Få opslag som dette inden alle andre

Afdelingsleder til Budget

Odense Kommune



Leder til Budget i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen
Vil du stå i spidsen for budgetafdelingen i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen? Har du flere års solid erfaring med offentlig økonomistyring? Har du en stærk interesse for ledelsesopgaven, for at udvikle dine medarbejdere og skabe resultater igennem andre? Har du et skarpt blik for hvordan økonomi, administration og politik kombineres?

Jobbet som leder af budgetafdelingen i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen er ledig til besættelse pr. 1. januar 2025.

Om jobbet
Som afdelingsleder for Budget får du reference til økonomichefen og ansvaret for afdelingens drift, opgaveløsning og udvikling. Der er 13 medarbejdere ansat i Budgetafdelingen.

Budgetafdelingen har til ansvar at sikre god økonomisk styring af forvaltningen. Det skal sikres, at de økonomiske rammer overholdes og udvikles samt at forvaltningens ressourcer anvendes mest effektivt. Afdelingen understøtter og bidrager til kommunens politiske og administrative ledelse.

Du skal være med til at udvikle en budgetafdeling, der gennem de næste år kommer til at være en central spiller i forhold til både et specialiseret socialområde der er økonomisk presset og har stor politisk bevågenhed sammen med et beskæftigelseområde, der forventes reformeret de næste år.
Du skal brænde for ledelsesopgaven men også være klar på at ”give en hånd” som spillende træner. Du vil møde en travl hverdag, hvor du skal evne at uddelegere opgaver, udvikle medarbejderne, vurdere deres indsats og ikke mindst være med til at gøre dem bedre.

Om os
Beskæftigelses- og Socialforvaltningen arbejder hver dag på at få flere odenseanere i job og uddannelse. Det er kerneopgaven, og den løser vi med et fast fokus på effekten – vi gør det, der virker. Forvaltningens opgaver spænder bredt, og de cirka 1400 ansatte arbejder med bl.a. jobformidling, udbetaling af ydelser, stofbehandling og tilbud til socialt udsatte.

Opgaverne er vidt forskellige, men alle medarbejdere skal være med til at gøre en forskel, både for den enkelte borger og for hele Odense, ved at sikre at flere kommer i uddannelse og job, og at flere odenseanere er sunde og trives. Beskæftigelses- og Socialforvaltningen har et budget på ca. 5,5 mia. kr. og udgør omkring en tredjedel af Odense Kommunes samlede økonomi.

I Økonomi er der ansat 33 medarbejdere fordelt i to afdelinger: Budget og Regnskab. Afdelingen har ansvaret for forvaltningens økonomiske styring lige fra bilagshåndtering og budgetlægning, budgetopfølgning samt understøttelse og sparring i økonomiske spørgsmål.

Om dig
Vi forventer, at du har flere års solid erfaring med kommunal økonomistyring, og at du færdes hjemmevant i en politisk styret organisation. Indblik i beskæftigelsesområdet og det specialiserede socialområde vil anses som en faglig styrke.

Du skal trives i rummet hvor økonomi og styring skal kende sine styrker og begrænsninger. Du skal bestride gode formidlingsevner såvel på skrift som i tale.

Tidligere ledelseserfaring vil være en fordel, men stillingen kan også være noget for dig, der har lyst og ambition om at gå ledervejen.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte os med spørgsmål om stillingen og en eventuel drøftelse af personlige kvalifikationer i forhold til stillingen.
Du kan kontakte økonomichef Mads Helmer-Hansen på [email protected] eller 51 42 86 18.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Tiltrædelse ønskes snarest muligt og senest pr. 1. januar 2025.

Ansættelsesproces
Ansøgningsfrist er fredag den 15. november 2024.
Vi forventer at afholde 1. samtaler den 21. november 2024 og 2. samtaler den 27. november 2024. Hvis du inviteres til 2. samtale, vil du blive bedt om at gennemføre en personprofilanalyse, præsentere referencer samt arbejde med en case.

SØG STILLING

Jobområde:
Ledelse og Projektledelse

Ansøgningsfrist:
15. november 2024

Arbejdstid:
Fuldtid

Varighed:
Fast

Tiltrædelse:
1. januar 2025 eller hurtigst muligt

Kontaktperson:
Mads Helmer-Hansen

Tlf. nr.:
51 42 86 18

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Odense Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Odense Kommune

Flakhaven 2, 5000 Odense

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2673105//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.