Få opslag som dette inden alle andre

Bliv seniorkonsulent i Deloitte Finance Transformation

Deloitte



Firmabeskrivelse
Bliv seniorkonsulent i Deloitte Finance Transformation
Har du nogle års erfaring og ønsker at træde ind i en spændende og udfordrende rolle som konsulent, hvor du kan videreudvikle dine kompetencer inden for økonomi og analyse? Uanset om du har arbejdet i den private sektor, i en NGO, offentlig institution eller som konsulent tidligere, så er dette din mulighed for at blive en del af vores dedikerede hold! Vi leder efter talenter med 2-6 års erfaring, der deler vores passion for at optimere økonomiprocesser, udføre dataanalyse og levere værdifuld rådgivning til vores kunder. Læs videre for at finde ud af, hvordan du kan tage din karriere til næste niveau og blive en del af et inkluderende team, der prioriterer samarbejde, forskellighed og nysgerrighed højt.

I Finance Transformation i Deloitte Consulting har vi fokus på at hjælpe både profit og not-for-profit-organisationer med optimering af økonomistyringen og styring generelt. Det gør vi først og fremmest i tæt samarbejde med regnskabs- og økonomifunktionerne hos vores kunder. Vores kunder spænder bredt lige fra nationale til internationale og fra private til offentlige virksomheder og NGO’er. I Finance Transformation har vi alle det til fælles, at vi brænder for at være med til at udvikle og forme fremtidens økonomifunktioner, så vores kunder kan forbedre sig og nå deres ambitiøse mål! For os er succes, at effekten af det arbejde vi laver, vil have en betydning længe efter, at vi har afsluttet et projekt.

Stillingsbeskrivelse
Hvad kan du forvente som konsulent i Deloitte?
I rollen som seniorkonsulent vil du arbejde sammen med vores kunder om at udvikle deres finansfunktion, hvilket indebærer en bred pallette af opgaver fra optimering af den daglige drift til udvikling af finansstrategier for fremtidens økonomifunktion. Du vil i rollen som seniorkonsulent arbejde tæt sammen med andre erfarne kolleger, som vil bidrage med erfaring og læring i opgaveløsningen.

I Deloitte er læring og udvikling en af vores højeste prioriteter. Du får derfor tildelt en Talent Manager når du starter, som blandt andet vil være med til at rammesætte din hverdag og sikre, at denne kan gå op med dit privatliv og dine mål for faglig udvikling. Ingen karriereveje i Deloitte er ens, så hvad end du ønsker at blive specialist, fremtidens økonomichef eller noget helt tredje, så er vi klar på at hjælpe dig derhen.

Du vil derudover deltage i et internt uddannelsesprogram, som tager udgangspunkt i din erfaring og kompetencer. Consulting Academy fokuserer på at forberede dig til arbejdet som seniorkonsulent, mens Finance Transformation Academy er skræddersyet til konsulenter, som skal arbejde med regnskabs- og økonomiopgaver i hverdagen.

Vi arbejder både fra København og Århus, hvorfor stillingen kan besættes fra begge lokationer.

Spændende opgaver venter på dig
Fra din første arbejdsdag vil du arbejde som konsulent ude hos vores kunder. Baseret på kundens behov og dine erfaringer og kompetencer, vil opgaverne typisk indebære:

  • Assistance og rådgivning i kundens økonomifunktion
  • Kortlægning og optimering af økonomi- og regnskabsprocesser
  • KPI- og ledelsesrapportering ved brug af fx Power BI
  • Udvikling af metoder eller modeller som effektiviserer kundens hverdag eller kan danne baggrund for strategiske beslutninger
  • Dataanalyse og bearbejdning i eksempelvis Excel, VBA eller Python
  • Revidering og udvikling af styringsmodeller indenfor fx bæredygtighed eller work force planning
  • Transformering af økonomifunktionen og udvikling af finansstrategier
  • Implementeringen af nye systemer, såsom ERP-systemer.

Du vil have muligheden for at forme din hverdag, og vi gør en stor indsats for at matche dig med de rette opgaver, baseret på dine kompetencer og præferencer.

Kvalifikationer
Du har følgende kompetencer og erfaring
Vi søger kandidater, der identificerer sig med de nedenstående kvaliteter og brænder for at styrke vores evne til at hjælpe vores kunder med at forbedre deres økonomistyring og nå deres mål.

  • Vi tror på, at forskellige baggrunde og erfaringer beriger vores team og gør os stærkere. Din uddannelsesretning er ikke det vigtigste – det er dit mindset. Kommer du med en lyst til at lære og bidrage til vores fælles mission om at hjælpe vores kunder med at forbedre deres økonomistyring, så er du sikkert den rette. Vigtigst af alt er, at du ønsker at gøre en forskel for vores kunder. Kom med dit perspektiv på, hvad du kan bidrage med – så lytter vi gerne.
  • Vi hjælper vores kunder med at løse problemer, som de ikke kan løse alene, så du er analytisk stærk og har en interesse for at arbejde med tal, regnskab og økonomistyring. Områder, som du helst skal have arbejdet med i en eller anden forstand tidligere.
  • Din hverdag vil stille store krav til dine sociale kompetencer og evne til at formidle og kommunikere klart og effektivt på tværs af forskellige niveauer i kundens virksomhed og internt i Deloitte. Så det er vigtigt, at du har det godt med at arbejde sammen med andre mennesker og formår at sætte dig ind i andres situation og forstår, at der kan være forskellige interesser, der skal mødes.

Yderligere oplysninger
Klik på knappen Apply ovenfor, hvis du er klar til at blive en del af vores team. Send din ansøgning, CV og karakterudskrift fra din senest færdiggjorte uddannelse samt andre relevante dokumenter. Vi behandler ansøgninger og afholder samtaler løbende. Derfor anbefaler vi, at du ansøger så hurtigt som muligt.

Venligst kontakt Senior Manager Christian Klint på 42 60 20 40 eller Partner Ida Wollenberg Juul på 51 92 12 96, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Vi ser frem til at høre fra dig!

In Deloitte, you will find passionate, caring people who are curious by nature and striving to evolve. We value our different skills, perspectives and experiences and foster an environment where innovative powers thrive. To us, success is the feeling that the work we are doing will outlast us. The impact we make is not about what we achieve as individuals, but how we enable those around us to be their very best. From professional development to leadership opportunities, we empower our people to be extraordinary by playing to their strengths – because that is how we can make a difference.

Lokation:
Weidekampsgade 6 2300 København

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Deloitte



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Deloitte

Weidekampsgade 6, 0900 København C

Deloitte er Danmarks og verdens største revisions- og rådgivningshus. Vi betjener et bredt udsnit af Danmarks erhvervsliv og skræddersyr løsninger på tværs af fagområder lokalt og globalt.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2672125//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.