Få opslag som dette inden alle andre

1 barselsvikariat som pædagogisk medarbejder til Bostedet i Nyrup

S/I Bostedet i Nyrup



Bostedet i Nyrup søger:

  • 1 pædagogisk medarbejder: Du er enten pædagog (evt. lærer), SSA'er eller pædagogisk assistent– 37 timer ugentligt. Stillingen kan dog også søges af uuddannede med erfaring og interesse indenfor arbejdsområdet.

Stillingen søges til botilbuddet.

Om Bostedet i Nyrup:
Bostedet i Nyrup er et bo- og dagtilbud for 40 voksne med lettere nedsat psykisk funktionsevne og/eller psykiatriske og sociale problemstillinger, og hvor det er muligt for beboeren at bo i botilbuddets egne boliger. Botilbuddet har herudover etableret et hestehold med 2 - 3 heste med tilhørende stald, folde, mv.

Bostedet i Nyrup tilbyder individuel socialpædagogisk bistand og kompenserende hjælp til gennemførelsen af almindelig daglig livsførelse i form af eksempelvis vejledning, guidning, støtte, pleje, omsorg og behandling.

Bostedet har ligeledes etableret faste samarbejder med fast psykiater, psykolog og fysioterapeut, og har tillige vores egen en læge-/sygeplejerskeklinik med 1 fastansat sygeplejerske.

I dagtilbuddet tilbydes beboerne forskellige samværsaktiviteter, der er godkendt til 36 beboere.

Bostedet i Nyrup har, af sikkerheds - og arbejdsmiljømæssige årsager, organisatorisk tilrettelagt natovervågningen af beboerne på en måde, hvor vi opererer med 2 tilstedeværende vågne nattevagter ad gangen under hver vagt.

Bostedet i Nyrup arbejder ud fra nedenfor følgende værdier:

  • At beboerne sikres ret til selvbestemmelse.
  • At beboerne tilbydes størst mulig grad af selvstændighed og mulighed for at kunne tage personligt ansvar.
  • At beboerne tilbydes tryghed, nærhed og omsorg.
  • At beboerne tilbydes oplevelse af relation, respekt og ligeværd.
  • At beboerne tilbydes social færdighedstræning som støtte og hjælp til forståelse for, hvordan man efter alment gældende normer optræder mest hensigtsmæssigt og konstruktivt i relationer og i div. sociale sammenhænge, herunder også på sociale medier, i arbejdsfællesskaber, mv.
  • At beboerne tilbydes støtte og hjælp til forståelse for, hvad der efter alment gældende etik og moral i givne situationer anses for at være rigtigt og forkert.
  • At beboerne tilbydes støtte og hjælp til at vedligeholde et positivt socialt liv/netværk og en positiv social og værdsat rolle.
  • At beboerne tilbydes støtte og hjælp med henblik på at kunne opnå positiv identitet og håb/tro på fremtiden.
  • At beboerne tilbydes støtte og hjælp til udvikling, stimulering og oplevelse af livskvalitet/mening/et tilfredsstillende liv.
  • At beboerne tilbydes grundig/omhyggelig og korrekt pleje og hygiejne, samt støtte og hjælp til at opretholde samme.
  • At beboerne tilbydes mulighed for deltagelse i en indholdsrig og inspirerende hverdag med relevante beskæftigelses- eller samværsaktiviteter, eller ved relevante fritidsaktiviteter.

Organisation/hvem er vi:
Bostedet i Nyrup er et privat selvejende bo- og dagtilbud godkendt af Socialtilsyn Øst i henhold til Lov om Social Service § 104 og §§ 107 & 108, og modtager borgere fra hele landet. Bostedet i Nyrup er normeret til ca. 46 fuldtidsstillinger, fordelt på ca. 50 medarbejdere.

