Få opslag som dette inden alle andre

Radiograf søges til vagtbærende stilling, Billeddiagnostisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, Afsnit Thisted - Region Nordjylland

Region Nordjylland



Er du radiograf og brænder for høj faglighed og har du lysten til at udfordre dig selv?

Trives du med tæt patientkontakt, hvor fokus er på den gode patientbehandling?

Er du med til at fremme det gode arbejdsmiljø?

Vil du være en del af et team med store faglige ambitioner og gode grin i hverdagen?

Så send din ansøgning i dag og bliv en del af en helt fantastisk afdeling.

Om jobbet
Vi kan tilbyde et spændende og udfordrende job i en afdeling, hvor der er medindflydelse og en høj grad af faglighed. Som radiograf hos os er du en vigtig del af holdet, når vi hver dag modtager mange forskellige patienter, fra hele det vestlige Nordjylland.
Thisted Sygehus har akutfunktion, hvilket betyder, du kommer til at omgås ambulante såvel som akutte patienter. Du får et tæt tværfagligt samarbejde både internt og eksternt ud i huset, hvilket også er med til at fremme det gode arbejdsmiljø afdelingerne imellem.

Om dig

  • Du har gåpåmod, er opsøgende og har humor
  • Du er kvalitetsbevidst
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Møder dine omgivelser med en positiv indstilling
  • Er fleksibel
  • Du er en god kollega og bidrager til det gode arbejdsmiljø
  • Du har MR erfaring eller gerne vil prøve kræfter med MR

Vi tilbyder
Et job med mange muligheder for udvikling og du bliver en vigtig del af holdet på Billeddiagnostisk Afdeling. Vi er en alsidig arbejdsplads, med mulighed for faglig udvikling. Du får mange dygtige og erfarne kollegaer, som altid står klar med en hjælpsom hånd og sparring. Du vil være omgivet af kollegaer og en ledelse der brænder for faget. Vi er en afdeling, hvor medarbejdernes trivsel kommer i første række
Vi er kendt for vores gode læringsmiljø og vi tager uddannelsesopgaven meget seriøst. På sigt vil du også blive en del af opgaven, med at vejlede og uddanne de studerende og nye kollegaer. Da Thisted Sygehus har akutfunktion, kommer du til at indgå i et døgnberedskab, hvor du er med til at dække vagter både dag, aften og nat, samt weekend arbejde hver 3-4 weekend. Gennemsnitlig 37 timer pr. uge.

Om os
I Billeddiagnostisk Afdeling er vi ca. 25 ansatte. Vi udfører årligt ca. 54.000 undersøgelser. Afdelingen rummer to røntgenrum, et thoraxrum, et ultralydsrum, mammografiscreening, en CT-scanner og en MR-scanner. Akutafsnittet rummer et røntgenrum og en CT-scanner, samt mobilt røntgenapparat.
Billeddiagnostisk Afdeling i Thisted er en del af Radiologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital der er fordelt på 5 matrikler: Aalborg Nord, Aalborg Syd, Hobro, Farsø og Thisted. Radiologisk Afdeling er en af landets største med et årligt undersøgelsestal på ca. 285.000.

Vil du vide mere
Er du velkommen til at kontakte Ledende Overradiograf Line Østergaard på mobil 20 95 11 52

Det praktiske
Løn- og personaleforhold iht. gældende overenskomst.
Der er ansøgningsfrist d. 10. november 2024
Samtaler forventes afholdt i uge 47.
Ansættelse pr. 1. januar 2025 eller hurtigst muligt.
Der vil ved ansættelse blive indhentet børneattest og referencer, i henhold til Region Nordjyllands ansættelsespolitik.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Nordjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Nordjylland

Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2672584//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.