Få opslag som dette inden alle andre

Konstruktør til teknikhuse

PRO&CO A/S



Har du lyst til at arbejde mod en grønnere og mere bæredygtig verden? Vi leder efter dig, der brænder for at konstruere, og som vil bidrage til projekterne med kalkulationer, tegninger og produktionsgrundlag til teknikhuse til den grønne omstilling.
Hos Priess A/S kan du se frem til…

  • Et job, hvor du får ansvaret for at tegne og modellere teknikhuse og produktionsgrundlag i 3D SOLIDWORKS efter DFM&A principperne. Du motiveres af tegnearbejdet, der både trækker på din kreativitet i forhold til at finde løsninger og på din perfektion i forhold til at sikre, at detaljerne er tænkt godt igennem. Arbejdet ved din pc er der, hvor du lader energien op, og hvor jobbet giver dig arbejdsglæde og motivation.
  • At få et godt samarbejde med dine kollegaer i andre afdelinger herunder salg, indkøb og produktion. Du udarbejder kalkulationer og tilbud og støtter salget i de tekniske dele af salgsprocessen, herunder at gældende krav og regler overholdes. Inden indkøb og produktion går i gang med deres del af projektet, sørger du for at produktionsgrundlaget, herunder styklister og ruter er oprettede i ERP-systemet, og kan danne grundlag for optimalt indkøb og effektiv produktion.
  • At blive en del af et stærkt fællesskab, hvor der stræbes efter at blive europamestre i at lave teknikhuse. Du vil være med til at udvikle processer og arbejde med den nyeste teknologi på området. Du skal ikke have viden om de tekniske anlæg og komponenter, der indgår i husene, men skal kunne sætte dig ind i, hvad anlæggene stiller af krav til huset.

Dine primære opgaver:

  • Tegne teknikhuse samt udarbejde og strukturere tilhørende teknisk dokumentation
  • Byggeteknisk sparring til kollegaer samt eksterne interessenter
  • Tilbudsudarbejdelse og kalkulationer

Arbejdsplads vil være Vinderup, og reference er til teknisk chef Jesper Storgaard.

Forventninger til dig:
Du brænder for tegnearbejde og ikke mindst ønsker at blive rigtig dygtig til SOLIDWORKS, hvis du ikke allerede er superbruger. Du har formentlig en byggefaglig erhvervsuddannelse suppleret med en overbygning som for eksempel bygningskonstruktør, produktionsteknolog eller lignende. Din viden bruger du til at sikre gode byggetekniske løsninger, både i detaljen og når kreativiteten skal bruges for at finde løsninger på særlige problemstillinger. Du arbejder med god struktur, og dit overblik og ansvarsfølelse sikrer du afleverer dine opgaver til tiden.

Vi er på udkig efter dig, der er god til at tage tingene af dig selv, og tager fat i de opgaver, der skal løses. Der vil være en del tværorganisatorisk samarbejde, og derfor er det vigtigt i jobbet, at du trives med at skabe og have gode relationer til både kollegaer og eksterne samarbejdspartnere. Du er dygtig til at kommunikere, og holder det du lover.

Priess tilbyder:
Du får en nøglerolle med plads til løbende udvikling. Arbejdsmiljøet er uformelt og med godt kollegaskab og du bliver en del af et miljø, hvor ”det vi siger – er det vi gør”. Fællesskabet prioriteres gennem mange spændende og sjove aktiviteter fra en velfungerende personaleforening. Priess A/S tilbyder kantine- og frugtordning, pensionsordning samt tand- og sundhedsforsikring.

Priess A/S er Danmarks førende leverandør af et bredt spekter af produkter til drikkevand, spildevand, fjernvarme, bredbånd, forsyning mv. Løsningerne kan f.eks. være teknikhuse til digital infrastruktur og transformerstationer til solcelle- og vindmølleparker. Der beskæftiges i dag ca. 250 medarbejdere, og virksomheden er vækstet næsten til det 3 dobbelte i omsætning på 4 år, og er fortsat i vækst. Læs mere på priess.dk

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte PRO&CO, som varetager denne stillingssag for Priess, på tlf. 9660 3200.

Send din ansøgning og dit CV via knappen ”Søg stillingen” herunder til PRO&CO.

Der er ingen ansøgningsfrist. Vi behandler de indkomne ansøgninger og indkalder til samtaler løbende. Tiltrædelse er snarest muligt.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Ansøgningsfrist:
Hurtigst muligt

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos PRO&CO A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


PRO&CO A/S

Lassonsvej 2, 7430 Ikast

PRO&CO er den lokale ekspert indenfor personvurdering, rekruttering og outplacement i Midtjylland. V

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2672777//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.