Stillingens profil:

  • At du medvirker til, at det enkelte team og det samlede bosted fungerer kontinuerligt i henhold til den fastlagte pædagogiske grundstruktur.
  • At du arbejder udfra vores øvrige pædagogiske grundlag.
  • At du kan udarbejde relevante funktionsbeskrivelser.
  • At du kan udarbejde relevante individuelle planer og arbejde metodisk med henblik på at gennemføre og evidensdokumentere planerne. Oplæring tilbydes.
  • At du kan udfylde din rolle som kontaktperson for eventuelt 1 beboer.
  • At du kan samarbejde med alle øvrige medarbejdere, herunder sygeplejerske, psykiater og psykolog på en positiv, konstruktiv og i alt professionel måde.
  • At du kan samarbejde med alle øvrige samarbejdspartnere og interessenter på en positiv, konstruktiv og i alt professionel måde.
  • At du kan samarbejde med pårørende på en måde, hvor de pårørende føler sig set, hørt og forstået under behørig iagttagelse af tavshedspligten.
  • At du kan samarbejde/inddrage værger i alt nødvendigt under iagttagelse af tavshedspligten.
  • At du kan udlevere medicin og dokumentere dette.
  • At du kan udfylde din rolle som støttende og omsorgsgivende medarbejder med henblik på at sikre beboerne et aktivt fritidsliv og generel livskvalitet.
  • At du er vedholdende i din pædagogiske tilgang med henblik på at opnå de ønskede mål og resultater.
  • At du selvstændigt kan varetage de udlagte pleje- og tilsynsopgaver.
  • At du kan indgå i teamets øvrige arbejdsopgaver, herunder i varetagelsen af pasningen af vores heste, deltagelse i beboernes årlige feriekoloni, mv.

Personlig profil – den vi gerne søger:

  • Har fokus på etik, faglig kvalitet og professionalisme.
  • Kan arbejde selvstændigt.
  • Har personlig gennemslagskraft.
  • Evner at være i åben dialog med beboere, medarbejdere og pårørende/værger.
  • Evner at arbejde med beboernes agitation på en konfliktminimerende måde.
  • Er engageret, ansvarlig og har overblik.
  • Har 'gå på' mod og et godt humør.
  • Er personligt robust.
  • Arbejder til stadighed med egen faglig og personlig udvikling.

Vi vil gerne, at du:

  • Kan indgå som et ansvarsfuldt og pligtopfyldende medlem af et selvstyrende team.
  • Kan arbejde udfra en pædagogisk praksis, der med bestemte kommunikationsredskaber fokuserer på dialog med beboeren om beboerens kompetencer, selvbestemmelse/selvstændighed og ansvar for eget liv og det fællesskab, beboeren indgår i.
  • Kan dokumentere dit/det pædagogiske arbejde såvel mundtligt som skriftligt (primært i Sensum/Bosted).
  • Kan og/eller vil arbejde med neuropædagik.
  • Kan og/eller vil arbejde med Social Recovery.
  • Kan og/eller vil arbejde med beboernes stemmehøring.
  • Kan og/eller vil arbejde med systemteori.
  • Har erfaring med målgruppen.
  • Har interesse og erfaring med medicinhåndtering.
  • Har interesse og erfaring med sundhedsfaglighed.
  • Kan koordinere relationerne i den pædagogiske praksis og i den tværfaglige indsats, herunder i samarbejdet med dagtilbuddet.
  • Er mål- og udviklingsorienteret, og forstår, at hele fagområdet, både det pædagogiske og det sundhedsfaglige, særligt legitimerer sig ud fra målelig dokumentation/evidens.
  • Er ansvarlig, pligtopfyldende, mødestabil og loyal.
  • Efterlever alle krav og ansvars- og sikkerhedsforpligtelser ift. beskyttelse imod Covid-19 og andre smitsomme sygdomme.
  • Har alm. førerbevis.

