørdag og søndag hver 6. uge. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt introduktionsprogram, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov.

Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af ambulantafsnit Line Hansen på telefon 38 64 40 75 eller mail [email protected].

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads her Job-i-psykiatrien.

Søg stillingen
Send din ansøgning, cv og uddannelsesbevis via linket på siden senest 17. november 2024.
Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.

Afdeling:
Kristineberg 3, København Ø

Lokation: Region Hovedstadens Psykiatri

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 17.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2671779//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.