Få opslag som dette inden alle andre

Projektleder med gode organisatoriske kompetencer søges til oplæring- og træningsprojekt i Logistikafdelingen på Aalborg Universitetshospital. - Regio

Region Nordjylland



Vil du være den gennemgående koordinerende person, som er med til at understøtte Logistikafdelingens forberedelser og udflytning til Hospitalsbyen?
Har du interesse indenfor projektledelse?

Så er det måske dig vi søger.

Om jobbet
Dine primære ansvarsområder vil inkludere:

• Udarbejdelse og implementering af projektplaner, der omfatter tidslinjer, indhold til oplæring og træning, kompetencer, leverancer og milepæle.
• Planlægning og koordinering af oplæring og træningsforløb af Logistikafdelingens personale i afdelingens forskellige underafdelinger og områder.
• Kommunikation – sikre at alle interessenter er rettidigt informeret om projektstatus, ændringer og fremdrift gennem regelmæssige opdateringer.
• Problemløsning og procesfacilitering - håndterer udfordringer og problemer, der opstår i løbet af projektet, og arbejde for de fælles gode løsninger.
• Evaluering og rapportering af projektets forløb og udarbejdelse af skriftlige notater og rapporter til afdelingsledelsen.
• Implementering og formidling - sikre at ændringerne forankres i organisationens kultur og processer, så de bliver en del af den daglige drift.

Om dig
Din baggrund og faglige kompetencer

• Det er afgørende, at din baggrund ligger indenfor sygehusportørområdet.
• Det er ikke afgørende, at du har erfaring med projektledelse og -styring, men at du har lyst og mod til opgaven.
• Du har en god organisatorisk forståelse, og har forståelsen for at arbejde i en politisk styret organisation med mange modsatrettede dagsordener.
• Da Logistikafdelingen har mange samarbejdsflader ud i alle dele af hospitalet og i regionen, er det vigtigt, at du er opsøgende og proaktiv, du er struktureret, lydhør og udviser en stor grad af selvstændighed.

Forventningerne til dig

• Du har en anerkendende og nysgerrig tilgang til andre mennesker, og du ser muligheder frem for begrænsninger.
• Du er en holdspiller, der vægter samarbejde og tværfaglighed højt.
• Du er ambitiøs og har et højt personligt drive.
• Du trives i et omskifteligt miljø og en travl hverdag.
• Du hviler i dig selv med direkte og positiv kommunikation
• Du leder og tager ansvar for de opgaver, der tilhører dig.

Vi tilbyder
Projektet Hospitalsbyen er Nordjyllands Supersygehus, som ved ibrugtagningen samler personale og patienter fra flere matrikler i ét byggeri. Logistikafdelingen har en stor og vigtig rolle i at sikre, at hele hospitalet bliver klar til indflytning.
Logistikafdelingen er qua dens mange underafdelinger og områder en central del i rigtig mange forløb på hospitalet. Både direkte i forhold til patienten og dennes behandlingsforløb, men også mere indirekte – bl.a. i forhold til at sikre forsyningssikkerheden på tværs af hospitalet.
Opgaven i projektet vil i høj grad gå ud på at sikre, at Logistikafdelingens personale er klædt på til opgaven.
Logistikafdelingen og Hospitalsbyen stiller krav til et højt kompetenceniveau indenfor portør- og logistikområdet. Her kommer denne opgave og dette projekt i spil i forhold til at være på forkant, og bidrage til, at de rette parter informeres og involveres rettidigt, og at kompetencemålene er tilrettet den enkelte medarbejder.

Logistikafdelingen står allerede i en spændende proces med at blive klar til udflytning til Hospitalsbyen i første kvartal 2026.
Som projektleder vil du få en central rolle i planlægningen og forberedelsen af organisationen til udflytningen, som blandt andet involverer tilrettelæggelse af projektplan, tidsplansstyring, proces- og mødefacilitering og at sikre dokumentation samt involvering på tværs af organisationen og et højt informationsniveau.
Vi ser ind i mange forskelligartede forandringer og er i en transitionsfase, hvor vi bl.a. skal tilpasse vores organisation til nye arbejdsgange, nye fysiske rammer, ny teknologi, nye kompetencer, mv.

- Du skal arbejde tæt sammen med afdelingsledelsen i Logistikafdelingen og øvrige projektressourcer i afdelingen.
- Du skal arbejde tæt sammen med Logistikafdelingens uddannelsesteam, som har opgaven i at sikre rekruttering, introduktion, oplæring, uddannelse, efteruddannelse og generel kompetenceudvikling i afdelingen.
- Du skal arbejde sammen med hospitalets planlægningskontor, kliniske afsnitsledelser, øvrige tekniske- og serviceledelser og samarbejdspartnere – såvel internt på hospitalet og i regionen samt eksternt.
- Du vil få mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt og vil blive udfordret med strategiske og komplekse opgaver.

Om Aalborg Universitetshospital
Som det største hospital i Region Nordjylland spiller Aalborg Universitetshospital en central rolle i det samarbejdende nordjyske sundhedsvæsen. Vores kerneopgave er at give den bedste, sikreste og mest effektive behandling med patienten som partner, og at være et universitetshospital hvor mennesket er i centrum.
Vores værdier er indflydelse, tillid, ordentlighed og professionalisme. Værdierne skal være tydelige i mødet med patienten og de pårørende. De gælder i samarbejdet med kolleger og samarbejdspartnere. Gennem kommunikation og koordinering skaber vi sammenhæng for hver enkelt patient, og er i det hele taget sammen om at gøre hver dag god, uanset hvad vi laver. Vi er patientens hospital og en stor arbejdsplads for mange medarbejdere, hvor det skal være godt at være for alle.
Vi har en uhøjtidelig kultur og et godt arbejdsmiljø, hvor der også skal være plads til humor og medmenneskelighed.
Du bliver en del af et dedikeret og omstillingsparat hospital, der gennem forskning, uddannelse og faglig udvikling tilbyder patienten den bedste behandling.

Det praktiske
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst for Ledende servicepersonale og konkret lønforhandling med den forhandlingsberettigede organisation, FOA eller Ledernes Hovedorganisation.

Vi opfordrer alle til at søge stillingerne - uanset etnicitet, køn og alder.

Stillingen er tidsbegrænset til og med 2025, dog forventes der mulighed for forlængelse afhængig af opgavens omfang.

Tiltrædelse pr. 2. januar 2025.

Er det dig, vi søger, så skriv en ansøgning inkl. CV og send det til os via linket hurtigst muligt og senest onsdag den 6. november 2024.

Vi afholder løbende samtaler.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Nordjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 06.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Nordjylland

Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2671829//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.