Vi vil gerne tilbyde dig:

  • Engagerede og dygtige kollegaer, der lægger vægt på at benytte hinandens viden og erfaring.
  • Arbejdstider er beliggende hovedsageligt i tidsrummet fra kl. 07:00 - 15:00 eller kl. 14:30 - 23:00, jævnt fordelt mellem morgen- og aftenvagter på hverdage og i weekender.
  • I afviklingen af arbejdstiden planlægges der også med kortere, såkaldte mellemvagter – f.eks. fra kl. 07:00 – 12:00, kl. 12:00 – 17:00 eller kl. 16:00 – 21:00.
  • Bemærk, at du har fri hver anden weekend.
  • Uddannelsesmuligheder – i 2024 og 2025 er der tilrettelagt en stor, ekstern uddannelse i systemterapi først og fremmest relateret til anvendelse i pårørendesamarbejdet.
  • Selvstændige og udfordrende arbejdsopgaver med mulighed for at indføje eget personligt præg.
  • Dokumenteret høj faglig kvalitet.
  • Dokumenteret høj beboertilfredshed.
  • Dokumenteret godt arbejdsmiljø.
  • En arbejdsplads beliggende i smukke omgivelser.
  • Præsentation af bostedet nærmere arbejdsgrundlag og organisatoriske opbygning ved et specielt tilrettelagt mentorforløb.

Dine kvalifikationer og kompetencer:

  • Du er enten uddannet som pædagog (evt. lærer), SSA'er eller pædagogisk assistent.
  • Du må også gerne være uuddannet med interesse for grundoplæring og med den rette indstilling og forståelse for stillingens nærmere arbejdsindhold og vilkår.
  • At du helst har erfaring med at arbejde indenfor målgruppen.
  • At du er god til skriftlig og mundtlig formidling.
  • At du udfører dit arbejde med stor grundighed, præcision og opmærksomhed.
  • At du kan skabe tillid til din faglighed og din person.
  • At du er handlingsorienteret og problemløsende i forhold til pædagogiske situationer.
  • At du er handlingsorienteret og problemløsende i forhold til sundhedsfaglige situationer.

Beliggenhed:
Bostedet i Nyrup er beliggende mellem Næstved og Skælskør - tæt ved Næstved og Skælskør landevej, Bisserup Strand og Fuglebjerg. Der er ca. 0,4 km./1,5 km. til nærmeste busstoppested. Bostedet er omkranset af marker og skove. Bostedet har 2 personbiler og 3 minibusser, der bruges til beboertransport til indkøb, offentlige instanser, udflugter eller andet.

Yderligere oplysninger ved:
Pædagogisk leder Inger Stoksbjerg – tlf.: 2328 4682 – [email protected]

Hjemmeside: www.bostedetinyrup.dk

Tiltrædelsestidspunkt/stillingens varighed:
Fra d 1. januar 2025 – d. 31. august 2025.

Ansøgningsfrist:
Ansøgningsfristen er mandag d. 28. oktober 2024 – kl. 12:00.

Forbesøg:
Bostedet i Nyrup ønsker ingen forbesøg af eventuelle ansøgere i forbindelse med ansøgningen.

Ansættelsessamtaler:
Afholdes ved særligt personligt indkald.

Krav til formalia:
Ansøgningen mærkes tydeligt med "Ansøgning – pædagogisk medarbejder". Husk endvidere venligst at vedlægge kopier af relevante uddannelsesbeviser.

Ansøgningen stiles til:
Bostedet i Nyrup,

ATT.: Forstander Klaus Petersen,
Skovvej 7,

4262 Sandved.

Ansøgningen sendes til nedenstående persondatabeskyttede link:
Opret jobansøgning (tangora.com)

Løn- og ansættelsesvilkår:
Lønnen fastsættes efter kvalifikationer i henhold til principperne om Ny Løn, og i henhold til overenskomst.

Ansøgningsfrist
28.10.2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos S/I Bostedet i Nyrup



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (28.10.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


S/I Bostedet i Nyrup

Skovvej 7B, 4262 Sandved

Bostedet i Nyrup er et bo- og dagtilbud for 40 voksne med lettere nedsat psykisk funktionsevne og/eller psykiatriske og sociale problemstillinger, og hvor det er muligt for beboeren at bo i botilbuddets egne boliger. Botilbuddet har herudover etableret et hestehold med 2 - 3 heste med tilhørende stald, folde, mv.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2672741//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.