Få opslag som dette inden alle andre

Vi arbejder med udvikling af korttidssygepleje - vil du være med?

Region Hovedstaden



Vi er ambitiøse, og har mange jern i ilden. Nu mangler vi bare dig!

Mit navn er Pia, og jeg er oversygeplejerske i gastro -medicinsk ambulatorium og Diagnostisk enhed på Bispebjerg hospital. Jeg ønsker at ambulatoriet kendes på, at vi yder en professionel sygepleje af høj faglig kvalitet i en atmosfære præget af udvikling, respekt, samarbejde og arbejdsglæde, hvilket skal afspejles i patientens forløb.

Jeg søger en sygeplejerske, som har lyst til at arbejde med korttidssygepleje primært til patienter med kroniske lever- og tarmsygdomme. De sygeplejefaglige opgaver består bl.a.af indgift af biologisk medicin, tapning af patienter med hæmokromatose og vaccinationer af patienter i forbindelse med stikuheld, samt masser af vejledningsopgaver.

Jeg har været leder i mange år og prioriterer at være nærværende i forhold til personalet. Jeg har meget fokus på sygeplejefaglig udvikling og vi arbejder konstant og målrettet med udvikling af sygeplejen til den ambulante patient. Vi afsøger hele tiden mulighederne for, hvordan sygeplejen kan gøre en forskel i det samlede patientforløb. Så hvis du brænder for at gøre en forskel, og for at sætte dit eget præg på fremtidens sygepleje, er vores ambulatorium det helt rigtige for dig.

Hvem er du?
Du kan lide at have indflydelse. Det får du nemlig masser af. Vi er altid optagede af idéer, der kan gøre hverdagen bedre for patienterne og drøfter livligt alle input.

Du værner om det gode arbejdsmiljø, og deler gerne ud af dine erfaringer - ligesom du gerne lytter, når andre deler deres. Det mener vi nemlig, skaber den respekt og tryghed, vi har i vores ambulatorium. Her værner vi om vores fællesskab.

Du må gerne være nyuddannet, men det er naturligvis en stor fordel, hvis du har erfaring i specialet eller fra ambulatorieområdet.

Om os
Du kan se frem til kolleger med forskellig alder og baggrund. Vi er 14 sygeplejersker, som drager omsorg for alle. Både patienter, pårørende og for hinanden. Vi er gode til at hjælpe hinanden og prioriterer bl.a. at spise frokost sammen.

Vi synes, det er vigtigt at holde os fagligt a jour, derfor har vi undervisning/supervision en gang om ugen.

Hvad kan vi tilbyde dig?
Du vil blive ansat fra den 1. januar 2025 eller snarest derefter, hvis du ønsker. Stillingen er et barselsvikariat på 9 måneder uden weekendvagter og er på 32 timer eller efter aftale. Der kan måske være mulighed for forlængelse. Din arbejdstid vil være alle hverdage mellem klokken 08.00 og 15.00. Fordelingen af dine timer på dage taler vi om.

Du får naturligvis en grundig introduktion og oplæring, som vi tilrettelægger med udgangspunkt i dine tidligere erfaringer.

Du følges tæt af vores sygeplejerske med klinisk specialistfunktion og en mentor, indtil du føler dig ”flyvefærdig”.

Har du mod på det?
Hvis du er blevet nysgerrig og vil vide mere om os og om stillingen, så er du velkommen til at komme forbi og hilse på. Du må også gerne ringe eller skrive til mig på telefon 2912 0647 eller på mail; [email protected] (ferie i uge 44)

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Venlig hilsen

Pia Berg
Oversygeplejerske, Medicinsk ambulatorium K

Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer:

  • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

Afdeling:
Bispebjerg Bakke 23, København

Lokation: Bispebjerg Hospital

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2671780//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.